Tinitus

En egentlig fysiologisk behandling findes så vidt jeg ved ikke...

Prøv at læse lidt her:

http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/tinnitus.htm

Man kan altså selv være med til at dæmpe det, og i gode perioder helt få det til at forsvinde.

okaay, mange tak ska have (: Kan man ikke også få tinnus eller irriterende lyde i øret når man er forkølet ?

http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/tinnitus.htm eller spørg din læge

okay tak ..

Alle mennesker har lidt tinnitus men skader man sine ører ved larm og høj musik osv. kan det blive meget værre.
Tinnitus kan godt lyde kraftigere når man er forkølet fordi andre lyde dæmpes af trykket i øret men det er jo kun midlertidigt.
Der findes ingen behandling til at få tinnitus helt væk, men der findes steder hvor man kan lære hvordan man lever med det og dæmpe det så meget som muligt.
Har du da selv fået det? Jeg kender et sted hvor de kan hjælpe dig hvis det er, de er meget meget dygtige der!

Okaay (: Nej, men jeg har sådan en lille smule pivetone i det ene høre, men kan kun høre det når der er helt stille, men alligevel er det træslt :/

Hvor længe har du haft det?
Jeg har også haft tinnitus siden omkring 11-alderen, og med tiden er jeg begyndt næsten aldrig at lægge mærke til det.. Kun lidt når jeg skal sove og det er helt stille, men det generer mig ikke specielt længere..

nå for søren det lyder ikk rart ! :( Er det så en konstant hyletone, eller bliver den afbrudt engang imellem.

Hvad lyder ikke rart...? At jeg nærmest aldrig lægger mærke til det længere eller at det ikke generer mig specielt? :o)

Ja, konstant hyletone, men som sagt.. Kun når der er rimeligt stille, eller når folk begynder at snakke om emnet (eller bare når jeg kommer til at tænke på det)..

Har lige fundet en artikel en af mine venner har skrevet om tinitur. Her kommer den.

Tinnitus plager adskillige Sct. Annæ’ere hver dag.
En af dem, Michael Wangel, 2.Y.(1997), fortæller her om lidelsen.

For ikke så længe siden havde vi her på Sct. Annæ besøg af musikeren og redaktøren Henrik Strube, der holdt et foredrag under en gymnasiesamling om tinnitus. Og endnu engang så mange Sct. Annæ’ere ikke meget andet end undersiden af deres dyner, idet de ikke regnede med at gå glip af noget særligt. Men midt i den stadige strøm af eksistentialistiske ungersvende og selvoptagede pianister var der faktisk her en ting, der især burde gå os musikinteresserede på sinde. “Åååh neej,” tænker de fleste nu, “Endnu en moraliserende tale? Jeg ved altså godt hvad det der Tinatis... øøh tinnitus er for noget.” Nånå.
Lad mig gøre en ting klart: Vi ved IKKE nok om tinnitus. Den mest hyppige bemærkning jeg fik fra dem, der blev væk, var noget nær det ovenstående. Det synes jeg er uhyggeligt. Muligvis er man blevet fodret med belærende pladder fra folk, der ikke helt ved hvad det drejer sig om, som f.eks. ens forældre. O.K., så lad mig forsøge på en anden måde: Jeg vil prøve at beskrive min egen situation, for at man ligesom har noget at forholde sig til.
Jeg lider af tinnitus. Jeg har lidt af det i lidt over halvandet år, altså fra lige inden jeg startede her på Sct. Annæ. Da jeg for ca. tre år siden begyndte at spille musik advarede trommeslageren i mit band mig om denne lidelse, hvorfor jeg straks investerede i et par ørepropper. Dem brugte og bruger jeg stadigvæk, selvom folk omkring mig på spillestederne kom med sjove bemærkninger om deres udseende. Dengang var det alligevel ikke så almindeligt at bruge den slags, og man nød næsten at kunne mærke i øret et par dage senere, at man virkelig havde trykket den af. Så kom der et tidspunkt, hvor hyletonen og støjen ikke forsvandt igen. Aldrig igen. Siden da har jeg haft tinnitus.
I starten var hyletonen og støjen for mine ører ikke generende; jeg havde jo prøvet det masser af gange før, og den slags var altid væk et par dage senere. Efter to uger ved samme støjniveau blev jeg rastløs. Jeg kunne ikke falde i søvn, fordi jeg lå og var fuldstændig fikseret på hyletonen. Så kom der en lang periode med nedtur. Jeg måtte efterhånden indse, at jeg ikke ville blive af med denne støj, nogensinde. Jeg tror ikke, mange kan sætte sig ind i, hvordan det er at vinke farvel til total stilhed i en alder af seksten år, med mindre man da selv har prøvet det. Undskyld hvis jeg lyder påtaget dramatisk, men det pinte og piner mig til stadighed, at jeg, selvom jeg nu flyttede ind i en lydtæt boks, højst sandsynlig stadig vil have den samme støj i øret resten af mit liv.
Det uhyggelige ved mit tilfælde er nok, at jeg hele tiden som musiker har brugt ørepropper, vel at mærke af en type der ikke dæmper mere end 12dB, det såkaldte “juletræ”, hvilket åbenbart ikke har været nok i en øvelokalesituation. Under Henrik Strubes foredrag fortalte han om en ven, der kunne stemme sin guitar efter sin hyletone, hvilket folk i salen fandt temmelig morsomt. Det har jeg også kunne det sidste års tid. Min hyletone svarer nok mest til det at tænde et gammelt fjernsyn, skrue helt ned for lyden på det, og så sætte sig helt hen til det. Man kan så høre en højfrekvent tone. De fleste vil nok synes, at dét at kunne “høre” et A seks-syv oktaver over kammertonen må være en praktisk ting, men det er en form for absolut gehør, jeg absolut hellere ville have været foruden.
Men lad mig lige slå fast: Jeg spiller stadig væk musik, faktisk mere end før, og jeg går stadig til koncerter og på diskoteker ligeså tosset som alle andre. Alt andet ville også være nærmest hypokondrisk. Men lad mig advare andre musikere her på stedet: Vær lige opmærksom på jeres lydniveau, når I spiller. Det er fedt at mærke bassen i mellemgulvet, men sikkert mindst lige så fedt at kunne høre sine børnebørn når man fylder 75. Husk, at hvis I spiller et job med et lydniveau, der er for højt, kan I ødelægge det for mange mennesker. Brug altid ørepropper, og hvis I er ofte i øvelokalet eller ude at spille, så få støbt nogle specielt til jeres ører på audiologisk institut. De koster ca. 1.300 kr. Din hørelse kan ikke gøres op i penge!
Jeg har trykt en tabel over div. lydniveauer fra Henrik Strubes artikel i Samvirke fra september 1995, der illustrerer, hvorledes forskellige lydindtryk i dagligdagen kan plage hørelsen.
Under foredraget bad Henrik Strube ved håndsoprækning folk om at tilkendegive, om de mente at have tinnitus. Det mente ca. 5-6 pers. at have. Jeg skønner derimod, at tallet på Sct. Annæ-elever, der faktisk har en høreskade ligger på omkring 15-20 stykker. Jeg ved, hvilket helvede det kan være at have denne lidelse, så derfor vil jeg meget gerne hjælpe folk, der føler sig generet af det, med råd og vejledning om tinnitus. Skulle man ikke turde/gide/kunne/måtte tale med mig, kan Landsforeningen for bedre Hørelses centrale rådgivning hjælpe med gratis rådgivning og støtte på 38 88 33 30, på tirsdage i ulige uger.