Dansk
Adam og Eva???
07. april 2008 af
Klaraa (Slettet)
Hey folkens
Jeg skal til at analyser teksten der hedder Adam og Eva Af Dario Fo, men det ser ud til at jeg ikke helt har forstået teksten derfor vil jeg høre om der evt. er nogen som har læst den eller skrevet om den..? det haster ...

Svar #1
08. april 2008 af TanteOda (Slettet)
"Adam og Eva" er baseret på en længere version fra 1984 under titlen "Evas dagbog".
Fo, en satirisk forfatter og typisk ude i bibelsk satiriske beretninger, der bør kunne få enhver til trække på smilebåndet, - her en monolog fra "Adam og Eva":
"Søndag. I morges gik jeg hen og fortalte ham, hvad jeg hedder. Indtil i går... kendte jeg ikke en gang selv mit navn. Jeg havde ikke fået det endnu.
"Hvad hedder du?" siger han, og jeg: "Eva".
"Eva?" gentager han... "Nå, det er pænt!"
Jeg er sikker på, det bare var af høflighed, han sagde det. Reelt tror jeg, det rager ham en skid, om jeg hedder Eva eller Maria Magdalena! Tænk engang, hvis han sagde mig sit navn... jeg ved med sikkerhed, det ville klinge sødere end alt andet i mit øre... om han så hed... hvad ved jeg... Adam. Åh, gud! Hvad nu hvis han hedder Adam?
Mandag. Ja, jeg ramte plet... han hedder Adam. Han er åbenbart en mand af få ord... eller rettere sagt: slet ingen. Måske af angst for at sige noget sludder og virke uintelligent. Jeg beundrer hans bevidsthed om sin egen begrænsning. Det er vigtigt, når man ikke er videre intelligent. Men han behøver ikke tvære sig selv ud i den grad! Ved Gud! Åh, undskyld! Og hvad er intelligens i det hele taget! Der er andet i livet, hva'beha'r, hvad ved jeg, andre værdier, som for eksempel: hjerte, følelser... En mand uden for meget intelligens, men med hjerte, er meget mere værd... er måske mere værd... er næsten lige så meget værd... lidt mindre... ingenting! ... Han er pik-umulig! Ih, sikke et underligt ord! Jeg bliver blussende rød ... Gud ved hvorfor?
Og alligevel, selv om Adam ikke siger meget, så har han ind i mellem et udsøgt ordforråd... Her i eftermiddags, for eksempel, da fyrede han et ord af, som gav mig gåsehud... så lækkert lød det. Han sagde "planetarium".
Jeg kan ikke huske i hvilken sammenhæng... det er ligemeget, det er ordet selv, der tryllebandt mig. Af mit forundrede, nærmest ekstatiske, udtryk... forstod han, han havde sagt noget særligt. Så han indførte det straks hovedløst flere gange, det ord, i samtalen. Helt malplaceret.
Skulle jeg gøre ham opmærksom på det?
Jeg slugte min tunge... Hvad gør kærlighed ikke!"
------------------------------------
Skrøner - udvalgte gøglermonologer
Dario Fo
Oversat og kommenteret af Bent Holm
136 sider, kr. 198,-
ISBN 87-7865-555-2
------------------------------------
Da det er helt tydeligt, at Adam og Eva er en satirisk version af den bibelske beretningen om Adam og Eva og kundskabens træ, så kan dit spørgsmål måske bedst besvares, kommer du med nogle specifikke udtag af teksten, som du ikke forstår.
TanteOda :-)

Skriv et svar til: Adam og Eva???
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.