Debat

FEDME

23. februar 2008 af Kloge (Slettet)
Hvad mener I derude skal gøres for at forebygge at overvægt bliver en folkesygdom?

Brugbart svar (0)

Svar #1
23. februar 2008 af Mulle-L (Slettet)

Der skal være mere fokus op motion og kost. Jeg ved godt, at det er det klassiske svar, men tror det har en stor betydning.
Det vil også være godt, hvis der kom en kampagne med oplysninger om, hvad der sker og kan ske når man bliver overvægtig.

Brugbart svar (0)

Svar #2
23. februar 2008 af DanielPetersen (Slettet)

Slettet

Brugbart svar (0)

Svar #3
23. februar 2008 af mathon

...ja endnu er området vel ikke så undersøgt og dermed heller ikke så veldokumenteret...

...der arbejdes bl.a. med amerikanske erfaringer om sammenhængen mellem lavt selvværd og holdningen til spisevaner contra spisevaner i øvrigt blanmdt personer med "almindeligt" selvværd.


...problemet er højaktuelt i et land som Danmark, hvor megen HYGGE synes at handle om, hvad der så skal fortæres og drikkes - konsumeres skulle der måske siges. "Du bliver, hvad du spiser" synes ikke at være slået rigtigt "igennem".

...der synes at tegne sig et scenarie af et meget ernæringsmæssigt veloplyst og kropsbevidst A-hold, som handler i overensstemmelse med deres viden, og et uvidende/ligeglad/spiseafhængigt og kropskrænkende B-hold af altædende døgnproppere...

Brugbart svar (0)

Svar #4
23. februar 2008 af mathon

blanmdt --> blandt

Brugbart svar (0)

Svar #5
23. februar 2008 af mathon

d. 29-09-2003 kl. 16:20 af Niels (Lektor)

Har fundet lidt på nettet om nogle årsager:

Undersøgelser af unge værnepligtige viser, at fedmeepidemien i Danmark begyndte i 1960'erne. Årsagen er samfundets udvikling, der har påvirket spisevanerne og den fysiske aktivitet. Siden 1960'erne er antallet af fede danskere steget konstant, og der er ingen tegn på, at udviklingen vil vende. I dag lider flere end hver 10. dansker af fedme. De nyeste tal viser, at 11-13% af voksne danskere er fede. Det er især de yngre aldersgrupper, der bliver fede. Så vi kan forvente endnu flere fede i fremtiden. Vi er dog stadigvæk et godt stykke efter amerikanerne. Hver fjerde amerikaner er fed. Det er også rigtig slemt i Østeuropa, hvor forekomsten af fedme er op mod 30%.

Årsagerne:
Fedme er arvelig
Fedme har det med at hobe sig op i familier. Undersøgelser har vist, at det i høje-re grad er den genetiske arv end de familiemæssige vaner, der er årsag til arveligheden. Fedme skyldes en manglende evne til at forbrænde det fedt, indtages fra maden, så fedtdepoternes størrelse øges til ud over normalområdet. Nogle mennesker har lettere ved at tage på end andre. Det skyldes forskelle i vores gener. Genetisk disposition til fedme udmønter sig i en særlig følsomhed overfor bestemte faktorer i livsstilen. Genetisk disposition kan gøre, at man tager på, hvis man spiser mad med højt fedtindhold eller er fysisk inaktiv. Omvendt kan nogle mennesker tåle både at spise fed mad og leve en stillesiddende tilværelse uden at blive overvægtige, da de er udstyret med nogle andre gener.

Fysisk aktivitet er blevet næsten unødvendig
Selvom fedme har genetiske årsager, så skyldes fedmeepidemien ikke genetiske ændringer. Det er derimod ændringer i vores samfund, der har påvirket vores livsstil på nogle måder, så generne hos disponerede mennesker får mulighed for at manifestere sig. Samfundet påvirker hverdagslivet, vanerne og livsstilen. Siden 1960'erne har udviklingen i industri og teknologi gjort, at flere og flere mennesker har fået stillesiddende arbejde. Mange manuelle arbejdsprocesser er nu blevet automatiseret. Det gælder både i industrien og i hjemmet. I dag er vi takket være elektriske tandbørster ikke engang nødt til at bruge armmusklerne, når vi børster tænder. Udviklingen i kommunikationsteknologien har gjort, at man arbejdspladser med stillesiddende jobs ikke længere behøver gå ind til hinanden for at tale. Man griber i stedet telefonen eller skriver en mail. Og videokonferencer er, forstærket af 11. september, ved at erstatte møder i den virkelige verden. Den mest populære underholdning er også fuldstændig fysisk passiv i form af TV, video, DVD, CD, Playstation, Internet, computer, biograf, osv. Indkøb på nettet og levering til gadedøren betyder, at vi heller ikke behøver bevæge os for at handle ind. Færdigretter og udbringning fra lokale fastfood restauranter betyder, at vi heller ikke behøver bevæge os for at lave mad. Den daglige fysiske aktivitet er ved at blive minimeret til at bevæge kroppen i hjemmet mellem sengen, køkkenet, badeværelset og lænestolen og ude i verden til bilen i garagen og videre ind på en kontorstol. Medierne og pornoverdenen bombarderer os med impulser og muligheder, så vi heller ikke behøver bevæge os særlig meget for at udleve sexuel lyst. Vi lever i en tid, hvor tilstrækkelig fysisk aktivitet kræver et bevidst valg af den enkelte.

Den fede mad er billig og let at få fat på
I gamle dage var det den sunde mad, der var billigst og lettest at få fat på. I dag er det nærmest omvendt. Vi bliver hele tiden bombarderet med fristelser og muligheder for hurtig, velsmagende, billig mad med højt indhold af fedt og kalorier. Vi kan sagtens få mad på bordet, selvom vi ikke kan finde ud af at lave mad. Vi kan bare klaske en færdigret i mikroovnen eller ringe og bestille en pizza. Der er hele tiden mad indenfor rækkevidde. Vi behøver ikke føle os sultne særlig lang tid. Der er faktisk så meget mad til rådighed, at man kan bruge mad til ikke kun at holde sultfølelsen væk men også andre generende følelser og impulser. Lækker mad i rigelige mængder giver lystfornemmelser og kan være en erstatning, når livet på andre områder måske ikke er så godt, som det kunne være. Mad er hygge for mange danskere. Og jo mere der af af den, og jo federe den er, des mere hygger vi os. Madområdet kræver også bevidste valg af den enkelte person, der er udstyret med genetisk disposition til fedme, hvis man vil holde vægten nede.




Fedmeudløsende omstændigheder
Fedme er som regel arvelig og noget, der kommer stille og rolig gennem livet. Men man kan også tage på ret pludseligt, hvis man bliver udsat for en fedmeudløsende faktor. Flere former for medicin har vægtøgning som bivirkning. Det gælder bl.a. tricykliske antidepressiva til behandling af depression, betablokkere mod forhøjet blodtryk, medicin mod psykoser og kortikosteroider. Rygeophør giver også vægtøgning, men som regel kun nogle få kilo. Psykologiske traumer kan muligvis også gøre, at man pludselig begynder at overspise og tager mange kilo på over kort tid.




Brugbart svar (0)

Svar #6
23. februar 2008 af mathon

se evt.
http://www.ditlaegemagasin.dk/dir05/Ditlagem.nsf/0/72f2f850feae19bec1256baa00238652

Brugbart svar (0)

Svar #7
25. februar 2008 af Frede.. (Slettet)

Mindre skat på frugt og grønt. Krav til madkvalitet i alle danske restauranter, eks. et max. indhold af fedt i eksempelvis pomme frites og burgere. Begrænsning/forbud af reklamer der opfordrer folk til at spise usundt (ligesom med rygning).
Og så selvfølgelig det allervigtigste: at man som forældre ikke serverer usund mad eller tager på mac d. flere gange om måneden, og i det hele taget tager en snak med sine børn om emnet.

Brugbart svar (0)

Svar #8
25. februar 2008 af 0oSarao0 (Slettet)

For at kunne løse dette problem, skal vi kigge på det fra grund. Jeg vil mene, at en af det første grunde til hvorfor man bliver overvægtig er medierne. Vi er stærkt påvirket af medierne dets manipulering, uden selv at være klar over det. Bare se på fx. hvordan reklamer skaber "en træng" til deres vare. Det kunne simpelhen være hvad som helst. Helt fra drikkevare til madvare. (coco cola) el. (Mac Donalds)--> det er sørme her man skal tag hul på systemet, vil jeg mene.

Brugbart svar (0)

Svar #9
15. august 2011 af JesperOlesen (Slettet)

 Du mangler et vigtigt aspekt i din opgave omkring overvægt og fedme; nemlig depression og psykiske lidelser, som ofte er årsagen til netop overvægt og fedme. Mange overvægtige trøstespiser, hvilket bestemt ikke gør deres situation lettere. Folk taler altid om livsstilsændringer, men måske skulle man også kigge på personen. Ofte er overvægtige ulykkelige omkring deres udseende, hvilket medfører depression og deraf følgende trøstespisning. Læs evt. artiklerne www.sundhedslex.dk/overvaegtig.htm og www.sundhedslex.dk/fedme.htm hvis du vil vide mere omkring årsagerne til overvægt og fedme. Ja, livsstilsændringer i form af motion og kost er bestemt altafgørende, men ofte forsømmer man de psykologiske aspekter, hvilket er en stor fejl. I bund og grund er det vigtigt at fokusere på de langtidssigtede løsninger, der har en forebygggende vinkel.


Brugbart svar (0)

Svar #10
15. august 2011 af multi376 (Slettet)

 Jeg synes man skal begynde ved overvægtige børn, da når man er voksen vejer man ved de 100kg der er det jo forsent. Jeg synes man bekæmper fedme best med det rigtige kost end motion, Så det eneste man kan gøre er at vejlede og holdeøje med familien hvor fedme er et problem. 


Brugbart svar (0)

Svar #11
15. august 2011 af mathon

Men i et demokratisk samfund:

                                                       Hvem skal holde øje med hvem?

                                                       Hvilke restriktioner?

                                                       Hvem skal sikre restriktionernes overholdelse?

                                                       Hvilke repressalier?

 

I de kommende år synes et stort antal fede, danske borgere at blive uarbejdsdygtige.
Sundhedssystemet synes at ville blive unødigt overbelastet grundet fedmerelaterede livsstilssygdomme.
I forvejen underholder 49% arbejdende, danske borgere de 51% nydende, danske borgere.

Hidtil har oplysning ikke formået at "knække kurven".


Brugbart svar (0)

Svar #12
15. august 2011 af mathon

       Er det tænkeligt og politisk muligt, at den enkeltes ernæringsmæssige sundhedstilstand delvis vil kunne
       implementeres under begrebet "selvansvarlighed"?

       Er det fremtidigt "i orden" overfor "fællesskabet" og egne erhvervsmuligheder, at man på trods af en
       viden om arvelig fedmetendens, fortsætter med at ernære sig kaloriemæssigt uovervejet og ligeglad?

       Er det kun "fællesskabets" opgave at sikre den enkelte et højt selvværd?


Brugbart svar (0)

Svar #13
15. august 2011 af mathon

en fælles opgave:

     ...dansk "hygge" må ikke udvikle sig til "forspisthed"...

     ...du skal ikke nødvendigvis spise, hver gang muligheden byder sig...


Brugbart svar (0)

Svar #14
15. august 2011 af JesperOlesen (Slettet)

 Godt spørgsmål hr marathon! Som du rigtigt nok skriver under Svar#11 kurven endnu ikke knækket. Der er noget der tyder på, at sundhedsinformation ikke er tilstrækkeligt. Folk taber sig ikke, fordi de er en belastning for samfundsøkonomien, men kun fordi de selv vil. Men hvorfor vil mange overvægtige ikke tabe sig? Jeg tror, at det ofte skyldes depression og psykiske lidelser. Selvom det er dokumenteret, at foruroligende mange depressive mennesker er overvægtige, så bliver der ikke gjort noget for at forebygger årsagerne til overvægt og fedme. Her synes jeg, at staten kan komme ind i billedet. Men KUN den type tilfælde. Som udgangspunkt kan vi kun tabe os, hvis vi selv vil. Ikke hvis staten ønsker det. Dog skal dette ikke være en "sovepude" - vi skal ikke skyde skylden på psykiske lidelser uden bare fordi det er lettere at springe over, hvor gærdet er lavest!


Brugbart svar (0)

Svar #15
15. august 2011 af locatio (Slettet)

Slettet

Skriv et svar til: FEDME

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.