Dansk
Strofer
14. marts 2008 af
Sjuaps (Slettet)
Hej, er der nogen der ville være sød at fortælle mig hvad disse strofer betyder?
Hvi aflokker Harpe din Sölverklang,
som bæver i Aftnen saa huld,
den modlöse Sanger endnu en Sang,
10 mens Solen gaaer ned i sit Guld?
Ak bedre du taus paa Egen hænger!
Dine venlige Toner elskes ei længer.
Der var en Tid! ak længst den svandt!
dens Minder dybt i mit Hierte glöde.
15 Da agtedes Minnisang ei for Tant.
Det var Jordens barnlige Morgenröde!
Naar Skialden sang med begeistret Röst,
da blussede hvert nærværende Bryst.
Kongen var stolt af at være hans Ven,
20 skiönt han afslog Glimmer og Rang.
De skiönneste Piger stimlede hen
og kyssed ham naar han sang.
Der sad han henrykt. Hans skiönne Vinding
var den Krands de vandt om hans lokkede Tinding!
25 Harald og Frode! I muldne i Leer.
Eders skiönne Tider forsvunde!
Sangen besieler ei Kiemper meer
om det herlige Tafelrunde!
See Ruinerne! hvor vemodigt de glöde,
30 i den sidste, glimtende Aftenröde.
Kom Harpe! Solen udslukkes brat,
dens sidste Straaler kun virke.
Kom! vi vil slutte os inde i Nat
i Roskildes gamle Kirke.
35 Der vil jeg ved din dæmpede Klang
i Choret synge min Svanesang.
Min Röst skal mane Skyggerne frem,
fra Jordens fugtige Volde.
Fra Gravens gamle ærværdige Hiem
40 skal de stige med Harnisk og Skiolde;
og de blege Piger i Maaneskin
skal atter smile med blussende Kind.
Saa har jeg dog siunget en eeneste Stund
paa en Tid det var værd at siunge.
45 Farvel du gamle, dunkle Lund!
Under Hvælvingen nu min Harpe skal runge.
Mellem Ridder og Hustru og Svend og Möe
vil jeg synge og blusse og blegne og döe!
Hvi aflokker Harpe din Sölverklang,
som bæver i Aftnen saa huld,
den modlöse Sanger endnu en Sang,
10 mens Solen gaaer ned i sit Guld?
Ak bedre du taus paa Egen hænger!
Dine venlige Toner elskes ei længer.
Der var en Tid! ak længst den svandt!
dens Minder dybt i mit Hierte glöde.
15 Da agtedes Minnisang ei for Tant.
Det var Jordens barnlige Morgenröde!
Naar Skialden sang med begeistret Röst,
da blussede hvert nærværende Bryst.
Kongen var stolt af at være hans Ven,
20 skiönt han afslog Glimmer og Rang.
De skiönneste Piger stimlede hen
og kyssed ham naar han sang.
Der sad han henrykt. Hans skiönne Vinding
var den Krands de vandt om hans lokkede Tinding!
25 Harald og Frode! I muldne i Leer.
Eders skiönne Tider forsvunde!
Sangen besieler ei Kiemper meer
om det herlige Tafelrunde!
See Ruinerne! hvor vemodigt de glöde,
30 i den sidste, glimtende Aftenröde.
Kom Harpe! Solen udslukkes brat,
dens sidste Straaler kun virke.
Kom! vi vil slutte os inde i Nat
i Roskildes gamle Kirke.
35 Der vil jeg ved din dæmpede Klang
i Choret synge min Svanesang.
Min Röst skal mane Skyggerne frem,
fra Jordens fugtige Volde.
Fra Gravens gamle ærværdige Hiem
40 skal de stige med Harnisk og Skiolde;
og de blege Piger i Maaneskin
skal atter smile med blussende Kind.
Saa har jeg dog siunget en eeneste Stund
paa en Tid det var værd at siunge.
45 Farvel du gamle, dunkle Lund!
Under Hvælvingen nu min Harpe skal runge.
Mellem Ridder og Hustru og Svend og Möe
vil jeg synge og blusse og blegne og döe!
Svar #1
14. marts 2008 af Marie+Louise (Slettet)
Tja, det er vist ikke meningen vi skal lave dine lektier. Kom selv med et bud, eller skriv evt. nogle verselinjer du især har problemer med.
Svar #2
14. marts 2008 af Sjuaps (Slettet)
Hov. :) Det har du ret i. Sorry, det glemte jeg.
Her er mit bud:
Digtet omhandler en digter som fantasere og tænker tilbage på den daværende forkyndende stund. Imagenationerne kører rundt i hovedet på ham, selvom han prøver at undgå dem, da de holder ham tilbage fra den virkelige verden han lever i.
Strofe 1. bliver vi igen introduceret i digterens tanker og handlinger. Hvor vi får beskrevet hvordan hans holdninger er til hans fantasier.
Strofe 2 bliver der beskrevet hvor meget han længes efter tankerne og minderne
Strofe 3 bliver der beskrevet hvor meget tankerne betyder meget for ham, idet at de ligger langt inde i hans hjerte og aldrig ville glemmes. Her kommer han også ind på at kærlighedssangene fra middelalderen, som agtes for at være pjat, men at det var noget af det bedste barnlige munterhed, da skjalden sang og blussede ind til et hvert tilstedeværende hjerte.
Strofe 4, 5 får vi en beskrivelse af begivenheden. Kongen var stolt af skjalden, samt at han fik så meget opmærksomhed fra kvinderne. Han var stolt af sig selv og sad jublende glad. Her vil jeg mene at det netop er her, det bliver afsløret at det er ham der er skjalden. Hans fantasier er meget agiterende, idet at vi i starten får af vide at det er nogle herlige tanker han får sig, som han nu tænker tilbage på. Hvor vidunderligt det egentlig var for ham at få al’ den opmærksomhed.
Vi får også beskrevet hvor muldnende de danske sagnkonger var, da de hørte ham synge.
Strofe 6 er der en slutning på begivenheden og afskedssangen bliver sunget.
Strofe 7 og 8 fortæller os hvor tilfreds han er med tankerne og hvor tilfreds han var med at synge, på en tid der var værd at synge på.
Har jeg ret?
Her er mit bud:
Digtet omhandler en digter som fantasere og tænker tilbage på den daværende forkyndende stund. Imagenationerne kører rundt i hovedet på ham, selvom han prøver at undgå dem, da de holder ham tilbage fra den virkelige verden han lever i.
Strofe 1. bliver vi igen introduceret i digterens tanker og handlinger. Hvor vi får beskrevet hvordan hans holdninger er til hans fantasier.
Strofe 2 bliver der beskrevet hvor meget han længes efter tankerne og minderne
Strofe 3 bliver der beskrevet hvor meget tankerne betyder meget for ham, idet at de ligger langt inde i hans hjerte og aldrig ville glemmes. Her kommer han også ind på at kærlighedssangene fra middelalderen, som agtes for at være pjat, men at det var noget af det bedste barnlige munterhed, da skjalden sang og blussede ind til et hvert tilstedeværende hjerte.
Strofe 4, 5 får vi en beskrivelse af begivenheden. Kongen var stolt af skjalden, samt at han fik så meget opmærksomhed fra kvinderne. Han var stolt af sig selv og sad jublende glad. Her vil jeg mene at det netop er her, det bliver afsløret at det er ham der er skjalden. Hans fantasier er meget agiterende, idet at vi i starten får af vide at det er nogle herlige tanker han får sig, som han nu tænker tilbage på. Hvor vidunderligt det egentlig var for ham at få al’ den opmærksomhed.
Vi får også beskrevet hvor muldnende de danske sagnkonger var, da de hørte ham synge.
Strofe 6 er der en slutning på begivenheden og afskedssangen bliver sunget.
Strofe 7 og 8 fortæller os hvor tilfreds han er med tankerne og hvor tilfreds han var med at synge, på en tid der var værd at synge på.
Har jeg ret?
Skriv et svar til: Strofer
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.