Dansk

figentræ

26. juni 2007 af PLØK (Slettet)
I en tekst er der en religiøs reference.
Et figentræ to personer står og kysser under.
hvor optræder et figentræ i biblen?

Brugbart svar (0)

Svar #1
26. juni 2007 af Erik Morsing (Slettet)

Det gør det i Lukas evangeliet kapitel 13 vers 6:
"
Men han sagde denne Lignelse: "En havde et Figentræ, som var plantet i hans Vingård; og han kom og ledte efter Frugt derpå og fandt ingen."

Svar #2
26. juni 2007 af PLØK (Slettet)

Jeg kan godt lide lignelser, hvis det er billedsprog, hvilket jeg mener det er.

Ved du også hvad denne lignelse oversat/fortolket vil sige den der får lignelsen?
Er der ikke altid et budskab i lignelser?

Brugbart svar (0)

Svar #3
26. juni 2007 af Erik Morsing (Slettet)

Jeg får det ud af det, at figentræet står for det frugtsommelige, det, der bærer kimen til livet, han har plantet det i sin vingård, han har passet og plejet det, men det bærer ingen frugt.

Jeg tror, at det skal ses som et frugtesløst arbejde. Hvis ikke hjertet er med, så kommer der ingen frugter ud af det, det vil sige, at de gerninger som vi udøver skal ikke være rettede mod os selv men mod næsten,

OK måske er det lidt overfortolket, men lad mig høre, hvad du selv mener?

Svar #4
26. juni 2007 af PLØK (Slettet)

Det lyder ganske fornuftigt.

Teksten jeg har er udleveret i engelsk.
Den handler om en indisk ældre kvinde som har levet alene og har undertrykket sin længsel efter en mand. endelig efter en mands gentagne forsøg giver hun efter og kysser ham under et figentræ.

Det er helt tydeligt hun har syndet, og straffes senere i teksten.

Jeg tænkte bare om der henvisning til syndefaldet, men træet i syndefaldete med kundskabens træ er jo et æbletræ.
Figentræet er måske livets træ, hvad end det så står for..

Brugbart svar (0)

Svar #5
26. juni 2007 af Erik Morsing (Slettet)

Jeg tror, du har ret, figentræet er i symbolsk form livet, og at han kysser hende betyder vel så meget, at han gør hende frugtsommelig for nu at blive i den bibelske terminologi.

Men jeg er ikke så bibelkyndig, at jeg kan sige præcist, hvad det står for, det er kun det, jeg selv får ud af det, når jeg læser biblen, hvilket jeg da gør af og til.

Svar #6
26. juni 2007 af PLØK (Slettet)

Det er i hvert fald noget jeg kan bruge og kan argumentere for.
Senere hen kan jeg altid få tid til at tænke evt. nærmere over det,mest fordi det er en god og spændende tekst.

Du skal have mange tak :)

Brugbart svar (0)

Svar #7
26. juni 2007 af Erik Morsing (Slettet)

Kan du ikke fortælle mig den rigtige historie på et tidspunkt?

Svar #8
26. juni 2007 af PLØK (Slettet)

hihi jo det vil jeg gerne :)
Tager lige et kig på din hjemmeside også .

Brugbart svar (0)

Svar #9
26. juni 2007 af Erik Morsing (Slettet)

jeg har droppet min hjemmeside, fik alligevel ikke besøg

Brugbart svar (0)

Svar #10
26. juni 2007 af mathon


"Er der ikke altid et budskab i lignelser?"

Der sondres almindeligvis mellem tre lignelsestyper:


Parablen (den egentlige lignelse):
Er en afsluttet fortælling, der helt igennem er forståelig. Enkelthederne i den tjener kun til at gøre skildringen mere plastisk og levende. Når man undersøger, hvad den vil fortælle om Gudsriget, findes grundtanken, pointen. Dens hovedtanke overfører man så på Gudsriget og får derigennem kastet lys over en side af Gudsriget, som man i forvejen ikke forstod. Parablen er den lignelsesform, Jesus hyppigst anvendte. (Se fx Mat. 13,44: skatten på marken, og Mat. 13,45-46: den kostbare perle)


Allegorien:
er ikke en afsluttet letforståelig fortælling. De virker normalt ikke som en helhed. Allegorien består af flere billeder, der hver især skal udlægges. Flere ting i allegorien virker ofte forkert i selve beretningen og får først klarhed over sig, når man ser dem fra udlægningen. Grænsen mellem parablen og allegorien er ikke skarp i NT, og en række lignelser må utvivlsomt betragtes som mellemformer, hvilket måske kan skyldes, at de er blevet forandret af traditionen, inden de blev nedskrevet. Af egentlige allegorier kan nævnes Joh. 10,1-21: Den gode hyrde. Af lignelser, der danner en mellemform, kan nævnes Mark. 12,1-12: de utro vingårdsmænd.


Eksempelfortællingen:
har det særkende, at motivet ikke som i parablen og allegorien er hentet fra et andet livsområde, men fra det samme, som det skal belyse. I eksempelfortællingerne danner lignelsen altså ikke et billede, men et forbillede, et eksempel på godt eller ondt, fx ”den barmhjertige samaritan” eller ”farisæeren og tolderen”.

Svar #11
26. juni 2007 af PLØK (Slettet)

Annelise Rasmussen nå ja, men der står da noget..

Svar #12
26. juni 2007 af PLØK (Slettet)

mathon Så blev jeg så meget klogere :)
Mange tak, det er fint med lidt dybde

Skriv et svar til: figentræ

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.