Hjælp mig! Please

Okay, jeg har siddet og skrevet en stil til noget FSA -prøve halløj, og nu er det jo sådan, at jeg ikke har et godt og solidt forhold til kommaer, gider nogen hjælpe mig? Og forklar mig venligst noget om det gamle komma, jeg er nemlig bange for at jeg har gjort noget forkert :)

Her er stilen:

---

Bubba.
*

Det var midt i August måned, da en kraftig ung dreng traskede hen af den støvede landevej, hen til busstopstedet. Hans navn var Bubba, søn af en sort farmer og et typisk mobbeoffer i sin skole. Den meget stillefærdige knægt, var som altid næppe stået op, før han skulle hjælpe sin gamle far med at fodre dyrene, før skolebussen ville komme. Men denne her gang ville han med sikkerhed komme for sent, og så ville der blive ballade. Bubba skævede til siden over mod en faldfærdig gård, med en næsten halvrådden mark omkring det. Derover boede naboens søn Bray også kaldet Killer, fordi han havde en vane med at dræbe dyr og tæske smådrenge på vej til skole. Bubba kunne ikke fordrage ham, Bray gjorde nemlig alt for at genere ham så tit han, kunne, og nogle gange gav han tæsk. Bray boede hos sin stygge far en pensioneret farmer der brugte tiden med at drive andre folk til vanvid med sin sindssyge snak. Konen var død for længst, sagde man, men nogle hævdede at ”Gamle Pop” ,som man kaldte Brays far, havde myrdet hende og gemt hende i sin halvrådnende mark. Bubba stoppede pludselig op, da han hørte en lyd bag ved sig lyden af 4 hamrende bilhjul, der drønede af sted ned af landevejen. Det var helt sikkert Killer i sin fars gamle truck. Bubba begyndte at små løbe så hurtigt han kunne, sveden løb ned af hans ansigt, men han vovede ikke på at stoppe og tørre den af, han ville helst ikke blive fanget af Killer. De 4 hamrende bil hjul kom nærmere. Bubba begyndte at løbe stærkere, så alt omkring ham blev et væld af farver for hans øjne. Men pludselig mistede Bubba balancen, og faldt med et bump ned så lang han var. Bilen standsede ved siden af ham, og bil døren blev smækket op. Da Bubba rullede om på ryggen, så han op i et smørret grin. Et halv langt brunt og fedtede hår, hang ned om Brays ansigt, øjnene skinnede nærmest af galskab da han trak Bubba op og stå. Med en knyt næve slog han Bubbas ansigt, så blodet strømmede ud af næsen. Nu var Bray manden Killer, der ikke viste nogen nåde over for sine ofre. Og i en endeløs halv time, stod Killer med fråde om munden og sparkede, slog og gennemtæskede sit grædende offer, indtil han til sidst blev træt af det og kørte sin vej. Bubba lå grædende tilbage med et opsvulmet ansigt fyldt med blå mærker. Han følte sig svag, afkræftet og ydmyget. Hvis han dog bare kunne slå fra sig! Men det ville jo aldrig ske, ikke hvis han snart fik et mirakel. Bubba lå bare der, i landevejens støv og så op på den dejlige blå himlen. Der lå han, indtil et par timer efter, hvor Mika kom. Mika var en splejset lille knægt, som var Bubbas bedste ven. han boede længere ned af vejen mod busstopstedet, men han kom hver dage efter skole over til Bubba, og det gjorde han også den dag. Han fandt Bubba liggende på jorden, forslået og kvæstet. Han skyndte sig hjem og fik sin far ud med sin truck, og fik hjulpet den forslået Bubba ind i bilen. Derpå fik de ham hjem, hvor papa lige havde høstet ude i marken med sin le, da Mikas far kom drønende ind i gården med sin truck. I fællesskab fik de Bubba ind i seng, hvor mama plejede sin søn med ømhed, og med eder og forbandelser mod ”Gamle Pops” søn Bray. Og Bubba lå i sengen i flere dage, indtil en dag da han endelig rejste sig fra sengelejet med nye kræfter. Mika havde flere gange hvisket ord om hævn, blodtørst og oprør mod de hvide. Selvom han var lille, var Mika altid en lille hævntørstig dreng med visioner om folkestrejker og oprørsmarcher mod de hvide. Men sådan var Bubba ikke. Fra barnsben af, havde han utallige gange hørt Martin Luther King tale om fred, uden brug af våben for alle Guds børn. Ingen racer skulle lide mere, for alle ville finde Guds fred og helhed. Sammenførelse mellem hvide og sorte, ligemænd! Men alligevel følte Bubba sig fristet til at give gengæld mod Bray. Men det nåede han aldrig. En dag i skolen, mødte han Bray og Sparky på gangen, de to herskere over Bask Ville Town, byen hvor de boede i. Sparky kiggede sukkersødt på Bubba, da de gik forbi hinanden. Sparky grinede så hans nikotin gule tænder hoppede op og ned i munden. Der blev lovet bank. Og det fik han, lige efter skoletid ude i skolegården. Bray forvandlede sig til Killer og begyndte at gennemtæske ham, mens Sparky stak til ham med sine ufilede lange negle. Mika så det, da han kom ud af skolen og han styrtede hen mod Killer og Sparky lynhurtigt. han gav Killer en hovedskalle i maven og et veltruffet spark, før Sparky overfaldt ham og skubbede ham ned på jorden. Begge drenge lossede et par gange Mika, hvorefter de styrtede af sted. Bubba drejede hovedet mod Mika, han lå og prustede hæst, mens han krummede sammen af smerte. Bubba sukkede, endnu en dag med tæsk fra Bray ”Killer”.
De kunne jo ikke gøre noget, de kunne jo ikke give gengæld mod dem. Mika og Bubba var jo bare to sorte knægte, fanget i en stridsild mellem en racekrig. Der gik flere uger før de kom i skole igen, og begge drenge havde i forvejen forsømt skolen pågårund af sygemelding. Bask Ville Town lå et sted derude, øde og mere en spøgelsesby end en by. Bubbas familie var flyttet dertil for nogle år siden,. da Bubba var 8 år. Nu var han 12, kraftig og glad for dyr. Han elskede simpelthen dyr, katte, grise, får, hunde, alt. Så sent som for en uge siden, fik han en lille killing. Nu lå den trofast i hans seng hver dag og aften, mens den legede med ham. Mama puslede rundt i huset, lavede mad og strøg tøjet. Hun led af rengøringsvanvid og ville have rene hænder, når man gik til bords. Desuden, var hun en fremragende kok, der kunne lave udsøgte retter som resten af familien var glade for. Papa arbejdede hårdt ude i markerne, høstede korn og passede dyrene fra morgen til aften. Det plejede Bubba at hjælpe ham med, men det ville papa ikke hører tale om, han skulle bare tage det roligt så han kunne blive helt rask! Familien var ikke rige, men kunne alligevel klare sig gennem vinteren med opsparing gennem året. Det gjorde store værker for økonomien. Og hver søndag gik de i kirke og sang højlydt med på alle salmerne, så selv guds engle kunne hører dem. Troende kristne mennesker var de. Men en dag gik alt bare galt.

Bubba ventede efter skole på Mika hjemme på farmen, de skulle ud og lege med Bubbas nye kuglesæt, og Bubba var altså ved at være lidt utålmodig, da Mika ikke havde vist sig på det aftalte tidspunkt. Måske var han ikke kommet hjem endnu? Solstrålerne dansede ned over ham. Solen fulgte hele tiden efter ham, og han begyndte at få udslæt på huden. Den tørre varme vind piskede mod hans kinder. Hvor længe skal jeg vendte her?, tænkte han. Hvornår kommer han?
Bubba holdt blikket ud mod landevejen. Men efter en time gav han op, Mika ville sikkert ikke komme den dag. Midt om natten, vågnede han ved lyden af dæmpede råb udenfor. da han rejste sig, gik han hen til vinduet og så udenfor. Det var mørkt, stjernerne lyste på nattehimlen, mens månen dansede rund og fuld. Det gamle vandtårn stod rank og majestætisk ude i marken. Pludselig var der noget, der bevægede sig - oppe på toppen af tårnet. Bubba kunne ikke rigtig se, hvad det var. Og så hørte han det igen, lyden af råb. Bubba skyndte sig udenfor, men dog så listende han kunne. I bare sin ternede pyjamas, gik han barfodet udenfor og bevægede sig op mod vandtårnet. Han havde taget en lang kæp med, bare for at beskytte sig. Da han nåede derop, kunne han tydeligt hører råb, som nu blev til skrig. Pludselig kom en eller anden løbende mod ham, det var en ung dreng som var sort som natten og var forskræmt som en kanin. Det var Mika! Bag ham jagede Killer med Sparkys grinende latter, det lød næsten som en ulv der hyler i det blege måneskin. Bubba klamrede sig til sin kæp. Da Mika kom nærmere, kastede Killer sig frem og fik rullet Mika med sig ned på jorden. Sparky standsede op, kiggede intenst ned på Killer, men fik så øje på Bubba. Han sprang op, hylede skingert og gik til angreb på Bubba. Med sine stadigvæk ufilede negle kradsede han, og prøvede på at få fjernet kæppen. Bubba forsvarede sig så godt han nu kunne, men til sidst fik Sparky overtaget og kæppen fløj gennem luften og landede flere meter væk. Nu slog Sparky hårdt ud efter ham med alle sine kræfter. Bubba bakkede, han var bange for sit liv og Mikas. Pludselig lød der et skud gennem luften, alt blev stille. Sparky stoppede brat og vendte sig mod Killer. Bubba kiggede ned på Mika, han lå badet i måneskinnet med en rædselslagende grimasse. Man kunne se et skudsår i brystkassen, der hvor hjertet bankede hvert minut når man trak vejret. Blodet strømmede ud. Killer så bare ned på liget, øjnene var kolde og fyldt med had. Sparky begyndte at grine, hyle op mod månen. Bubba faldt ned på knæ, tårerne piblede frem. Skurkene forsvandt i natten, mens Bubba tog Mikas døde krop i sine arme, og bad fadervor. Der var intet der kunne dulme den smerte, Bubba følte i det øjeblik. Han kunne ikke forstå, hvorfor nogle ville slå et andet menneske ihjel. Det var meningslyst. Mika, hans bedste ven blev skudt af Bray ”Killer”, en mand fyldt med had mod alle sorte. Sparky, en fyr med en alt for stor smag for cigaretter, havde overværet henrettelse og angrede ikke. Disse to menneske, kendte ikke til nåde eller barmhjertighed. De var kolde mordere. Martin Luther Kings stemme blev tåget og uklar, Bubba følte hadet, som nok aldrig ville forlade ham igen. Aldrig!

Der skulle gå 6 år, før Bubba fik den hævn han så længe havde bedet for. Efter Mikas død, blev han en hadefuld ung mand. Som 15-årig, begyndte han at danne en anti racistisk gruppe mod alle hvide, kaldet ”Black Victory”, som hærgede Bask Ville Town med hærværk, vold og andre former for ballade, indtil sin 18-årige fødselsdag. Han fik samlet 8 medlemmer fra Bask Ville Town, og 6 fra nogle nærliggende byer. På sin fødselsdag, på vej hjem til sine forældres gård efter at havde været på arbejde, mødte han Bray ”Killer” og Sparky, halvfulde og svingende hen af landevejen. Morgen efter, fandt ”Gamle Pop” sin søn og Sparky død i vejkanten, sparket og slået til ukendelighed. Bubba forsvandt efter sin fødselsdag, ingen ved hvor han er. Men noget kan man sig for ude ved det gamle vandtårn, ligger der nogle hvide linjer og et billede i sort hvid, med to drenge storsmilende ansigter og glade øjne. Det var dengang, hvor der ikke boede en Killer ved siden af, og dengang Martin Luther Kings stemme næsten hviskede til en ung drengs ører.

-Slut.