Historie

Du behøver ikke læse noget til historieeksamen!!

17. juni 2008 af luktho88 (Slettet)
Hej venner

Jeg ville lige lave dette indlæg for at berolige nogle af de nervøse sjæle, der går rundt med dårlig samvittighed fordi de ikke har sat sig godt nok ind i pensum inden deres historieeksamen med 3 timers forberedelse.

Jeg var selv oppe i går, hvor jeg trak emnet "Vesten erobrer verden" og fik 12. Emnet handler om imperialismen i perioden 1870-1914. Men inden selve forberedelsen havde jeg INTET LÆST. Jeg har ikke åbnet en eneste bog eller læst det mindste på nettet eller noget. Og det er ikke fordi jeg har fulgt vanvittigt godt med i selve undervisningen i de tre år. Men på de tre timer kan det sagtens lade sig gøre at læse pensum op til det emne man nu engang har. 3 timer er meget lang tid, så man skal ikke fortvivle, hvis man føler sig ret blank! Det er utroligt hvad man kan nå at læse på tre timer. Den sidste halve time var nærmest i overskud for mig, så der sad jeg bare og øvede fremlæggelsen i mit hoved.

Jeg brugte den samme fremgangsmetode som Jones Jr, der har forklaret hvordan man kan gøre i følgende indlæg:
http://studieportalen.dk/Forums/Thread.aspx?id=540701

Det er værd at tage et kig på, hvis man ikke helt ved hvad man skal gøre. Det hjalp i hvert fald mig meget.

En anden god ide at gøre som jeg fik meget gavn af, er at søge informationer rundt omkring på nettet og downloade dem til sin computer inden man skal op. Vi havde en 11-12 emner som vi kunne trække og til hvert eneste emne var jeg inde på forskellige sider og downloade mange sider informationer. Generelt til hvert emne var jeg inde på følgende sider og hente informationer:

www.wikipedia.dk
www.wikipedia.org
www.leksikon.org

Alle tre sider har masser af brugbare informationer, og især den danske wikipedia er god, hvis man skal danne sig et hurtigt overblik over et emne. Den engelske wikipedia har ofte utroligt mange informationer, og det kan være svært lige at overskue umiddelbart.

Til mit emne om imperialisme havde jeg så været inde og finde materiale om imperialisme, første verdenskrig, det russiske manifest, den russiske revolution og lignende emner i perioden, så jeg havde masser af materiale udover det der står i lærerbøgerne.

Det var altså min metode til at gå til historieeksamen, og hvis man er en lidt doven elev som mig selv, så er det altså ikke bydende nødvendigt at læse hele pensum på 1000 sider eller hvor meget der nu er.

Håber det kan hjælpe nogen :)

- Lukas

Brugbart svar (0)

Svar #1
17. juni 2008 af Peden (Slettet)

Det kan godt være at du ikke har læst meget, men dit forarbejde lyder til at have været godt. Måske bør vi fremhæve dette indlæg så andre kan have glæde af det senere.

Brugbart svar (0)

Svar #2
17. juni 2008 af Jones Jr (Slettet)

Mange gange tillykke med 12-tallet og fedt at min fremgangsmåde også kunne hjælpe dig! :)

Brugbart svar (0)

Svar #3
17. juni 2008 af Rikke1990 (Slettet)

Det er med et kæmpe smil på læben jeg læser dit indlæg.
Tilykke med 12-tallet, jeg vil forsøge at gøre dig kunsten efter ;)
Tak for historien.

Brugbart svar (0)

Svar #4
17. juni 2008 af blommegaard (Slettet)

Ja tillykke det er da flot. Men tvivler desværre på, at det virker for alle. Nogle har bare behov for at læse og forberede sig for at få et 12-tal eller generelt bare for at få en høj karakter. Men flot lyder det da.

Skriv et svar til: Du behøver ikke læse noget til historieeksamen!!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.