Dansk

Danskopgave

02. maj 2002 af SP anonym (Slettet)
Min lærer har besluttet sig for at vi ikke skal skrive fristil, men en større skriftlig danskopgave. Jeg har valgt at skrive om Konflikten i Mellemøsten, og idet jeg kun går i folkeskole, må jeg gerne inddrage noget historie.

Opgaveformulering:
”Der ønskes en historisk gennemgang af forholdene i Mellemøsten, en redegørelse af to ledere bragt i weekendavisen, skrevet af Martin Krasnik og Ulrik Høy, samt en billedanalyse af Wendy Sue Lamm’s pressefoto.”

De to ledere kan findes på følgende sider:

http://www.weekendavisen.dk/leder:aid=3444
http://www.weekendavisen.dk/ulrikhoy

Wendy Sue Lamm's billede kan findes på følgende side:

http://www.contrasto.it/fotografi/dettaglio.asp?idf=41&idi=182

Opgaven skal afleveres på Onsdag (den 8. maj), og selvom nogle gymnasieelever vil tænke at det er ikke særlig lang tid, skal det siges at jeg kun går i folkeskole, og at der derfor kun forventes en 6 siders tekst - jeg har dog ambitioner om at kunne overtræffe lærernes forventninger ;-)

Opgaveformuleringen er en vi selv har skulle stile, så hvis i har nogle forslag/rettelser må i gerne skrive dem i dette forum.

Historisk gennemgang:
Jeg skal meget hurtigt til at finde ud af hvilke historiske begivenheder jeg skal skrive om; jeg har dog tænkt lidt, og regner med at beskæftige mig med forudsætningerne for en jødisk stat, og seksdagskrigen. I må meget gerne skrive i dette forum, hvilke historiske begivenheder i synes der skal indgå - skal nemlig aflevere disposition på mandag (den 6. maj). Gode links eller litteraturhenvisninger, må i meget gerne skrive i dette forum.

Redegørelse af de to artikler:
Ja, jeg har tænkt mig at gøre rede for de to artikler, sammenligne dem, og dernæst diskutere forholdende i Mellemøsten - her vil jeg inddrage de sidste ugers begivenheder, og stille spørgsmålet "Hvad kan der gøres for at forbedre forholdene?".
I må gerne læse artiklerne og skrive ting (evt. inkluderende citater), der kan bruges i min redegørelse.

Billedanalyse af Wendy Sue Lamm's pressefoto:
Billedanalysen er den del af opgaven der bliver vægtet mest, og idet jeg har gennemgået de historiske forhold og situationen i dag, har jeg opnået nogle forudsætninger for at kunne lave en god analyse. Det er meget vigtigt, at jeg finder ud af hvad hensigten og budskabet er med billedet. Hvis i kan finde nogle vigtige ting i billedet, som er vigtige at beskrive, må i meget gerne skrive i dette forum.

Har i gode links eller lign. må i meget gerne skrive i dette forum; holdninger og synspunkter må i også gerne komme med!

vh,

Carl-Johan

Ps. i må meget gerne skrive flere ting, i mener der skal indgå i opgaven; den endelige disposition skal først afleveres mandag den 6. maj.

Svar #1
02. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Jeg synes det er meget svært at fortolket på billedet idet det er så lille. Kan det ikke findes større et sted ?

I den historiske gennemgang er det er vigtigt at gøre rede for de storpolitiske interaktioner i området.

Balfour-erklæringen (1916-17 såvidt jeg husker), FN-topmødet i 47 (eller var det 48 )?, Suez-krisen, Ruslands strategiske position (Aswan-dæmningen), 6-dages krigen, Yom Kippur osv.

Du kan finde meget historisk info her:

http://www.jenschristian.dk/au-moehis.htm

Godt at have styr på det hele.

Svar #2
02. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Også USA's rolle i spillet er meget vigtig (mange Jøder i NY som man ikke tør gøre op med pga. frygten for ikke at blive genvalgt). Dette er specielt tydeligt i de seneste år.

Svar #3
02. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Her var lidt mere guf:

http://www.israel.dk/tekster/turist/israelhistorie.html

Og noget om Likud:

http://www.us-israel.org/jsource/Politics/LikudParty.html

Parlamentet i Israel hedder Knesset, hvis du skulle være i tvivl og Likud er det største parti(Sharon er leder). Før i tiden var der vist også noget som hed Labor (hvor bl.a. Rabin var leder for) som var mere fredssøgende. Men de er vist slået sammen nu ?

Svar #4
02. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Hmm... jeg er virkelig virkelig dårlig til at analysere fotografier men hvis du gerne vil diskutere det politiske spil der ligger bag konflikten eller de etiske spørgsmål den rejser kan du bare sende mig en mail - det er et af mine yndlingsemner :~)

Svar #5
02. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Ja det passer så ikke.

Labor er slået sammen med en masse småpartier og danner enheden One Israel som har 26 mandater i Knesset. (F.eks. er Ehud Barak og Shimon Peres fra One Israel) og er lidt mere fredssøgende en Likud.

Svar #6
03. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Du kunne f. eks indlede med at frembringe baggrunden for den zionistiske ( jødiske) bosættelse i Palæstina, og samtidig perspektivere til verdenshistorien i kombination med tabeller kan du forklare flygtninge strømmen Eks. 1933 Hitler tager magten og 1943 Heiydrich forbereder ” der endlösung”, 1917 revolutionen i Rusland og 1924 Stalins nationalkommunisme afløser Lenin, her er speciel jøde forfølgelsen i Polen og de baltiske lande interessant.
Forud for alt det her er det vigtigt, at i østrig-ungarn skriver zionismens grundlægger journalisten Theodor Hertzl ” Der Judenstaat”, hvor han argumentere for har verdens jøder har krav på et hjemland ( bemærk ikke stat) i enten Palæstina eller Argentina.

Du kan også inddrage at England i 1915 lover araberne en stat hvis de hjælper med at overvinde Tyrkiet under 1. verdenskrig ( Tyrkiet havde jo koloniseret områder). 1917 Balfour-deklarationen hvor England og Frankrig, lover den zionistiske bevægelse et jødisk hjemsted ( ikke stat), hvis de til gengæld militært hjælper det to stormagter.

Vigtige datoer :

1948 Israel oprettes, mod FN og med USA´s ” hjælp”. 1948 – 49 første krig.
1956 Saez-krisen.
1964 PLO oprettes.
1967 Seksdagskrigen ( 8 dage) og starten på grænsekibbutzer ( jødiske bosættelser).
1973 Yomkippur krigen ( navn efter jødisk helligdag).
1982 – 85 borgerkrig i Libanon hvor PLO fordrives fra Fatah-landet.
1987 første intifada ( opstand).
1994 Oslo-aftalen.
1995 Rabin myrdes af en jødisk terrorist.
1995 Indgik Israel og PLO en ny aftale, som medførte, at Israel rømmede de seks største palæstinensiske byer og 450 landsbyer på Vestbredden samme år.

1996 Det Palæstinensiske Nationalråds beslutning om at ophæve punktet i PLOs charter om Israels udslettelse. Valget samme år, der gav en snæver sejr til Likuds leder Benjamin Netanyahu over Peres, medførte til gengæld, at fredsprocessen nærmest gik i stå.
1996 Benjamin Netanyahu vinder valget i Israel. Siden har fredsprocessen stort set stået stille.
1998 Wye-aftalen
2001 Den ekstreme højrefløjspolitiker Ariel Sharon vinder en knusende sejr i valget om premierministerposten i Israel. Herefter stærke kampe og nærmest krigslignende tilstande.

2002 Krig og selvmordsbomber. Israel går ind i selvstyreområderne med tanks, F16 fly og helikoptere. Palæstinenserne udvikler sig til angriber med lette våben og selvmordsangreb inde i Israel.

Det er et svært emne du har valgt og enorm stort, men selvfølgelig også temmelig aktuel – held og lykke med din opgave.



Svar #7
04. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Det er næsten umugligt at springe nogle perioder over hvis du skal beskrive historie bag konflikten i mellemøsten, da der er meget der ikke vil give mening.

Jeg er selv igang med at skrive om mellemøsten og har skrevet 10 sider foreløbig (går også i folkeskole) og det er virkelig et kæmpe emne og jeg er sgu inporneret over dig hvis du kan afdække hele mellemøst konflikten på 6 sider og især hvis du kun har tre dage!!

Du er velkommen til at skrive til mig hvis du har spørgsmål!?

Svar #8
07. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Har problemer med at analysere billedet; kan ikke helt finde ud af hvad det symboliserer, afsender og modtager, hensigten osv.

Billedet kan findes her:

http://www.contrasto.it/fotografi/dettaglio.asp?idf=41&idi=182

vh,

Carl-Johan

Svar #9
07. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Jeg har fundet billedet i et lidt større format - desuden er der en tekst som forklarer handlingen og baggrunden for den:

http://www.drik.net/wpp/wpp/exhit9.html

vh,

Carl-Johan

Svar #10
07. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Når jo, er der en der ved hvad Hebron er for en by, og hvilken rolle den har haft i Mellemøst's konflikten?

vh,

Carl-Johan

Svar #11
07. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Har du set http://www.hebron.com/ ?

Svar #12
07. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Og så ligger det jo på Vestbredden.

http://www.visit-palestine.com/rootcont/map.htm

Svar #13
07. maj 2002 af SP anonym (Slettet)


Hebron: el-Khalil; by på Vestbredden, 36 km S for Jerusalem; ca. 100.000 indbyggere (palæstinensiske arabere). Handelsby på en karavanerute til Ægypten. I Mamre Lund nær Hebron bosatte Abraham sig, da han kom fra Ur. Hebron var i syv år hovedstad for kong David, inden han erobrede Jerusalem. Islamisk valfartssted. Byen tilhørte kongeriget Jordan ifølge våbenstilstandsordningen 1949; besat af Israel under Seksdageskrigen 1967. Var siden et urocentrum og en anstødssten i forhandlingerne mellem Israel og PLO om palæstinensisk selvstyre; overgivet til dette januar 1997, dog med særaftale for byens ca. 400 jødiske bosættere.

Svar #14
07. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Til Kenneth: Er det blot noget du ved, eller er det noget fra en hjemmeside - kunne jeg evt. få denne adresse (til litteraturliste)?

vh,

Carl-Johan

Svar #15
07. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Lyder som noget taget fra et leksikon.

Prøv i øvrigt det gratis ! leksikon her.

www.leksikon.org

Svar #16
07. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Ja der er korrekt, det er taget fra Lademanns, men hvis det er link som er interessant så prøv f.eks. :

http://www.solroed-gym.dk/inger/israel.htm

Http://www.hebron.org.il

http://www.danpal.dk/index.php

http://hjem.get2net.dk/cfr/

http://www.us-israel.org/index.html

God arbejdslyst!


Skriv et svar til: Danskopgave

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.