24 timers samfundsfag, parlamentarisme.

I min samfundsbog : samfundslære. Står der:
parlamentarisme= I danmark har vi parlamentarisme. Det betyder, at en regering skal gå af, hvis den kommer i mindretal i parlamentet.

Det har noget at gøre med flertal eller mindretal, ifølge denne bog.

Jep, det er rigtigt nok.
Er derudover også klar over vi har negativ parlamentarisme i Danmark, men søger bare notaterne, så jeg kan få genopfrisket timerne, hvor vi gennemgik det. :-)

form for dmokrati hvor parlsmentt har den afgørende indflydelse på regeringsdannelsen og længden af en regerings funktionsperiode. Parlamentarisme kan enten bero på en statsskik, som den i det store og hele, accepteret af kongen, gjorde i DK 1901-53 eller på forfatningen, som den har gjort siden 1953. Det parlamentariske princip kan enten være formuleret positivt, således at en regering til enhver tid skal kunne opnå et tillidsvotum fra parlamentet, eller negativt, således at en regering kan fortsætte sit virke, så længe der ikke er et flertal, som ved en afstemning i parlamentet udtrykker mistillid til den. Dk har negativt patlamentarisme. Fra 1848 til systemskiftet i 1901 udnævnte kongen "sine ministre" delvist uafhængigt af sammensætningen af Rigsdagen, dog som regel med opbakning fra Landstinget til regering. Netop formuleringen "sine ministre" i Grundloven 1849 var omdrejningspunktet for forfatningskampen gennem hele J.B.S.Estrups regeringsperiode, idet Venstre forlangte, at regeringen nok skulle udnævnes af kongen, men i respekt for flertallet i Folketinget. Venstres krav blev første gang formuleret af Chr. Berg 20. juli 1873, på et møde i Kolding, hvor han sagde at "kongens rolle er som skriverens for forvalterens. Christian 9. har bare at skrive under på, hvad flertallet i Folketinget beslutter, at det vil have en anden regering." I parlamentaristiske demokratier, hvor parlamentet er delt i to kamre, er det som regel andenkameret, dvs. det mest repræsentative kammer, der håndhævr parlamentarismen. Parlamentarismen udvikles i England gennem kampe, hvor kongemagten med støtte i Overhuset udnævnte regeringerne, men hvor Underhuset, der besad bevillingsretten, nægtede regeringerne et økonomisk arbejdsgrundlag, hvorfor de ble tvunget til at gå af til trods for, at de stadig havde kongens tillid. Blev de siddende og anvendte ubevilgede midler, blev de kort og godt sent til skafottet.. Resultatet blev, at ministrene efterhånden anerkendte det parlamentaristiske princip, som dog ikke på nogen tidspunkt er blevet nedfældet på skrift i England. Princippet slog igennem omkring 1835 i dronning Viktorias (1819-1901) regeringsperiode og bredte sig herefter til det europæiske fastland, men er aldrig blevet statsskik i fx USA. I frankrig slog parlamentarisme igennem under Louis Philippe (1773-1850); den blev afskaffet igen af Naopleon 3. (1808-1873), men geninførtes efter hans død)

- Håber den kan bruges!

#3 Parlamentarisme er en form for demokrati hvor parlamentarisme....