Samfundsfag

International politik

30. maj 2008 af Bras (Slettet)
Jeg skal op til eksamen i samfundsfag og international politik er ikke min stærke side, så jeg håber I vil hjælpe mig og bære over med de måske lidt mærkelige spørgsmål..


1.Hvordan kan man begrunde at USA er en unipolær magt?

2.Hvordan forholder en idealist sig til magtbalanceteorien?

3. Hvordan kan de forskellige trusler(økon, mil, pol, trusler) gå ind og være en trussel for staters territorium og suverænitet? kan de forskellige trusler ikke resultere i at stater får reduceret deres magt, hvis der f.eks. er en multipolær magtfordeling?

4. På hvilke områder er Samuel Huntington realist, og ser han nogle bestemte trusler for den multipolære magtfordeling?


Brugbart svar (0)

Svar #1
31. maj 2008 af Shais

* Interessante spørgsmål, hvis besvarelser jeg lige følger på sidelinien :)

Brugbart svar (0)

Svar #2
31. maj 2008 af KatieXH (Slettet)

1. der er ingen nation der har samme økonomiske, militære fundament mm. som USA, hvorfor USA er den mest magtfulde nation uden sidestykke. Du kan evt. forklare det med at der før Sovjets fald var en bipolær magtdeling.

2. magtbalanceteorien går jo imod, det positive syn på nationerne, at de kan samarbejde osv, at det er nødvendigt med to stærke militære magter, der begge opruster vil en idealist derfor sandsynligvis ikke være tilhænger af. En idealist mener at freden kommer gennem samarbejde nationerne imellem og militære løsninger og oprustning er derfor en dårlig ide.

3. meget stort spørgsmål, som vel er til fri diskussion, hvorfor din holdning er lige så god som andres :)

4. Han er realist i sit grundsyn, at der på et tidspunkt vil ske sammenstød mellem civilisationerne, hvilket gør ham til pessimist og dermed også realist. Det andet spørgsmpl kan jeg ikke besvare, men mon ikke hvis de nye stormagter bliver skabt på baggrund af kulturelle samhørighedsforhold, da der så opstår en stormagt med fundament i fx religiøse værdier.

Håber det kan bruges som lidt inspiration, der kan naturligvis siges mere til spørgsmålene..


Svar #3
31. maj 2008 af Bras (Slettet)

Mange tak for hjælpen :)

dine svar fik mig til at stille endnu flere spørgsmål:

2: Dvs. at en idealist ikke vil kunne se USA som en unipolær magt, for de må da anerkende at nogle stater har mere magt og indflydelse end andre?

4: Kunne Huntington ikke se Kina som en økonomisk trussel for USA og de andre multipolære stater, og kunne der ikke forekomme terrortrusler fordi fundamentalistiske muslimer prøver at beskytte deres religion imod den vestlige kultur? og helt konkret, hvad er det truslerne går ind og forårsager for den enkelte stat?

5: vil et idealistisk land nødvendigvis føre en blød sikkerhedspolitik og vil et realistisk land nødvendigvis føre en hård sikkerhedspolitik?

på forhånd tak for hjælpen :)

Brugbart svar (0)

Svar #4
31. maj 2008 af FredeW (Slettet)

2) Den rene idealisme er der ingen, der tror på længere. I dag har de fleste af idealisternes "efterkommere" - som kaldes liberalister - erkendt en del af realisternes præmisser, heriblandt at der er forskel på staters ressourcer.
Forskellen ligger så i, hvor stor en tiltro man har til, at disse magtforskelle kan blive indbundet i internationale organisationer, institutioner mv.

5) Du skal tænke på det på en anden måde ;-) Et land sætter sig ikke ned på forhånd og bestemmer, at "nu vil vi føre en en blød udenrigspolitik, fordi vi er idealister" (eller omvendt). Valget af udenrigs- og sikkerhedspolitik afhænger af kontekst (historiske erfaringer, materielle ressourcer, omverdenens attitude osv.) og et land kan sagtens have elementer af både hård og blød sikkerhedspolitik i sin generelle udenrigspolitik.

Brugbart svar (0)

Svar #5
07. juni 2008 af ditt (Slettet)

til spørgsmålet om USA som unipolær magt, kan du evt. lige nævne at Kina måske er på vej til at blive en stormagt - altså i fremtiden.

Skriv et svar til: International politik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.