Andre fag
Side 4 - Karakterer!!! Superstudent
Svar #62
29. januar 2003 af SP anonym (Slettet)
Anonym drop da det der selvhøjtidelige sprog. Du minder mig om en idiot, jeg kender, der absolut skal bruge ord som maliciøs og juvenil.
Du vil jeg åbenbart selv lyde klog, men prøv lige at se på din egen sætning: "Ønsker han virkeligat blive den nye Hawking ville jeg personligt ikke bruge tid på,"
hvem er idioten her ?
Du vil jeg åbenbart selv lyde klog, men prøv lige at se på din egen sætning: "Ønsker han virkeligat blive den nye Hawking ville jeg personligt ikke bruge tid på,"
hvem er idioten her ?
Svar #63
30. januar 2003 af Kaare (Slettet)
Stephen Hawking går jeg ud fra... astrofysiker ved et engelsk universitet.. kan ikke lige huske hvilket. Tror det var Cambridge eller noget i den still. Anyway så har han skrevet nogle glimrende og intelligente popular science bøger som klart er anbefalelsesværdige.
Svar #64
30. januar 2003 af d4dr-long (Slettet)
...Og så sidder han i kørestol, og en computer taler for ham. Hvilket, efter min mening, er grunden til at hans tanker bliver tillagt så stor sandhed... Jeg mener, det meste af det han siger om fremtiden er noget enhver kan læse i Science fiction bøger fra 50'erne til 80'erne!
Svar #65
30. januar 2003 af 404error (Slettet)
Tanker tillagt så stor en sandhed? Ikke fordi jeg er den store fan af Stephen Hawking, men hans "succes" er nu nok snarere p.g.a. den banebrydende forskning, han har bedrevet. Det har vel intet med hans handicap at gøre...
Svar #66
30. januar 2003 af d4dr-long (Slettet)
Jeg tænker på hans bog: 'Universet i en nøddeskal', hvor en del af beskrivelsen er:
'Universet i en nøddeskal : universet har flere historier, som hver for sig fastlægges af en lillebitte nød ; At spå -især om fremtiden : hvordan tabet af information i de sorte huller kan nedsætte vores forudsigelsesevne ; Bevar din fortid : er tidsrejser mulige? : kan en avanceret civilisation tage tilbage og ændre fortiden? ; Flere år i Star Trek? : hvordan det biologiske og elektroniske liv vil forsætte med at udvikle kompleksitet i et stadig hastigere tempo ; Fagre nye verden : bor vi på en bran eller er vi bare hologrammer?'
Det er ikke andet end Science Fiction, som bliver taget seriøst, muligvis fordi han tidligere har sagt noget intelligent, men muligheden for at grunden kan være at han er handicappet må du da lade stå åben!
'Universet i en nøddeskal : universet har flere historier, som hver for sig fastlægges af en lillebitte nød ; At spå -især om fremtiden : hvordan tabet af information i de sorte huller kan nedsætte vores forudsigelsesevne ; Bevar din fortid : er tidsrejser mulige? : kan en avanceret civilisation tage tilbage og ændre fortiden? ; Flere år i Star Trek? : hvordan det biologiske og elektroniske liv vil forsætte med at udvikle kompleksitet i et stadig hastigere tempo ; Fagre nye verden : bor vi på en bran eller er vi bare hologrammer?'
Det er ikke andet end Science Fiction, som bliver taget seriøst, muligvis fordi han tidligere har sagt noget intelligent, men muligheden for at grunden kan være at han er handicappet må du da lade stå åben!
Svar #67
30. januar 2003 af SP anonym (Slettet)
Hej Max...
Jeg har lige nogle ting at sige til dig, og jeg håber du vil brige dem konstruktivt. Gode karakterer er udmærket, og det er fint at du stræber efter dem. Men der findes absolut ingen uddannelser der som adgangskrav har et karaktergennemsnit på over 11. Jeg synes at du i stedet for at bruge så meget energi på at opnå det gennemsnit hellere skulle få dig et liv! Så er det sagt.
Husk at intelligens er ubrugeligt for den der kun har denne egenskab. Du virker ærligt talt ikke som en interessant personlighed og jeg tvivler på at dit karaktergennemsnit vil gøre dig lykkelig eller blot mere interessant. Gymnasiet er ikke kun en institution hvor det gælder om at tilegne sig viden - det er i høj grad et sted hvor du modnes og i mange tilfælde opbygger venskaber der varer for livet. Med din holdning skal du nok ikke forvente nogle af disse mål opnået, for du vil jo slet ikke have tid til social omgang med dine klassekammerater.
Med venlig hilsen Agnethe
Ps. som indeks vil jeg tilføje at jeg selv fik mange 11 og 13 taller i folkeskolen (så det er altså muligt). I gymnasiet går jeg mere op i min kæreste, mine venner og min familie, så jeg er gået ca. en karakter ned i gennemsnit hvilket passer mig fint. Jeg kan ikke prale af at være model, men jeg er i hvert fald lige så smuk indeni som jeg er udenpå....
Jeg har lige nogle ting at sige til dig, og jeg håber du vil brige dem konstruktivt. Gode karakterer er udmærket, og det er fint at du stræber efter dem. Men der findes absolut ingen uddannelser der som adgangskrav har et karaktergennemsnit på over 11. Jeg synes at du i stedet for at bruge så meget energi på at opnå det gennemsnit hellere skulle få dig et liv! Så er det sagt.
Husk at intelligens er ubrugeligt for den der kun har denne egenskab. Du virker ærligt talt ikke som en interessant personlighed og jeg tvivler på at dit karaktergennemsnit vil gøre dig lykkelig eller blot mere interessant. Gymnasiet er ikke kun en institution hvor det gælder om at tilegne sig viden - det er i høj grad et sted hvor du modnes og i mange tilfælde opbygger venskaber der varer for livet. Med din holdning skal du nok ikke forvente nogle af disse mål opnået, for du vil jo slet ikke have tid til social omgang med dine klassekammerater.
Med venlig hilsen Agnethe
Ps. som indeks vil jeg tilføje at jeg selv fik mange 11 og 13 taller i folkeskolen (så det er altså muligt). I gymnasiet går jeg mere op i min kæreste, mine venner og min familie, så jeg er gået ca. en karakter ned i gennemsnit hvilket passer mig fint. Jeg kan ikke prale af at være model, men jeg er i hvert fald lige så smuk indeni som jeg er udenpå....
Svar #68
30. januar 2003 af MarieBS (Slettet)
Anders Oris>>> Prøv lige at slappe lidt af! Enhver han sgu da komme til at lave en lille sproglig fejl. Hvis det var det det gik ud på, kunne jeg da også godt vride noget mærkeligt ud af dit indlæg...
Svar #70
30. januar 2003 af SP anonym (Slettet)
Hejsa!
Jeg skriver ikke for at deltage i jeres LANGE diskussion, men fordi jeg desværre ikke er særlig god til tysk. Jeg tænkte nemlig på, at siden du er så dygtig Max – kunne du så ikke lige rette min tysk stil, idet jeg har meget svært ved faget og da jeg har fået sådan en eksamens stil kan jeg næsten slet ikke overskue det!
Jeg håber ikke, at det er alt for meget besvær, idet jeg selv mener, at den er lidt for lang…!
(Den danske tekst kommer først – og så kommer min oversættelse).
Dansk:
Birgitte er en lille pige på 6 år, som ikke går i skole endnu, og derfor forløber hendes hverdag med, at betragte postmanden fra vinduet. Hun fantaserer ofte om den dag, hun vil få en pakke som alle andre mennesker gør pga. julen.
En dag sidder hun som sædvanligt ved vinduet og ser på postmanden, der bringer parker. Pludselig opdager hun, at postmanden har en pakke til deres nabo, og løber med det samme hurtigt ud af huset. Til hendes store overraskelse får hun pakken, fordi naboen, som hedder Frau Wendlow, tilfældigvis ikke er hjemme.
Birgitte opdager, at afsenderens navn ikke står på pakken. Hun bliver enig med sig selv om, at når hendes mor vil komme hjem, vil de besøge Frau Wendlow, for at aflevere pakken tilbage – og så vil hun sikkert også få chocolade eller marzipan.
Birgitte gør sig nogle overvejrelser omkring pakken. Hun får nemlig den tanke, at pakken kommer fra et fremmes land. Tanken gør hende så nysgærig, at hun til sidst åbner pakken. Der ligger forskellige ting i den. Der er fx et armbåndsur, hvor glasset er smadret. I samme øjeblik træder moren ind i stuen, og når hun ser hvad Birgitte laver, råber hun ad hende. Birgitte forklarer alt, mens moren ser nærmere på pakken. Hun finder nemlig et pas hvor der er et billede af Bernd Wendlow. Han tog til Sydafrika, hvor han kæmpede for friheden for de undertrykte, og er nu død. Moren forklarer Birgitte, at det er forkert at åbne andre folks pakker. Hun fortæller hende også, at hun vil aflevere pakken til Frau Wendlow i morgen og vil samtidtig undskylde for, at hun har åbnet pakken. Men i virkeligheden afleverer hun først pakken efter det nye år begynder. Årsagen til dette skyldes nok, at hun ikke vil ødelægge Frau Wendlows jul, ved at fortælle hende, at hendes søn er død.
I slutningen af teksten giver moren en pakke til posthuset, som indeholder Marzipan und Nüssen. Hun skriver ikke en afsender på, fordi så tror Birgitte sikkert, at den er fra julemanden eller, at den kommer fra et fremmede land.
(To sum up – hvordan skrives det på tysk?)
Teksten handler om Birgitte, som et eller andet sted, redder julen for Frau Wendlow. Dette opnår hun ved, at åbne hendes pakke, som fortæller, at hendes søn er død, og idet Birgittes mor vælger at fortælle Frau Wendlow om den sørgelige nyhed efter julen, reddes hendes jul dermed. Og for Birgittes „gode gærning“ for hun sit ønske opfyldt, idet hun endelig vil få en pakke, som postmanden vil bringe hende.
Alt i alt handler teksten om en lille pige der redder julen for en gammel dame, og om et ønske, der bliver opfyldt, idet Birgitte får en pakke som hun længe har drømt om at få.
Tysk:
Birgitte ist ein kleines Mädschen auf sechs Jahre, das immer noch nicht in der schule geht, und delshalb verläuft ihr Alltag mit, dass betragtet dem Postboten, auf das Fenstner. Sie phantasieret oft auf dem Tag wenn sie ein Paket bekommt, wie alle die anderen Leute machen (pga. julen?).
Einen Tag sitzt sie (som sædvanlig) beim Fenster und sieit auf der Postbote, der Pakete bringt. Plötzlich entdecken sie, dass der Postboten ein Paket für ihrem Nachbar hat, und lauft (med det samme) schnell (ud af) das Hause. (Til hendes store overraskelse) bokommt sie das Paket, weil der Nachbar, der Frau Wendlow heist, ist zufälligerweise nicht zu Hause.
Birgitte entdecke, dass der Name des Absender nicht auf dem Paket steht. Sie wird einig mit sich selbst um, dass wenn ihr Mutter nach zu Hause kamm will, dann wird sie sie Frau Wendlow besuhen, (for at) das Paket zurück geben – und dann will sie sicher auch Schokolade oder Marzipan bekommt.
Birgitte macht sich etwas Erwägungen umher dem Paket. Sie bekommt nämlich den Gedank, dass das Paket kommt von einem fremd Land. Der Gedank macht ihr so neugierig, dass sie (til sidst) öffnet das Paket. Es gibt verschieden Dinge in ihm. Es gibt zum Beispiel ein Armbanduhr, who das Glas ist zersplittert. (I samme øjeblik) tritt (ind?) die Mutter in dem Wohnzimmer und sieht was Birgitte mache, ruft sie auf ihr. Birgitte ertzelt alles, während die Mutter näher das Paket sieht auf. Sie findet nämlich einen Pass, who es gibt einem Bild aus „Bernd Wendlow“. Er ging nach Südamerika, who er für die Freiheit der Unterdrükten kämpfen, und jetzt ist er tot. Die Mutter erklärt Birgitte, dass es ist verkehrt zu öffnen anderes Pakete. Sie ertzehlt sie auch, dass sie morgen das Paket zurück zu Frau Wendlow geben und (og vil samtidtig undskylde for, at Birgitte) hat das Paket geöffenet. Aber im Wirkeliheit bringt die Mutter Frau Wendlow erst das Paket nach das neue Jaher beginung ist. Die Ursache (til) diese beruht sicher, dass sie will nicht Frau Wendlows Weinachten zerstören, (ved at fortælle hende), dass ihrer Son tot ist.
(I slutningen af teksten giver) die Mutter ein Paket, das Marzipan und Nüssen einhalten, zu dem Postamt. Sie schreibt nicht ein Absender, weil dann Birgitte glaube, dass es ist von der Weinachtman oder das kommt aus einem fremd Land.
(To sum up –hvordan skrives det på tysk?)
Der text handlet von Birgitte, die irgendwo, rette der Weinachten für Frau Wendlow. Dieser erreichen sie (ved?), dass sie öffnete ihr Paket, das ertzelht, dass ihr Son ist tot, und da Birgittes Mutter välht, dass sie will Frau Wendlow um das trauig Neuigkeit nach der Weinachten ertzählt, (reddes) ihr Weinachten. Und für Birgittes gutes Gärung, gibt sie seine Wünchen (opfyldt?), da sie endelich ein Paket bekommt, das der Postboten will ihn bringen.
Alt i alt handler teksten om en lille pige der reder julen for en gammel dame, og om et ønske, der bliver opfyldt, idet Birgitte får en pakke som hun længe har drømt om at få.
På forhånd tak
MVH
Tanja
P.S
I øvrigt mener jeg at du er MEGET heldig, at du er så dygtig, fordi det er slet ikke sjovt at have det så svært med alting. Held og lykke fremover!
Jeg skriver ikke for at deltage i jeres LANGE diskussion, men fordi jeg desværre ikke er særlig god til tysk. Jeg tænkte nemlig på, at siden du er så dygtig Max – kunne du så ikke lige rette min tysk stil, idet jeg har meget svært ved faget og da jeg har fået sådan en eksamens stil kan jeg næsten slet ikke overskue det!
Jeg håber ikke, at det er alt for meget besvær, idet jeg selv mener, at den er lidt for lang…!
(Den danske tekst kommer først – og så kommer min oversættelse).
Dansk:
Birgitte er en lille pige på 6 år, som ikke går i skole endnu, og derfor forløber hendes hverdag med, at betragte postmanden fra vinduet. Hun fantaserer ofte om den dag, hun vil få en pakke som alle andre mennesker gør pga. julen.
En dag sidder hun som sædvanligt ved vinduet og ser på postmanden, der bringer parker. Pludselig opdager hun, at postmanden har en pakke til deres nabo, og løber med det samme hurtigt ud af huset. Til hendes store overraskelse får hun pakken, fordi naboen, som hedder Frau Wendlow, tilfældigvis ikke er hjemme.
Birgitte opdager, at afsenderens navn ikke står på pakken. Hun bliver enig med sig selv om, at når hendes mor vil komme hjem, vil de besøge Frau Wendlow, for at aflevere pakken tilbage – og så vil hun sikkert også få chocolade eller marzipan.
Birgitte gør sig nogle overvejrelser omkring pakken. Hun får nemlig den tanke, at pakken kommer fra et fremmes land. Tanken gør hende så nysgærig, at hun til sidst åbner pakken. Der ligger forskellige ting i den. Der er fx et armbåndsur, hvor glasset er smadret. I samme øjeblik træder moren ind i stuen, og når hun ser hvad Birgitte laver, råber hun ad hende. Birgitte forklarer alt, mens moren ser nærmere på pakken. Hun finder nemlig et pas hvor der er et billede af Bernd Wendlow. Han tog til Sydafrika, hvor han kæmpede for friheden for de undertrykte, og er nu død. Moren forklarer Birgitte, at det er forkert at åbne andre folks pakker. Hun fortæller hende også, at hun vil aflevere pakken til Frau Wendlow i morgen og vil samtidtig undskylde for, at hun har åbnet pakken. Men i virkeligheden afleverer hun først pakken efter det nye år begynder. Årsagen til dette skyldes nok, at hun ikke vil ødelægge Frau Wendlows jul, ved at fortælle hende, at hendes søn er død.
I slutningen af teksten giver moren en pakke til posthuset, som indeholder Marzipan und Nüssen. Hun skriver ikke en afsender på, fordi så tror Birgitte sikkert, at den er fra julemanden eller, at den kommer fra et fremmede land.
(To sum up – hvordan skrives det på tysk?)
Teksten handler om Birgitte, som et eller andet sted, redder julen for Frau Wendlow. Dette opnår hun ved, at åbne hendes pakke, som fortæller, at hendes søn er død, og idet Birgittes mor vælger at fortælle Frau Wendlow om den sørgelige nyhed efter julen, reddes hendes jul dermed. Og for Birgittes „gode gærning“ for hun sit ønske opfyldt, idet hun endelig vil få en pakke, som postmanden vil bringe hende.
Alt i alt handler teksten om en lille pige der redder julen for en gammel dame, og om et ønske, der bliver opfyldt, idet Birgitte får en pakke som hun længe har drømt om at få.
Tysk:
Birgitte ist ein kleines Mädschen auf sechs Jahre, das immer noch nicht in der schule geht, und delshalb verläuft ihr Alltag mit, dass betragtet dem Postboten, auf das Fenstner. Sie phantasieret oft auf dem Tag wenn sie ein Paket bekommt, wie alle die anderen Leute machen (pga. julen?).
Einen Tag sitzt sie (som sædvanlig) beim Fenster und sieit auf der Postbote, der Pakete bringt. Plötzlich entdecken sie, dass der Postboten ein Paket für ihrem Nachbar hat, und lauft (med det samme) schnell (ud af) das Hause. (Til hendes store overraskelse) bokommt sie das Paket, weil der Nachbar, der Frau Wendlow heist, ist zufälligerweise nicht zu Hause.
Birgitte entdecke, dass der Name des Absender nicht auf dem Paket steht. Sie wird einig mit sich selbst um, dass wenn ihr Mutter nach zu Hause kamm will, dann wird sie sie Frau Wendlow besuhen, (for at) das Paket zurück geben – und dann will sie sicher auch Schokolade oder Marzipan bekommt.
Birgitte macht sich etwas Erwägungen umher dem Paket. Sie bekommt nämlich den Gedank, dass das Paket kommt von einem fremd Land. Der Gedank macht ihr so neugierig, dass sie (til sidst) öffnet das Paket. Es gibt verschieden Dinge in ihm. Es gibt zum Beispiel ein Armbanduhr, who das Glas ist zersplittert. (I samme øjeblik) tritt (ind?) die Mutter in dem Wohnzimmer und sieht was Birgitte mache, ruft sie auf ihr. Birgitte ertzelt alles, während die Mutter näher das Paket sieht auf. Sie findet nämlich einen Pass, who es gibt einem Bild aus „Bernd Wendlow“. Er ging nach Südamerika, who er für die Freiheit der Unterdrükten kämpfen, und jetzt ist er tot. Die Mutter erklärt Birgitte, dass es ist verkehrt zu öffnen anderes Pakete. Sie ertzehlt sie auch, dass sie morgen das Paket zurück zu Frau Wendlow geben und (og vil samtidtig undskylde for, at Birgitte) hat das Paket geöffenet. Aber im Wirkeliheit bringt die Mutter Frau Wendlow erst das Paket nach das neue Jaher beginung ist. Die Ursache (til) diese beruht sicher, dass sie will nicht Frau Wendlows Weinachten zerstören, (ved at fortælle hende), dass ihrer Son tot ist.
(I slutningen af teksten giver) die Mutter ein Paket, das Marzipan und Nüssen einhalten, zu dem Postamt. Sie schreibt nicht ein Absender, weil dann Birgitte glaube, dass es ist von der Weinachtman oder das kommt aus einem fremd Land.
(To sum up –hvordan skrives det på tysk?)
Der text handlet von Birgitte, die irgendwo, rette der Weinachten für Frau Wendlow. Dieser erreichen sie (ved?), dass sie öffnete ihr Paket, das ertzelht, dass ihr Son ist tot, und da Birgittes Mutter välht, dass sie will Frau Wendlow um das trauig Neuigkeit nach der Weinachten ertzählt, (reddes) ihr Weinachten. Und für Birgittes gutes Gärung, gibt sie seine Wünchen (opfyldt?), da sie endelich ein Paket bekommt, das der Postboten will ihn bringen.
Alt i alt handler teksten om en lille pige der reder julen for en gammel dame, og om et ønske, der bliver opfyldt, idet Birgitte får en pakke som hun længe har drømt om at få.
På forhånd tak
MVH
Tanja
P.S
I øvrigt mener jeg at du er MEGET heldig, at du er så dygtig, fordi det er slet ikke sjovt at have det så svært med alting. Held og lykke fremover!
Svar #71
31. januar 2003 af Kaare (Slettet)
d4dr-long>>> Nu har jeg ikke læst den bog du omtaler men derimod Hawkings Illustrated Brief History of Time. Denne bog var enormt inspirerende og tankevækkende - en sjælden kombination i en populærvidenskabelig udgivelse. Jeg har hørt at universet i en nøddeskal skulle være en noget lettere forståelig bog og det er klart at der derved vil gå videnskabelighed tabt. Du kan dog ikke dømme Hawking på baggrund af at du har læst hans mest populærvidenskabelige bog i en dansk oversættelse! Det er netop ikke forskning men derimod et forsøg på at præsentere forskning for de brede masser. Hvis du vil dømme Hawkings intellekt vil jeg anbefale at du giver dig i kast med hans egentlige videnskabelige udgivelser eller sætter dig ind i hans forskning. Det er jo nok ikke for sjov han har vundet et hav a priser og er professor ved Cambridge.
Svar #72
31. januar 2003 af The Ronin (Slettet)
enig med kaare. Haxkings masser af respect til ham! ;D gid jeg bare var en lille bitte smule god som ham ;D
Svar #73
01. februar 2003 af SP anonym (Slettet)
Hej igen!
Jeg vil bare lige indsætte den sidste del af min tyske stil. Jeg håber, at du kan rette den igennem Max, for der er ganteret mange fejl!!
På forhånd tak
Mvh
Tanja
Dansk:
Det er en kold eftermiddag i januar måned. Sabines mor står med Frau Wendlow pakke i hånden, og banker på hendes dør. Frau Wendlow åbner straks døren.
Godag Frau Wendlow!
Nej sikke en overraskelse! Kom endelig inden for.
De går ind i stuen og sætter sig i sofaen.
Har de haft en god jul sammen med Deres familie i Berlin?
Ja det har jeg bestemt! Det var rart, at se mine børnebørn igen, der ellers er blevet meget store siden jeg sidst så dem.
Hvad med dig og Sabine? Har I også haft en god jul?
Ja! Det har nok været den bedste jul nogen sinde…
Kan jeg byde dem på noget te? Jeg har nemlig lige lavet en frisk kande.
Ja, det vil jeg da meget gerne tak.
Frau Wendlow hælder te op til dem begge.
Jeg har faktisk noget til Dem Frau Wendlow… en pakke, som kom med posten da De var i Berlin.
En pakke til mig…?
Ja, Sabine tog imod den, fordi jeg var ikke hjemme… og da jeg kom hjem havde hun desværre allerede åbnet den…
Nej, men det gør ikke spor, sådan er børn – altid så nysgærig! Jeg har for resten også noget marzipan til hende.
Sabines mor giver Frau Wendlow pakken.
Hmm… det ser ud til, at den kommer fra et fremmed land… hvad er der egentlig i den?
Det synes jeg, at de selv skal se…
Jamen hvorfor ser du så bekymret ud…? Er der noget galt?
Moren begynder at rejse sig.
Jeg må hellere se at komme hjem, Sabine er nok kommet hjem fra købmanden.
Jamen du er jo næsten lige kommet…
Det ved jeg godt, men jeg bliver desværre nød til at gå. Jeg skal nok besøge Dem i morgen…!
Frau Wendlow følger moren ud, men iden hun går siger hun.
Det gør mig ondt Frau Wendlow…
Tysk:
Es ist einen kalten Nachmittag im Januar. Sabines Mutter steht auf mit Frau Wendlows Paket, und klopft auf ihrem Tür. Frau Wendlow öffnet sofort das Tür.
Guten Tag Frau Wendlow!
Nein, (sikke?) eine Überraschung! Kaum endlich (inden for?)
Sie gehen in das Wohnzimmer und sitzen in das Sofa.
Hat Sie einen gutes Weinachten mit seinem Familie in Berlin haben?
Doch, das habe ich bestimmt! Es war (rart?) zu meine børnebørn weider sehen, die sonst sehr gross werden soll, seitdem ich letze hat ihm gesehen.
Was mit dir und Sabine? Habt ihr auch einen guten Weinachten haben?
Doch! Es war das bestes Weinachten jemals…
Kan ich an bieten sie etwas Tee? Ich habe nämlich gleiche eine frische Kanne macht.
Ja, das will ich gern vielen Danke.
Frau Wendlow giesst Tee auf für ihnen beide.
Ich habe faktisch etwas für Ihnen Frau Wendlow… ein Paket, das mit dem Posten kamm wenn sie in Berlin werden.
Ein Paket für mich…?
Ja, Sabine (tog imod den), weil ich nicht zu Hause war… und wann ich nach Hause zu kamm, hat sie leider geöffnet hat…
Nein, aber (det gør ikke spor), solcher sind Kindern – immer so neugierig! Ich habe (for resten) auch etwas Marzipan für sie.
Sabines Mutter Frau Wendlow das Paket.
Hmm… es sieht aus, das es kommt auf einem fremmd Land… was ist egentlich in das Paket?
Dass glaube ich, dass Sie selbst findet es aus
Aber warum sieht sie so bekummert aus…? Es das etwas verschnittener?
Die Mutter beginnt zu aus reisen
Ich sollte zu Hause nun, Sabine ist (nok) auf dem Kauftman zu kommen.
Aber du bist gleich gekommen…
Das weiss ich, aber ich muss leider (nød til at gå?). ich will besuchen ihn morgens…!
Frau Wendlow følger moren ud, men iden hun går siger hun.
Es tut mir leid Frau Wendlow…
Jeg vil bare lige indsætte den sidste del af min tyske stil. Jeg håber, at du kan rette den igennem Max, for der er ganteret mange fejl!!
På forhånd tak
Mvh
Tanja
Dansk:
Det er en kold eftermiddag i januar måned. Sabines mor står med Frau Wendlow pakke i hånden, og banker på hendes dør. Frau Wendlow åbner straks døren.
Godag Frau Wendlow!
Nej sikke en overraskelse! Kom endelig inden for.
De går ind i stuen og sætter sig i sofaen.
Har de haft en god jul sammen med Deres familie i Berlin?
Ja det har jeg bestemt! Det var rart, at se mine børnebørn igen, der ellers er blevet meget store siden jeg sidst så dem.
Hvad med dig og Sabine? Har I også haft en god jul?
Ja! Det har nok været den bedste jul nogen sinde…
Kan jeg byde dem på noget te? Jeg har nemlig lige lavet en frisk kande.
Ja, det vil jeg da meget gerne tak.
Frau Wendlow hælder te op til dem begge.
Jeg har faktisk noget til Dem Frau Wendlow… en pakke, som kom med posten da De var i Berlin.
En pakke til mig…?
Ja, Sabine tog imod den, fordi jeg var ikke hjemme… og da jeg kom hjem havde hun desværre allerede åbnet den…
Nej, men det gør ikke spor, sådan er børn – altid så nysgærig! Jeg har for resten også noget marzipan til hende.
Sabines mor giver Frau Wendlow pakken.
Hmm… det ser ud til, at den kommer fra et fremmed land… hvad er der egentlig i den?
Det synes jeg, at de selv skal se…
Jamen hvorfor ser du så bekymret ud…? Er der noget galt?
Moren begynder at rejse sig.
Jeg må hellere se at komme hjem, Sabine er nok kommet hjem fra købmanden.
Jamen du er jo næsten lige kommet…
Det ved jeg godt, men jeg bliver desværre nød til at gå. Jeg skal nok besøge Dem i morgen…!
Frau Wendlow følger moren ud, men iden hun går siger hun.
Det gør mig ondt Frau Wendlow…
Tysk:
Es ist einen kalten Nachmittag im Januar. Sabines Mutter steht auf mit Frau Wendlows Paket, und klopft auf ihrem Tür. Frau Wendlow öffnet sofort das Tür.
Guten Tag Frau Wendlow!
Nein, (sikke?) eine Überraschung! Kaum endlich (inden for?)
Sie gehen in das Wohnzimmer und sitzen in das Sofa.
Hat Sie einen gutes Weinachten mit seinem Familie in Berlin haben?
Doch, das habe ich bestimmt! Es war (rart?) zu meine børnebørn weider sehen, die sonst sehr gross werden soll, seitdem ich letze hat ihm gesehen.
Was mit dir und Sabine? Habt ihr auch einen guten Weinachten haben?
Doch! Es war das bestes Weinachten jemals…
Kan ich an bieten sie etwas Tee? Ich habe nämlich gleiche eine frische Kanne macht.
Ja, das will ich gern vielen Danke.
Frau Wendlow giesst Tee auf für ihnen beide.
Ich habe faktisch etwas für Ihnen Frau Wendlow… ein Paket, das mit dem Posten kamm wenn sie in Berlin werden.
Ein Paket für mich…?
Ja, Sabine (tog imod den), weil ich nicht zu Hause war… und wann ich nach Hause zu kamm, hat sie leider geöffnet hat…
Nein, aber (det gør ikke spor), solcher sind Kindern – immer so neugierig! Ich habe (for resten) auch etwas Marzipan für sie.
Sabines Mutter Frau Wendlow das Paket.
Hmm… es sieht aus, das es kommt auf einem fremmd Land… was ist egentlich in das Paket?
Dass glaube ich, dass Sie selbst findet es aus
Aber warum sieht sie so bekummert aus…? Es das etwas verschnittener?
Die Mutter beginnt zu aus reisen
Ich sollte zu Hause nun, Sabine ist (nok) auf dem Kauftman zu kommen.
Aber du bist gleich gekommen…
Das weiss ich, aber ich muss leider (nød til at gå?). ich will besuchen ihn morgens…!
Frau Wendlow følger moren ud, men iden hun går siger hun.
Es tut mir leid Frau Wendlow…
Svar #74
01. februar 2003 af SP anonym (Slettet)
Hvad jeg synes at du skulle (hvis du er interesseret i et godt råd) er at finde balancen i at gøre hvad der kræves af dig til at du får de karakterer du er tilfreds med, men samtidig ikke bruger alt krudtet på skolen hele tiden. Det er iorden at ville være god, men pas på at det ikke bliver til "bedre end..."
Svar #75
01. februar 2003 af SP anonym (Slettet)
-Og lige en ting til; HVAD HVIS DU IKKE LEVER LÆNGE NOK til at få gavn af noget af dit arbejde?
Svar #76
01. februar 2003 af SP anonym (Slettet)
Der er en vis "praktikant", som tisyneladende føler sig kompetent til at dømme Hawkings teorier som værende ude af proportioner. Det er jo imidlertid fascinerende at tænke sig, at den førende professor i matematik på Cambridge University underdanigt må stå tilbage for en lægmands postulater (jævnfør: "det rene science-fiction"). Jovist er "A Brief History of Time" og "The Universe in a Nutshell" populærvidenskabelige og således ikke underbygget af beviser, men det skal imidlertid også pointeres at matematikken bag aspekter såsom superstrengsteorien er så kompleks og ufuldkommen, at de færreste begriber den. Hawking prøver desuden ikke at define konkrete faktorer vi allerede ved med stor sandsynlighed er analogt til virkelighedens verden. Derimod vover han nogle dristige hypoteser såsom babyuniversteorien, imaginær tid etc. - aspekter som på ingen måde er bevist (Det bør måske nævnes at ingen fysiske teorier er bevist; vi har blot aldrig set eksempler på det modsatte. Et eksempel på dette er den relativistiske Loretz-transformationen, der umuligør kombinerede hastigheder, der er hurtigere end celeritas: u=(u´+v)/(1+(u´*v/c*c)). Alle hidtidige eksperimenter insinuerer, at teorien er korrekt, men der eksisterer stadigvæk en minimal chance for at den bør ændres). For at blive mere konkret søger Hawking den såkaldte ToE (i.e. theory of everything) - et sofistikeret projekt, der forsøger at kombinere kvantemekanikken og relativitetsteorien (eller nærmere "the four forces of nature: the strong and the weak nuclear force, gravitation and electromagnetism"). P.t. har man mange interessante hypoteser såsom den føromtalte "super string theory" og "supersymmetry" - alle endnu kun matematiske kuriøsiteter, som nok alle er fundamentet for den ukendte M-teori.
Hilsen en fysikfascineret 1.g'er.
Hilsen en fysikfascineret 1.g'er.
Svar #77
01. februar 2003 af d4dr-long (Slettet)
Til en vis 'gæstebruger'->
Enhver er kompetent nok til at sætte spørgsmåltegn til spådomme!
Jeg gør det ikke ved alle ting, men kun ved den bog vi tidligere har diskuteret og hvor der bl.a. står i beskrivelsen:
'hvordan det biologiske og elektroniske liv vil forsætte med at udvikle kompleksitet i et stadig[t] hastigere tempo'
Det er sq da en spådom på linie med de som Science Fiction romaner har fremsat længe. At han er dygtig til matematik gør IKKE (jf. din ordbog) at han er i stand til at forudsige fremtiden bedre end nogen andre! Nu vil du så komme med argumentet: 'Men han er jo der hvor udviklingen sker!!', og det er da også rigtigt, men i det oplysningssamfund vi lever i i dag, bør han ikke vide ret meget mere end alle andre, tværtimod bliver han måske blændet af den overvældende forskning, og har ikke mulighed for at bedømme hvor hurtigt nye opfindelser vil blive integreret i det RIGTIGE samfund.
Du skal ikke forsøge at blande alle mulige andre teorier ind i dette, fremtiden og nutiden/fortiden er 2 vidt forskellige ting. Jeg er klar over at du forsøger at virke intelligent, men så start lige med at skrive sammenhængende.
Enhver er kompetent nok til at sætte spørgsmåltegn til spådomme!
Jeg gør det ikke ved alle ting, men kun ved den bog vi tidligere har diskuteret og hvor der bl.a. står i beskrivelsen:
'hvordan det biologiske og elektroniske liv vil forsætte med at udvikle kompleksitet i et stadig[t] hastigere tempo'
Det er sq da en spådom på linie med de som Science Fiction romaner har fremsat længe. At han er dygtig til matematik gør IKKE (jf. din ordbog) at han er i stand til at forudsige fremtiden bedre end nogen andre! Nu vil du så komme med argumentet: 'Men han er jo der hvor udviklingen sker!!', og det er da også rigtigt, men i det oplysningssamfund vi lever i i dag, bør han ikke vide ret meget mere end alle andre, tværtimod bliver han måske blændet af den overvældende forskning, og har ikke mulighed for at bedømme hvor hurtigt nye opfindelser vil blive integreret i det RIGTIGE samfund.
Du skal ikke forsøge at blande alle mulige andre teorier ind i dette, fremtiden og nutiden/fortiden er 2 vidt forskellige ting. Jeg er klar over at du forsøger at virke intelligent, men så start lige med at skrive sammenhængende.
Svar #78
01. februar 2003 af Kaare (Slettet)
d4>>> Problemet er bare at du tideligere udtalte dig om Stephen Hawking generelt - ikke om konkrete eksempler fra en af hans populærvidenskabelige udgivelser. Forklar venligt "Og så sidder han i kørestol, og en computer taler for ham. Hvilket, efter min mening, er grunden til at hans tanker bliver tillagt så stor sandhed...". Hvordan kan du forsvare en sådan udtalelse uden at have sat dig ind i anden end en populærvidenskabelig bog?
Svar #79
01. februar 2003 af d4dr-long (Slettet)
Kaare->Nu er det ikke kun udfra den bog, jeg har dannet et billede, og en mening om ham. Han er meget eksponeret i de brede medier, hvor han sættes op som en guru indenfor fremtidsspådomme og teorier som ingen forstår. Jeg mener så bare at enhver anden der havde foretaget de samme ting som hawking, ikke ville have haft skabt samme opmærksomhed omkring sin person som Hawking har, eller være lige så kendt som Hawking. Når jeg siger at hans tanker bliver tillagt så stor sandhed, mener jeg ikke i 'forskermiljøet', men i befolkningen. Og med tanker mener jeg ikke de teorier han har (vider-)udviklet, men de spådomme og gætterier om fremtiden, som han altså er rimelig kendt for, i det rigtige samfund i hvert fald.
Svar #80
01. februar 2003 af Kaare (Slettet)
d4>>> Nu mener jeg faktisk at det netop må være i forsker miljøet du skal lede hvis du vil undersøge hvorvidt hans ideer har en høj "sandhedsværdi" - den brede befolkning er for så vidt underordnet i den henseende for det er ikke enormt rimeligt at forvente at noget menneske skal tilbyde en videnskabeligt troværdig forklaring for det almindelige menneske på et par hundrede sider. Hvis du udtaler dig om Hawkings popularitet er sagen naturligvis en anden og der spiller det da uden tvivl ind at han er en så interessant person som han er. Det er så bare heldigt for os at den person som kan finde ud af at skrive fængende populærvidenskabelige bøger også nyder enorm respekt i forskermiljøer - det er nok et tegn på at det der fremstår som postulater i de populærvidenskabelige bøger også er ganske godt underbygget hvis du rent faktisk sætter dig ind i stoffet.