Homo Faber!!

En lille anmeldelse af filmen jeg en gang har lavet. Jeg ved ikke om det kan bruges.

’Homo Faber’ er en engelsk sproget film lavet i 1991. Filmen er filmatiseringen af en roman af samme navn fra 1957, skrevet af Max Frisch. Filmens instruktør er Volker Schlöndorff. Filmens tema strækker sig over alt fra identitet, død, rejse, kærlighed og incest.

Homo Faber er et fængslende drama, som forestiller at være fra 1950/60’erne, og som omfatter adskillige kontinenter med elegante landskaber. Man bliver hurtigt opslugt af historiens spændende udvikling lige fra begyndelsen. Filmen har mange gode scener, men den er på intet tidspunkt virkeligt særpræget eller exceptionel. Selvom filmen er stillestående, fremstår den drastisk og bevægende.

I hovedrollen; den trætte og ganske kyniske bygningsingeniør, Walter Faber – en herre i 40-/50’erne – som er en bestandigt omrejsende. At rejse er en del af hans arbejde, som ansat hos UNESCO, og at flyve en tur er helt banalt. Han virker dybest set forholdsvis ensomt, men han trives nok bedst alene.

En dag under en flyvning, må han nødlande midt ude i en ørken i Sydamerika, efter som der gået ild i flyets motor. Her – midt ude i ørkenen – møder han en man, som viser sig at have en forbindelse til Fabers ekskone. Her erfarer Faber, at han er far til en ung kvinde. På en færge senere, på vej til Paris, støder Faber tilfældigvis ind i en ung kvinde, og de tiltrækkes hurtigt af hinanden og forelsker sig.
Derefter rejser de sammen til Athen, hvor denne unge lyshårede kvinde, Sabeth, fortæller om sin fortid og omtaler sin stedfars navn. Det går nu op for Faber, at han faktisk er Sabeths far, hvorefter han straks bliver meget fjern og stille.
Under opholdet i Athen bliver Sabeth bidt af en slange, hvorefter hun falder om og slår hovedet mod en sten. Hun transporteres til et hospital, hvor lægerne prøve at rede hendes liv, hvilket ikke lykkes. På hospitalet møder Faber, Sabeths mor, hans ekskone.
Essensen i filmen er, at på grund af de mange ligheder mellem far og datter, tiltrækkes de automatisk af hinanden, da de møder hinanden på færgen, uden at vide deres eksisterende tilknytning. Denne form for forhold mellem forældre/barn minder meget om Ødipus myten. I denne myte, blive Ødipus konge af Theben og gift med Jokaste, den tidligere kong Laios’ hustru. Sammen får de fire børn, og Ødipus bliver elsket i Theben. Desværre bliver byen blevet ramt af pest, og et orakel beretter, at pesten kan stoppes, hvis den tidligere konges morder straffes. Ødipus går nu i gang med at lede efter den tidligere konges morder og efterhånden står det mere og mere klart for Ødipus, at han selv er den tidligere konges morder, og at kong Laios er hans biologiske far, så Jokaste er hans biologiske mor. Derfor kan der trækkes mange paralleller mellem Homo Faber og Ødipus myten.
Filmen er på mange måder flot konstrueret, med et eminent skuespil og måden hvordan scener og billede er sat sammen konstruktionsmæssigt. Der er blandt andet brugt specielle virkemidler i form af særlige (nærmest) sort/hvid scener som fremkommer i forbindelse med nogle flashbacks. Filmen er konstrueret, så vi føler med Faber og deler hans tanker. Egentligt er Faber ikke filmens helt, men alligevel får vi en slags medlidenhed med ham. Alt i alt synes jeg, at Homer Faber en rigtig god film, hvor der er lagt vægt på de filmiske detaljer, og hvor både skuespillere og instruktør lever op til de forventninger man kunne have til disse på forhånd. Desværre er slutningen meget pludselig og kort, hvilket giver publikum en hård opbremsning, i den ellers fængende film.

alt kan bruges....jeg takker af hjertet(:

send din mail, jeg har en masse

[email protected]

så er det sendt

HAHAHAHAHAHA!!!! Det var da fantastisk! totalt lækkert! jeg takker(: har du også til teksterne:

Verbrecher aus verlorener Ehre
rote korallen
Spasshaus Mitte
Seegespenst
Der gott der stadt
Café Klösschen

(:

virker måske lidt overvældende!

nej desværre :)

ok(: thanks anyway

YES!