Profetier - Perspektivering?

Risikosamfundet er naturligvis en teori om mennesket i en katastrofesituation, men hvordan vinkler du den til profetier? Ulrich Becks konstaterede, han forudså ikke ligefrem.

Jeg vinkler den til Ødipus' reaktion i den katastrofesituation, han var havnet i. Pesten er en del af begrundelsen for, at profetien går i opfyldelse, for den var med til at fremskynde processen ved tvinge ham til at udføre nogle irrationelle handlinger. Jeg stiller altså spørgsmål ved, om det egentlig var determinisme, eller om man ud fra historiske sammenhænge og samfundsvidenskabelige teorier kan påvise, at mennesket reagerer på en bestemt måde, når det havner i en krisesituation. Her inddrages Ulrich Beck, som beskriver hvordan vores sanser bliver nytte- og funktionsløse i forhold til storfarerne (i Ødipus’ tilfælde pesten) i et risikosamfund, og fordi man er så magtesløs i forhold til de ukontrollerbare usikkerheder, kan ens egoistiske side træde frem og medføre irrationelle handlinger. Ligesom Thukydid skriver det i "Krigens indflydelse på moralen".

Giver det mening?

Ja, det giver da meget mening. Netop det at Ødipus' situation er forudsigelig og årsagsbestemt gør jo, at den er et udtryk for determinisme.

Jeg har kun beskæftiget mig lidt med Ulrich Beck og ved derfor kun overordnet noget omkring hans teorier. Derfor kan jeg heller ikke bekræfte, om du har ret i din sammenligning. Jeg synes dog, at der er én væsentlig forskel på Ødipus' situation og så menneskets situation. Vi har valget (indeterminisme) om, hvorvidt vi vil gøre noget ved vores naturødelæggelser. Ødipus havde ikke valget, men han forsøgte.

Thukydids og Becks beskrivelse af mennesket i en krisesituation er meget sammenlignelige, men du har ret i det med forskellen på Ødipus' situation og menneskets situation. Dette kan jeg bruge i kritik af min opgave.

Spørgsmålet er så, hvad kan jeg perspektivere til?