ludvig holberg?

Prægtig titel: "Om egen Drys"!

Det kan være meget vanskeligt at identificere så gamle digte, så jeg forstår godt, hvis det har givet problemer.

Selve teksten har jeg fundet på Kalliope 1): http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=holberg2002112604 . Her er titlen med 1700-talsstavning: "Om Eegen Drys, samt hans Kierlighed og Forvandling"
I Kalliope betegnes digtet også som 2. Fabel, og af brødkrummestien kan man se, at fablerne er en del at en selvstændigt publiceret digtkreds med titlen: "Metamorphosis", skrevet af Ludvig Holberg.

Jeg forstår også godt, at teksten giver dig vanskeligheder, for den er ikke så ligetil at læse for moderne mennesker.
For det første er der mange gammeldags ord og vendinger (her kan Kalliopes ordbøger måske være til hjælp: http://www.kalliope.org/metafront.cgi?sprog=dk)
For det andet tror jeg, den er sprængfyldt med skjulte henvisninger til den klassiske litteratur. Derfor vil det være godt at finde kvalificerede analyser.

Så vidt jeg kan se, er der en omtale af 2. fabel "Om Eegen Drys" i:

BOG
81.604
Nyord, Peter
Litteraturhistorisk læsebog : tekster, analyser, perspektiver / Peter Nyord. - 1. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Dansklærerforeningen, 1995. - 198 sider : ill.
For gymnasiet og HF
Hertil findes lærervejledning: Litteraturhistorie i praksis
2)

Da det er en bog om tekstanalyse, tror jeg den vil være RIGTIG god at få fat i. Og jeg ville også forsøge at få fat i lærervejledningen :)

Men da vi nu ved, at "Om Eegen Drys" er 2. fabel i Metamorphosis, har jeg undersøgt, om der er analyser/omtaler af den. Og det er der. Du får titlerne på alle de syv omtaler, jeg har kundet finde på den. Bemærk, at nogle af analyserne er meget gamle.
Desværre fremgår det ikke af din profil, hvor du bor eller går i skole, så jeg kan ikke umiddelbart give dig et hint til, hvor du kan få teksterne.
Hvis jeg var dig, ville jeg lave et print af denne forumtråd, tage den med på det nærmeste større bibliotek, og bede en bibliotekar hjælpe dig med at finde så meget som muligt.

Jeg kender heller ikke din dead-line, så sig til bibliotekaren, hvornår du senest skal bruge materialet. Hvis biblioteket ikke kan nå at skaffe materialet inden da, så spørg, om der er et større bibliotek i nærheden, hvor du kan hente det, og om de evt. kan ringe og få lagt materialet til side til dig:

TIDSSKRIFTSARTIKEL
Jørgensen, Troels G.
"Træer og Dyr i Holbergs Værker"
Emne: Holberg, Ludvig ; Metamorphosis eller Forvandlingerne
En studie især i digtet »Metamorphosis eller Forvandlingerne« (1726) I: Edda. - 1952. - side 273-279.


BOG
81.63
Mylius, Johan E. de
Anskuelsesformer : træk af dansk litteraturhistorie / Johan de Mylius. - [Odense] : Odense Universitetsforlag.
Bind 1. - 1991. - 326 sider. - (Odense University studies in Scandinavian languages and literatures ; vol. 21)
Side 126-128: Om Holbergs poetiske skrift: Metamorphosis eller Forvandlinger (1726)


ARTIKEL FRA BOG
Nielsen, Erik A.
[Forskellige analyser]
Emne: Holberg, Ludvig ; Metamorphosis eller Forvandlinger
Side 334-377: Metamorphosis
Side 427-432: Noter til Metamorphosis. Litteraturhenvisninger
Side 433-444: Bibliografi
I: Holbergs komik / Erik A. Nielsen. - 1984. - Side 334-377, 427-432, 433


ARTIKEL FRA BOG
Liebenberg, F.L.
[Forskellige analyser]
Emne: Holberg, Ludvig ; Metamorphosis eller Forvandlinger
Side 1-107: »Metamorphosis eller Forvandlinger« (1726)
Side 297-344: Anmærkninger
I: Mindre poetiske Skrifter / Udgivne af F.L. Liebenberg / Forlagt af Samfundet til den danske Literaturs Fremme / Ludvig Holberg. - 1866. - Side 1-107, 297-344


ARTIKEL FRA BOG
Andersen, Vilh.
Humanisme. Erasmus II: Det attende Aarhundrede
Emne: Holberg, Ludvig ; Metamorphosis eller Forvandlinger
Heri side 70-79: 1720. Holberg. »Forvandlingerne«
Om digtet »Metamorphosis eller Forvandlinger» (1726)
I: Tider og Typer af dansk Aands Historie / Vilh. Andersen. - 1907-16. - 1-2 i 4 bind. - Bind 1, II


ARTIKEL FRA BOG
Brix, Hans
Holberg som Fabeldigter
Emne: Holberg, Ludvig ; Metamorphosis eller Forvandlingerne
Heri side 180-200: Om »Metamorphosis« (1726)
I: Analyser og Problemer. Undersøgelser i den ældre danske Litteratur / Hans Brix. - 1933-55. - Bind 1-7. - Bind 5, side 180-260


BOG
81.604
Nyord, Peter
Litteraturhistorisk læsebog. - [Kbh.] : Dansklærerforeningen, 1995
ISBN: 87-7704-379-0
side 69-88:Oplysningstiden : rationalismen (om Ludvig Holberg digt: Metamorphosis eller Forvandlinger (I det frugtbare land, hvor Nilen prægtigt flyder...) (1726));


1) Kalliope er en gratis, nettilgængelig database med ældre dansk lyrik og biografiske oplysninger om forfatterne. Oprettet og vedligeholdt af en vidunderligt seriøst humoristisk og selvironisk person. Læs om Kalliope her: http://www.kalliope.org/kabout.pl?page=about . Snyd ikke jer selv for de "Ofte stillede spørgsmål" :)

2) Kilde: DanBib via Netpunkt - det er den semiprofessionelle udgave af bibliotek.dk

3) Kilde til de syv analyser af Metamorphosis: databasen Litteraturtolkninger, tilgængelig i DanBib vis Netpunkt og i Skolernes Databasesystem via EMU: www.skoda.emu.dk

Det er noget af en detektivopgave, det her :)

Arkiv for dansk litteratur, http://www.adl.dk, har vigtige artikler, skrevet af Jens Kr. Andersen til perspektivering af Holberg i almindelighed og digtecyklussen i særdeleshed.

LUDVIG HOLBERG - FORFATTERPORTRÆT http://www.adl.dk/adl_pub/fportraet/cv/FpPdf.xsql?nnoc=&ff_id=5

Holberg indplaceres i KLASSICISMEN, og i Metamorphosis plagierer han den klassiske digter Ovids Metamorfoser;
"Litteraturhistorisk repræsenterer Holberg klassicismen. Det indebærer, at han opererer med en klar og skarp grænse de litterære genrer imellem, således at det fx bliver historisk ukorrekt at opfatte hans komedier som helt eller delvis "tragiske". Og det indebærer, at han ingenlunde gik af vejen for at imitere litterære forbilleder, både antikke og de nyere, der selv står på klassisk grund. Det gælder for [...] Metamorphosis: Ovid (43 f.v.t. - 18 e.v.t.)"
Side 1

"Metamorphosis Eller Forvandlinger Ved Hans Mikkelsen (efterligning af Ovids mytologiske digtkreds af samme navn, 1726)"
Side 3

Et hovedværk af blivende værdi er F.J. Billeskov Jansens disputats "Holberg som Epigrammatiker og Essayist" I-II, 1938-39, der gennemfører et genrehistorisk synspunkt, medens Erik A. Nielsen i sin, Holbergs komik, 1984, hermeneutisk fortolkende og i essayistisk form, bevæger sig gennem Peder Paars, skæmtedigtene, enkelte udvalgte komedier og Metamorphosis.
Side 12

PERIODEN 1700-1760 - HOLBERGS FORFATTERSKAB SOM EKSEMPEL
[...]
Ud af sin "poetiske raptus" ( Værker i tolv Bind, bd. 7, p. 449) trådte Holberg med det fortællende værk Metamorphosis eller Forvandlinger (1726), helt ud i titlen en Ovid-imitation, og denne gang undtagelsesvis uden formidlende mellemled i det 17. årh.s europæiske klassicisme. Lidt i smag med, hvad der var tilfældet ved parodien i Peder Paars, vender Holberg her forbilledet på hovedet: Hvor de myter, Ovid fortæller, handler om menneskers forvandling til naturelementer, bliver skovens dyr og planter hos Holberg til mennesker, så at der opstår en 'naturlig' typologi eller karakterologi: egen bliver stamfader til statsmænd, generaler og lignende stive herrer, skaden til barber (prototypen på snaksomme folk), ræven til ambassadør etc.

Kilde: http://www.adl.dk/adl_pub/periode/cv/ShowPerbesItem.xsql?nnoc=adl_pub&p_periode_id=18&p_perbeskat_id=period

Arkiv for Dansk Litteratur bringer et barv fa 1728, hvor Holberg selv skriver om sine tanker om Metamorphosis.
Det bringer jeg i et særligt indlæg. Dels for at de enkelte indlæg ikke skal blive for lange - hvilket ellers ikke ligger til mig :) - dels fordi jeg ikke vil miste tekst, hvis programmet pludselig går ned.

I 1782 skrev Holberg et brev, hvor han blandt andet reflekterer over sin digtcyklus Metamorphosis. Desværre er teksten sat op med 4 km lange linier uden linieskift, , så den er vanskelig at orientere sig i.
De afsnit, der handler Metamorphosis, er kopieret ind nedenfor


"Første Brev til en højvelbaaren Herre 1728"

[...]
Da jeg saaledes havde afsluttet min femte Udenlandsrejse, lagde jeg sidste Haand paa et Digt som jeg havde paabegyndt før Afrejsen. Det hedder Metamorphosis. Det handler om et Samfund af Dyr, Træer og Planter under Ledelse af Skovens Guder og Gudinder, Pan, Sylvanus, Flora, Bubona, Pomona og saa videre. Og lige som Ovid lader Mennesker forvandles til Dyr og Træer, saa bliver her Dyr og Træer lavet om til Mennesker. For Eksempel bliver den fornemme Eg til et Menneske der er Stamfader til de fornemme Personer, der ganske som deres første Forfader er ligesom træede og nok bærer Blade, men ikke Frugter; i deres Skygge lever dog de fattige Filosoffer. Skaden bliver omdannet til en Barbér, derfor er den Slags Mennesker saa snaksomme; Gedebukken bliver til en Filosof, det er Grunden til at Filosofferne er langskæggede og krakilske; Solsikken bliver til en Hofdame; for lige som Solsikken altid vender sig efter Solen og pludselig gaar ud, paa samme Maade staar Hofdamerne til rede for deres Herskerindes mindste Nik og visner pludselig mens de staar i deres fuldeste Flor. Jeg har prøvet at efterligne Ovids Stil og Væsen saa godt som nu min beskedne Aare tillod det; men lige som Malerne ikke kan portrættere et smukt og fuldkomment Ansigt uden at komme til kort, staar jeg ogsaa langt tilbage for dette Forbillede; for jeg maa tilstaa at jeg mangler Ovids Geni, lige som mit Sprog savner Latinens Elegance og Rigdom. Fornemme og lærde Folk var meget begejstrede for dette Digt, fordi Idéen i det var saa udmærket og Versene saa elegante og musikalske, og desuden paa Grund af dets Opbygning, fordi den ene Historie naturligt kommer som en Følge af den anden. Men Manden paa Gaden, der kun søgte efter satiriske Udfald, modtog det med blandede Følelser. Der fremkom snart et plebejisk og aandløst Digt imod det, hvori Versemageren væltede sig i Grovheder.

Der var nu nogle der prøvede at faa mig til at give igen, men jo grovere han skældte ud, jo mindre syntes jeg han burde værdiges et Svar. Det vidunderligste af hans Anklagepunkter gaar ud paa at Menneskene vilde blive dvaske og dovne til deres Arbejde hvis de fik at vide at de nedstammede fra Dyr og Træer. Som om der virkelig skulde være Fare for at en Horebuk, som jeg lader nedstamme fra en Gøg, skulde blive mindre ivrig i Tjenesten, eller en Barbér mindre snakkesalig, eller en Pedant mindre krigerisk og saa videre. Jeg havde nu ikke Lyst til at komme i Slagsmaal paa Grund af disse Grovheder. Jeg gad ikke engang stævne Bogtrykkeren, som havde provokeret mig Gang paa Gang, skønt selve Byens Øvrighed viste mig hvordan jeg kunde hævne mig og mange andre trængte paa for at faa mig til at gaa til Makronerne for at Fyren ikke skulde faa Lov til at blive ved med sine Frækheder i al Evighed. Men jeg kan ikke fordrage Processer. Jeg vil hellere finde mig i hvad som helst end anlægge Sag.

I Fortalen til Metamorfoserne skrev jeg at jeg nu for Alvor tænkte paa at slutte Fred med Menneskeheden, og at jeg ikke mere brød mig om at skrive Satirer. Der var dem der troede at denne Fredsvilje kom af at jeg havde daarlig Samvittighed og nu i mit stille Sind fortrød min tidligere Indstilling. Men de tager fejl. For ganske vist fortryder jeg at jeg i saa mange Aar har pløjet den golde Mark; men jeg er ikke ked af at jeg har givet mig af med en Beskæftigelse som efter min Mening er noget et tænkende Menneske kan være stolt af. Med hvilke Tanker og hvilket Formaal jeg saa længe har styret mit Skib mellem disse skarpe Skær, det fremgaar af de apologetiske Fortaler til mine digteriske Arbejder. Men de som ikke lader sig paavirke af dem, men bliver ved med at mistænke mig og skælde mig Huden fuld, de maa huske paa at deres Snert ogsaa rammer de fremragende lærde, retsindige og gudfrygtige Mænd der har faaet mig til at udgive mine Digte, Satirer og Komedier. Hvis jeg har traadt i Spinaten, saa har jeg gjort det sammen med de udmærkede Mænd der har insisteret paa at jeg skulde skrive, og givet grønt Lys for det jeg skrev.
[...]
Kilde: http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/AsciiPgVaerk2.xsql?nnoc=&p_udg_id=41&p_vaerk_id=5342