Ideer til studieretningsopgave inden for "velfærd"

Nogle taler om et krydspres på velfærdsstaten: Af forskellige grunde (globalisering, aldrende befolkning, mindre tro på "langvarige" højkonjunkturer) er der opstået en slags elitekonsensus om at de offentlige udgifter ikke må vokse for hurtigt (mere end BNP f.eks.). Samtidig er der fra befolkningerne og fra stærke producentgrupper et stigende pres for mere velfærd.

(Ovenstående er selvfølgelig i meget grove træk).

#1

hehe, skulle måske have sagt jeg har samfundsfag på A niveau, og derfor har jeg brug nogle mere specifikke nedslag end overstående. Ellers glimrende forslag, og er glad for jeg ikke er den eneste der finder globaliseringenm som en faktor, der er værd at skrive om.

Hvad mener du med elitekonsensus omkring de offentlige udgifter? - Er klar over ordets egentlige betydning.

Elitekonsensus skal forstås i den sammenhæng, at de offentlige udgifter fra en gang i sidst af 50'erne og til sidst i 70'erne steg helt enormt. Jeg kan ikke huske det konkrete tal, men det var vel omkring 20% af BNP til 50%.
Politikerne er, på trods af diverse indbyrdes uenigheder, i hovedtræk enige om, at de offentlige udgifter ikke skal komme til at udgøre en større del af BNP.

#1 var mit umiddelbare forslag til hvad du kunne kigge på, men det ville hjælpe, hvis du var lidt mere specifik. Har du en problemformulering? (Det ville i hvert fald gøre det nemmere at komme med konkrete teoriforslag).

Spændende!!!

Beklager men tror ikke rigtig jeg kan mestrer en problemformulering, da den først udleveres på torsdag. Men jeg er kommet frem til flere forskellige problemstillinger.

1) Globaliseringen redefinerer velfærdsbegrebet. Nødvendighed i at udlicitere i social- og sundhedsområdet - Offentlige sektorer generelt. Staten er tvunget til at være mere konkurrencedygtige end tidligere.

- denne del, har jeg regnet med, kommer til at vægte det økonomiske aspekt højt.

2) Den danske velfærdsmodel har udviklet sig over en årrække. Nu skal civilsamfundet også hjælpe med til at løfte ”velfærdsbyrden”. Giver det ikke problemer hvis man skal tro på Anthony Giddens tese om det senmoderne menneske? – individualiseringen, svagere tilknytning til sociale fællesskaber.

- Inddrager Anthony Giddens for at få en sociologisk vinkel på. Jeg er dog ikke helt klar om hvorvidt, jeg overhovedet kan inddrage ham. Kommentér gerne:)

3) Tilfredsstillelse af individets behov er afhængig af tid (og rum). Er der nogen signifikante brud i dansk historie i henhold til individets velfærdsopfattelse? Hvorfor disse/dette brud? Kan disse brud aflæses i litteraturen?

- denne del har jeg ´styr´ på - hvilket vil sige danskrelateret.
Jeg kunne dog også godt tænke mig, at fokusere lidt på ændringen/udviklingen i individets opfattelse af egne behov - i samfundsfag delen.

Dette er umiddelbart de 3 ´major´ problemstillinger jeg har - so far.

Det lyder som en spændende opgave.

I 1) er det godt at fokusere på økonomien, men du skal bestemt ikke glemme politikken!
Der kan opstilles et ganske plausibelt argument (økonomisk især - det kan dog også sagtens problematiseres) for, at omstruktureringer i velfærdsstaten er nødvendige.
Problemet er bare, at det er meget svært for politikerne at lave grundliggende ændringer. Dette kan skyldes flere faktorer: En teori her er den der kan kaldes asymmetritesen (som jeg lidt var inde på i #1). Den siger, at presset for øgede udgifter systematisk er større end presset for at holde igen, fordi de interesser der har fordel af øgede udgifter er koncentrerede, mens de kræfter der vil holde igen er spredt ud på hele befolkningen.
Nogle peger her på, at især tre faktorer kan være medvirkende til at gøre nedskæringer mulige:
-Økonomisk krise
-"Usynlige" indgreb
-Socialdemokratiske partier har lettere ved at skære ned, fordi de traditionelt står som "velfærdsstatens vogtere", så de kan true vælgerne med, at de borgerlige kommer og gør noget endnu værre.

Hvad angår 2) har jeg desværre aldrig fået godt styr på Giddens, men umiddelbart lyder det ikke helt tosset. Sørg dog for at underbygge præmissen om at civilsamfundet skal til at inddrages mere.