Oversættelse af ældre tekst

Hej til alle herinde, jeg kunne godt tænke mig at få lidt hjælp med min oversættelse fra dansk til engelsk. Så hvis der er en venlig person der gider at se på den og komme med evt. bemærkninger,så er jeg meget taknemlig..:)


Samme år, som Michel Angelo døde I Rom, fødtes William Shakespeare I Stratford on Avon. Den største kunstner i den italienske renæssance, han som frembragte loftsbillederne i det Sixtinske Kapel, erstattedes ligesom med den engelske renæssances største kunster, ham, som skrev Kong Lear.
Døden ramte Shakespeare i hans fødeby samme dag som Cervantes døde i Madrid. Den spanske og den engelske renæssances to største menneskeskabere, Don Quixotes og Hamlets, Sancho Pansa´s og Falstaffs ophavsmænd, reves bort på én dag. Michel Angelo har fremstillet mægtige og lidende helte og heltinder i ensom vælde. Ingen italiener er ham lig i sorgfuld lyrik og tragisk storhed.
Cervantes ypperste skikkelser står som mindesmærker om en humor så høj, at den i verdenslitteraturen har gjort epoke. Ingen spanier har været ham lig i typeformede, komisk kraft.
Shakespeare har nået Michel Angelo i patos og Cervantes i humor. Allerede dette giver en art mål for højden og omfanget af hans geni. Det er tre hundrede år siden, at dette geni brød frem i sin fulde oprindelighed og dog sysselsætter han endnu Europa som en samtidig. Hans dramaer spilles og læses overalt så vidt civilisationen rækker. Stærkest fængsler han måske den, der af naturen er således indrettet, at han frem for alt lokkes og gribes af det menneskevæsen, der skjuler og åbenbarer sig i en stor kunstners værk. ”Jeg slipper dig ikke, før du har røbet mig dit væsens hemmelighed” er det ord, der kommer en sådan læser af Shakespeare på læben. Han føler sig over for værkerne i deres sandsynlige rækkefølge og livsværket i dets helhed tvungen til at forme sig en forestilling om det sjæleliv, der har givet sig udtryk deri.



The same year as Michel Angelo died in Rom, William Shakespeare was born in Stratford on Avon. The greatest artist in the Italian renaissance, he whom created the ceiling pictures in the Sistine Chapel, was as well replaced with the biggest English renaissance artist, he whom wrote King Lear. Death struck Shakespeare in his birth town same day as Cervantes died in Madrid. The two greatest man makers in the Spanish and the English renaissance, Don Quixote’s and Hamlets, Sancho Pansa’s and Falstaff’s originators was ripped away on a single day. Michel Angelo has produced mighty and suffering heroes and heroines in lonely might. No Italian is equal to him in sorrowful lyric and tragic grandeur. Cervantes most outstanding figures stand as memorials about a humour so high that it has made epoch in world literature. No Spaniard has been him similar in type formed, comic force. Shakespeare has reached Michel Angelo in oratorical effect and Cervantes in humour. This already gives a type of measurement for height and the size of his genius ness. It has been three hundred years ago before this genius broke out in his full originality but yet occupies Europe at the same time. His dramas are performed and being read all over the limits of civilisation. But maybe captivates the strongest part which the arrangement of the nature is that above all he was tempted and cached by the human being who hides and reveals in a big work of an artist. “I will not let you go before you have revealed the secret of your creature” is the word which comes out of a reader such as Shakespeare. He feels the probable order and life creation is in its whole need to create an idea about the soul life which has been expressed therein.