Dansk

HJÆLP!

14. februar 2008 af MGK91 (Slettet)
Hej allesammen..

Jeg har en dansk opgave for til lige efter ferien, og jeg kan virkelig ikke gå i gang med den..

Jeg har læst et folkeeventyr; De tre Gaver, og skal forholde mig til nogle spørgsmål, og skrive en sammenhængende opgave, dvs at jeg ikk skal dele mine 'svar' op.. Et af spørgsmålene lyder: Undersøg, hvordan "de tre gaver" forholder sig til "de episke love":

”De episke love”:
• Én hovedhandling med begyndelse, midte og slutning
• Ubestemt tids- og stedsangivelse
• Kun de personer er med der bidrager til handlingen
• Personerne er kun udstyret med de nødvendigste egenskaber: den modige svend, den dejlige prinsesse.
• Modsætningsstruktur: fx rig og fattig, gammel og ung, den gode og den onde
• Gentagelser: fx tre prøver, tre brødre
• Formelsprog: ”(…) og de levede lykkeligt til deres dages ende”

Hvordan kan jeg forholde mig til det? Nogen der har en ide om, hvordan jeg skal skrive opgaven? er total lost.

Please hjælp mig, og jeg vil være personen evigt taknemlig!

Brugbart svar (0)

Svar #1
15. februar 2008 af Mussy06 (Slettet)

Sådan som jeg forstår det, så virker det som om, du ikke kan skrive/svare på spørgsmålene, så det bliver sammenhængende? Eller?

I givet fald, så synes jeg, du sku starte med de forskellige spørgsmål også svare på dem hver for sig (i hånd evt.), dernæst kunne du lave en disposition ud fra dine svar, også skrive dem ind (til sidst), så teksten/analysen bliver sammenhængende.

Nu håber jeg, det var det, du ville have svar til. :P


Take care.

Svar #2
16. februar 2008 af MGK91 (Slettet)

Okay, tak det var et godt råd. Kan du så fortælle mig, om dette lyder godt? :

Som angivet i ”De episke love” har historien en hovedhandling; altså at faderen af de tre sønner, sender dem ud for at søge lykken. En midte; hvor selve forløbet om sønnernes oplevelser forløber. Og en slutning; hvor løsningen på konflikten gives til kende. I eventyret spiller den yngste søn og den gamle kone en væsentlig rolle, medens de andre personer optræder som ”bipersoner”. En egenskab, som typiske eventyr har, er, de magiske tal. I ”De tre gaver” optræder der flere steder dette princip, eksempel; de tre sønner, tre år, de tre gaver.
Eventyret har også som i ”De episke love” en form for formelsprog, som; ”Der var engang…”

Eller skulle jeg måske prøve noget andet ? Det jeg synes er svært ved, at den skal være sammenhængende, er, at der er nogle spørgsmål som skal svares i forbindelse med denne opgave, og det vil sq da blive totalt forvirrende, hvis ikke jeg opdelte det efter spørgsmålene, men ja, jeg må gøre mit bedste!

Brugbart svar (0)

Svar #3
16. februar 2008 af Mussy06 (Slettet)

Ja, du skal gøre dit bedste ;)

Jeg synes, det lyder rigtig godt, men du skal nok undlade "altså", og det hedder "et egenskab". men ellers, meget fint sprog og forståeligt.

Jamen, i sådanne tilfælde, hvor du ikke kan få det til at virke sammenhængende, så kan du vel lave afsnit, men ikke efter spørgsmål, dog efter nogle ting, som er helt forskellige.

Nu håber jeg ikke, jeg forvirrer dig eller noget (:

Brugbart svar (0)

Svar #4
20. februar 2008 af BrynjarK (Slettet)

Mussy06 -- Det hedder altså "en egenskab...."

Svar #5
21. februar 2008 af MGK91 (Slettet)

Nu er jeg stort set færdig.. Men.. er der nogen, som synes at jeg skal rette et eller andet? Jeg har ikk rettet opgaven 100% igennem..

De tre gaver

Et folkeeventyr er en fortælling, som går fra mund til mund. Det vil altså sige, at der ingen specifik forfatter er. Folkeeventyrets eksistens stoppede, da folket lærte at skrive, siden er eventyrene blevet skrevet ned.

Folkeeventyret ”De tre gaver” handler om en fattig mand. Manden har tre sønner. En efter en drager sønnerne ud, for at søge lykken. Alle tre kommer til at tjene hos en herremand efter, at have søgt tjenester op til flere steder. Sønnerne får ingen løgn, men en gave med helt fantastiske evner. På hjemvejen besøger de hver især et værtshus og overnatter. Værtinden som er en gammel kone bliver advaret om, at ikke sige de magiske ord, som får tingene til at udføre magiske handlinger. Af ren nysgerrighed afprøver den gamle kone ordene, og ”forelsker” sig i tingene, og udskifter dem med ting magen til. Sønnerne drager hjem med den uvidende skuffelse, og skuffer faderen. Men den yngste søn får en anderledes gave; en kæp. Da den yngste søn på sine hjemrejse besøger værtshuset, får den gamle kone sig en overraskelse, da hun ignorerer advarslen af brug af ordene. Kæppen begynder at slå på hende, og ved påførelse af smerte, indrømmer konen, at hun har byttet sig til brødrenes fortjeneste. Sønnen drager hjem med de medbragte gaver. Da han siger de magiske ord, begynder gaverne at frembringer mad og penge, og brødrene påstår, at det er deres ting. Den yngste søn udbryder sine magiske ord til kæppen, og kæppen begynder at slå på dem. Brødrene beder til at få stoppet kæppen, og tilbyder hver deres gave.

”De episke love” kendetegner de elementer, som der typisk er med i et eventyr. Eventyret forholder sig til mange af lovene.
Som angivet i ”De episke love” har historien en hovedhandling; faderen af de tre sønner, som sender dem ud for at søge lykken. En midte; hvor selve forløbet om sønnernes oplevelser forløber. Og en slutning; hvor løsningen på konflikten gives til kende. I eventyret spiller den yngste søn og den gamle kone en væsentlig rolle, medens de andre personer optræder som ”bipersoner”. En egenskab, som typiske eventyr har, er, de magiske tal. I ”De tre gaver” optræder der flere steder dette princip, eksempel; de tre sønner, tre år, de tre gaver. Ofte kan man bruge ordsproget; ” Tredje gang lykkens gang” i forbindelse med eventyrer. I eventyret er det den yngste søn, der ”udfører” opgaven, og opnår faderens respekt ved at overgå sine ældste brødre.

Eventyret har også som i ”De episke love” en form for formelsprog, som; ”Der var engang…”, men ikke den typiske afsluttende sætning i eventyre; ”… til deres dages ende”. Eventyret slutter med sætningen; ”… til sin Dødsdags”, som godt kan tolkes som ”..til sin dages ende”. Hvilket der også er karakteristisk i eventyret, er modsætningsstrukturen. For eksempel er den gamle kone ond, og yngste søn god. Et andet eksempel kunne være, at den yngste søn er klog, medens hans brødre er ’dumme’. Desuden er der få personer der ’spiller’ ad gangen. I eventyret er der heller ikke bestemt tids- og stedsangivelse. Vi ved, at brødrene en efter en drager ud for at finde lykken, og kommer til at tjene i tre år hos herremanden, så det bliver i alt ni år. Personerne har heller ikke navne, derfor kan man let identificere sig med personerne, og man har på forhånd ingen fordomme om personerne.

Ved illustration af eventyrets problemstilling, kan man opstille aktantmodellen således:

Subjektet i eventyret er den yngste søn, da det er ham, som vender hjem med de tre gaver, som er objektet. Det er herremanden, som er giveren. Han er den, som giver gaverne til sønnerne, da de alle tre tjener hos ham, og i stedet for løn, får de gaverne. Personen, der sætter en stopper for de to ældste sønners drøm, om at vinde faderens respekt, er den gamle kone. Hun bytter sig nemlig til to af gaverne. Den yngste søns hjælper, som hjælper ham til at få gaverne tilbage er hans klogskab, snuhed og ikke mindst kæppen. Han advarer konen om, at hun ikke skal sige de ord, som får kæppen til at slå ham. Dette vækker selvfølge hendes nysgerrighed, og hun gør det. På den måde bliver hun afsløret i, at hun har stjålet de andre to brødres gaver, da han kræver nogle ting fra konen, for at få kæppen stoppet. Den yngste søn bruger sin snuhed til at beholde gaverne, da han fik afsløret konen, og at hans brødre ikke var så kloge som ham.

Modellen dækker dog ikke fuldstændigt problemstilling, bl.a. fordi brødrene ikke har en plads i modellen, selvom de har en indflydelse i eventyret. Desuden kan de forskellige personer også have en anden rolle, end den de har. F.eks. kan faderen ligeså godt være modtageren som sønnen, da det er ham, som giver tilladelse til sønnerne til at rejse ud for at søge lykken, som kan forsørge dem. Faderen kunne også være giveren, da han giver tilladelse og accept til sønnerne. Der kan altså være flere muligheder, da flere af personerne kan dække de forskellige pladser i aktantmodellen. Brødrene kunne også være modstander, da de prøver at få deres gaver tilbage fra den yngste søn.

Efter min mening kan hensigten være, at det kan være nødvendigt at bruge sin klogskab og snuhed i situationer. I dette eventyr er det den kloge (den yngste søn), som har gjort sig fortjent til de tre gaver, som han i sidste ender kommer til at besidde. Det er altid, de klogeste som får succes, derfor skal man altid tænke sig godt om, før man udfører en handling. I modsætning til sine brødre, var den yngste søn ikke lige så ”dum” og naiv som dem, men brugte sin snuhed til at narre den gamle kone, og opnå faderens respekt ved at bringe alle 3 ting med hjem. Efter min mening kan eventyret fortolkes på flere måder. Den yngste søn, var nemlig meget heldig, da han fik den gave, og at han ved hjælp af gaven, kunne genvinde de to andre gaver. Men at han beholdte alle tre gaver, synes jeg, var en lidt egoistisk handling, men som han egentlig fortjener.


Mussy06, du skal have mange tak for din hjælp! ;)

Skriv et svar til: HJÆLP!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.