London, Hemingway, Conrad og Sandemose

jeg har læst om Hemingway

men kan ikke lige husk.. vender til dig i aften...

Nu er jeg ikke ekspert i analyser, så dette bliver kun et gæt.

De har alle fire det til fælles, at de var debatskabende på deres samtid. De berørte tabu-emner og var konfliktsøgende.

Joseph Conrad var stærk modstander af imperialisme og i sin bog "Mørkets hjerte" kritiserer han åbenlyst den imperialistisk udbytning af det afrikanske kontinent samt han påpeger vigtige værdier som etik og selvbeherskelse, som står til forfald hos det europæriske folk - hvilket var meget modigt gjort i 1899, kun 15 år efter Berlin-konferencen.

Jack London var stærk tilhænger af Darwins teorier, og hans bøger handler ofte om, at den stærkeste overlever - på dette tidspunkt var Darwins teorier stadig et meget omdiskuteret emne. Jack London beskrev ofte kvinder og dyrs problemer, men han stoppede ikke her, han inddrog også undertrykkelsen af mexicanere, asiater og afrikanere i sine beskrivelser.

Ernest Hemingway var en stor humanist og kæmpede altid på de svages og undertryktes side, hvilket ofte kunne skabe problemer. Han tog ofte de lavere sociale lags side, og kritiserede overklassen stærkt negativt, hvilket kan ses i ”At have og ikke have”. Desuden har han selv udtalt, at han i sine unge år gjorde stærkt oprør mod det små-bogerlige.

Aksel Sandemose er jo nok mest kendt for bogen "En flygtning krydser sit spor" hvori Janteloven blev bragt til verden, hvilket jo siger sig selv har været uhyr kontroversielt i 1933. Han var desuden ikke bleg for at angribe alt hvad det småborgelige herskab stod for. Selv nazismen fik en ordenlig gang analyse i bøgerne "Tjærehandleren" fra 1945, "Det svundne er en drøm" (1946) og "Varulven" fra 1958.