sagaanalyse?

Jeg har ikke lige en analysemodel, men prøv evt. at kigge på disse spørgsmål, måske noget af det kan bruges:

1)Hvilken type saga er der tale om? Hvordan ses det? (Islændingesagaer, Kongesager… )

2)Fortællerforholdet: Sager er typisk skrevet i 3. person af en objektiv fortæller, som nøgternt gengiver fortællingen uden at fortolke. Fortællingens autencitet opnås eksempelvist ved grundig redegørelse af slægtsforhold og geografiske detaljer.
Fortællemåden er oftest ordknap, beskrivende og ukommenterende. Der er som regel ingen metaforer

3)Hvilke tidstypiske træk repræsenteres i sagaen? Fx Ære og hævn, slægtens betydning, mandighedsidealet...

4)Hvilken rolle spiller de centrale tidstypiske træk i sagaen? Hvad er fx formålet med at hævne?

5)Hvordan er kompositionen? Lav evt. en spændingskurve.

Held og lykke imorgen ;)

den sætning forstår jeg ik, håber du vil forklar:

2.Fortællingens autencitet opnås eksempelvist ved grundig redegørelse af slægtsforhold og geografiske detaljer.

hvad er ukommenterende

hvad var de nu kompositionen var ?

håber du vil besvar de 3 spørgesmål

så der er ik saga analyse sså jeg behøver ik lede, så det er nok med de ting du har skrevet ik ?

Nej anden vigtigt ting er at fortælle om Island på det tidspunkt..
Jeg har nogle notater om Island på det tidspunkt og saga'er hvis du ønsker det?

ja meger gerne

SAGA

Saga er et fælles nordisk ord, selve ordet saga kommer af verbet ’’segja’’ som betyder at fortælle el. sige.
Det er en fælles nordisk mundtlig meddelelse.

Saga hører til den episke genre, betyder ’’at sige’’. Det er en skriftlig efterligning af en mundtlig beretning. Hvor forfatteren digter videre på sine kilder fra Islandsstorhedstid.
- Sproget er oldnordisk og nedskrevet på pergament papir.
Islandske sagaer er Nordens eneste samlede originale bidrag til verdenshistorien.



Der findes to teorier omkring sagaer:
Friprosateorien – Man tror at sagaerne, er historiske autentiske beretninger, her har man tillid til den mundtlige beretning.
Mundtlige fortællinger, der har fundet dens væsentligste udformning ved nedskrivningstidspunkt.

Kunstprosateorien – som peger på at sagaerne først er nedskrevet i 1200-tallet.
Man tror, at sagerne er digtet i 1200-tallet. Noget der støtter teorien: Spejler meget præcist 1200 tallet, sagaernes længde er urealistiske, ingen kan huske så mange sider i hovedet, derfor skrevet i 1200 – tallet. Historiske personer – som der er digtet ud fra.
Det er professionelle sagaskriver som har skrevet sagaerne ned i 1200-tallet.
Specielt sagastil, faste vendinger – derfor kunne det være prof.
Fantasi produkter. Historiske upålidelige, rene skriftprodukter, man mener, at der bliver digtet på det. Sagaen forklarer tilblivelseshistorien – hvorfor Island er som det er, hvorfor slægterne bekæmper hinanden mm.

Island på det tidspunkt
Sturlungetiden(Islandsk mægtigste slægter) Midt 1100-tallet til 1262.
1262 Island under det norske kongedømme. Fristaten Island falder i 1262

Fristat Bondedemokrati, rødder i hedenskaben - tiden hvor man troede på de nordiske guder.

Altinget svarer til det vi i dag kalder folketinget.
Altinget: den lovgivende, dømmende magt,men mangler den udøvende magt.
Vi har et samfund hvor man gør hvad man selv finder mest korrekt.
Så derfor samfundet er plaget af kaos, slægtsfjeder, uro.
Altinget – her mødes høvdingene, de mægtigste mænd på Island, men det var noget man voksede ind i, ikke noget man gjorde sig fortjent til – men det var arveligt.
Magtpositionen var grundlagt med slægten.
Høvdingerne kaldes for ’’godordene’’ fordi de var dygtige til retorik, så når de havde et budskab, fik de det gennemført.
Høvdingene havde tingmænd – de tog med på Altinget og støttede

Selve tilværelsessynet – man tror at disse slægtsfjeder er vejen til det gode, at man skal blive ved med at hævne – de tror det fører til noget godt.

Island – en stat uden konge – vi mangler den udøvende magt – et samfund hvor hver mand gør det han finder rimeligt.

I år 1000 bliver Island kristnet. Det sker ved en beslutning på Altinget, hvor goderne (hedensk præst/høvding) beslutter det. Den hedenske skæbnetro et grundlæggende træk i sagaerne.


Der findes forskellige typer sagaer – Alle sagaer bliver nedkskrevet i 1200-tallet.

- Islændigesaga (den største genrer) - omhandler verdslige høvdingesslægter. De foregår fra 850 1100 nedskrevet i 1200- tallet - det er prosa beretninger. ? Gunløg saga

- Kongesagaer/Fyrstesaga – omhandler fortidens konger og fyrster (overvejende norske – få som handler om de danske konger)

- Fornaldersagaer kaldes også en lyvesaga - omhandler den nordiske mytologi – asatro. Bearbejder sagn, man digter om helteskikkelser - alle regler er ophævet. Bearbejder eventyrstof/kvad. – De foregår i slutningen af 800-tallet/før Harald Hårfager. Nedskrives først i midten af 1200-tallet. – minder om en tryllevise – som handler om det overnaturlige.

- Bispe og verdslige sagaer – samtidensagaer de er fra 1200 tallet.(skrevet 1200-tallet)


Fra starten af sagaen fastlægges den historiske tid, det geografiske sted, hovedpersonernes slægt (ofte med stamtavle) og kortlægger derved det sociale rum: TID, STED, PERSONER FASTLÆGGES FRA STARTEN – dette sker for at sikre en troværdighed – det bliver autentisk: Stilen er berettende, som om forfatterne fortæller den her og nu for en kendt forsamling.
Fortællerteknisk – Store spring i tid, panoramisk fortællerteknik for at udfylde hullerne. Tidsskrift, vurderingerne lægges i munden på andre personer eller også gives der udtryk for hva ’’man’’ generelt mente.

Handlingsforløb i sagen:
1 – Genealogi dvs. slægtshistorie hvor slægt A bliver repræsenteret, hvor der typisk er aner fra Norge.
2 – Introduktion til slægt B.
3 – Slægt B laver et overgreb på en person fra slægt A.
4 – Slægt A må nu hævne sig for at genoprette ære.
5 – Slægt A ’’vinder’’.


Centralt i sagaer:
Handlinger får konsekvenser – hævn/ære

Sagaernes spændingsfelt er konflikter mellem slægter eller mellem enkeltstående individ og slægten. Helten er underlagte deres pligt over for slægten og skal leve op til samfundets æresbegreber.

Drømmes betydning – drømme udtrykker varsler, der opfyldes.

Meget få naturbeskrivelser der fokuseres på handlingen.

Seksualitet – konfliktskabende, da den kan trække to individer til hinanden som ikke skal tiltrækkes.
Overhovedet/høvdingen i slægten bestemmer afgør partner valget, fordi et ægteskab er kontakten mellem to slægter. Hvis status skal passe til hinanden. Godt at gifte sig ind i en slægt som besidder meget land.

Jorden – er samfundets grundlæggende værdi.

Der er altid motivdeterminant foregår altid i en saga.

Kvinden – lever tilsyneladende et skyggeliv, deres sociale funktion er at varetage livet på gården, når mændene er ude. Kvinderne bærer huset nøgler i deres bælte, har ansvar for madlavning, tage sig og husdyr, og fremstilling af tøj. Kommandere med trælle.

#2
Jeg håber at din eksamen gik godt. Jeg har først læst dine spørgsmål nu, så du når ikke at bruge svarene til din eksamen, men du skal selvfølgelig have et svar aligevel.

Sætningen: "Fortællingens autencitet opnås eksempelvist ved grundig redegørelse af slægtsforhold og geografiske detaljer" betyder at man har forsøgt at få sagaen til at fremstå som en beretning om faktiske forhold ved at gøre meget ud af at opremse slætsforhold og præcisere de geografiske forhold, altså hvor begivenhederne skulle være foregået.

"ukommenterende" er når fortælleren er objektiv og gengiver fortællingen uden at kommentere det fortalte. Fortælleren kommer ikke med fortolkninger, forklaringer eller egne synspunkter.

"kompositionen" er opbygningen af fortællingen.