Niels Lyngsøe: I, fra Force majeure

Jeg har før set en tunnel af æsker der åbner sig set dens afgrund af gyldentgult lys blødt pulserende jeg har taget det første skridt ind i tunnelen så lyset omsluttede mig og jeg forsvandt (forskudt: en strandvasker) i de bleggule tandhjul (forskudt: altundergravende) (forskudt: fyldt med væskende sår) der tungt som tågebanker (forskudt: sorg uden genstand) drejed sig ind i hinanden og væk så mønstret i øjenlågenes gennemlyste blod trådte frem men med ét skridt ind er der altid en vej tilbage og jeg gik tilbage velklædt med rester af lys i håret (forskudt: materie) nu vil jeg længere (forskudt: hyle) ind gennem tunnelen og ikke længere

Hvem er idealmodtageren og hvordan kan jeg se det?