Er en klage berettiget?

Hej
jeg kender en, der til sin hf-eksamen i skriftlig dansk i år har fået lavere karakter end normalt (han fik 7). Han har taenkt sig at klage over den, men ville lige hoere fra jer, om I synes klagen er berettiget.
Opgaven loed paa at skrive en diskuterende artikel





Manipulationens linedans

Hverdagen fyldes mere og mere med nye måder at beskrive tingene, så de kommer til at tage sig bedre ud i aviser og på TV m.m. Politikere og andre, som søger at formidle et budskab er blevet enormt bevidste om hvordan de siger tingene. Den retoriske kunst er blevet altover-skyggende, når det drejer sig om kommunikation. Spørgsmålet må dog lyde om det er på godt eller ondt?

Logos
Måden hvorpå man appellerer til folks bevidst-hed på gennem ethos, pathos og lokos stammer fra Aristoteles, som var en græsk filosof, som levede fra 384-322 f. Kr., han mente, at al god retorik handlede om at skabe det rette forhold mellem de tre udtryksformer - den retoriske treenighed. Ethos er den del, som taler til den personlige troværdighed, det kan være perso-ner, som for eksempel tiltaler en med sin væ-remåde. Pathos er den del som appellerer til vores følelser, det kunne eksempelvis være en politiker, som Pia Kjærsgaard, der taler til vælgernes nationalfølelse. Endelig er der Lo-gos, som er den del der omhandler det intellek-tuelle og fornuften. Balancen mellem de tre parametre er hårfin, det gælder altid om at ha-ve de hele med, hvis man for eksempel er poli-tiker, når man ikke langt ved kun at tale til vo-res fornuft, følelse og troværdighed bliver nødt til at følge med.
Newspeak
Ting kan siges på mange måder uden dog at have forskellig betydning. De fleste ting kan siges med en positiv ordklang eller en negativ, hvilket for en ganske almindelig tilhører kan have stor betydning for hvordan budskabet opfattes. Begrebet newspeak dækker netop over, at ting kan siges på flere måder, og egentlig stadig betyde det samme. Journalisten Jens Lenler bruger et eksempel, som omhand-ler den procedure, som sættes i gang, når en udlænding kommer til Danmark. I det positive eksempel bruger Jens Lenler ord, der leder ens tanker hen på, at myndigheder modtager dig som et individ og giver dig tilbud og mulighe-der. Hvorimod i det mere negativt formulerede eksempel beskrives en eventuel indvandrer som noget der blot er en sagsakt hos en myn-dighed, som ikke bliver ligestillet med en al-mindelig dansker, men en som får mindre at leve for, og som bliver tvunget til at passe ind i samfundet på en bestemt måde.
Denne måde at beskrive ting på har for al-vor vundet indpas i diverse regeringer, myn-digheder og hos de folk, som er knyttet hertil. Den virkelighed, som måske ikke er så skøn at beskrive kan pludselig fremstå helt rosenrød, vendt og drejet til ukendelighed, dog uden at være en direkte løgn. Retorikprofessor Christi-an Kock fra Københavns Universitet forsker i politisk kommunikation, hvor han blandt andet beskæftiger sig med newspeak i Danmark og USA. Han finder den kraftige udbredelse af metoden problematisk. For politikere og andre fører faktisk folk bag lyset, og når de så opda-ger, at de er blevet ført bag lyset, så mister de troen på systemet. I et demokrati som vores er det ikke særlig hensigtsmæssigt, at folk ikke har tiltro til systemet.
Newspeaks begrebet stammer egentlig fra George Orwells roman ”1984”, hvor et totali-tært parti søger at manipulere med befolknin-gens tanker. I romanen hedder justitsministeri-et eksempelvis ”Ministeriet for kærlighed” og krigsministeriet bliver til ”Ministeriet for fred”. Romanen er fra 1948 og på det tidspunkt havde George Orwell allerede oplevet, hvordan de europæiske kommunistpartier brugte denne måde at forvrænge sandheden på, da han kæm-pede sammen med dem imod fascisten Franco under den spanske borgerkrig.
Christian Kock sammenligner newspeak med en tryllekunst, for hvis man er dygtig til at trylle kan man få folk til at tro på alt, men hvis de lurer ens tricks, så mister man publikum.

Magten i sproget
Ordet i sig selv er ikke nok for at blive hørt, forstået og anerkendt. Hvis ord skal have ind-flydelse er det blevet enormt vigtig hvordan de bliver sagt og i hvilken sammenhæng. Med til at skærpe denne tendens, især inden for politik, er at man ofte kun har meget kort tid til få sit budskab frem i tv-indslag. Rasmus Jønsson, indehaver af analysebureauet PMA og lektor på RUC, giver et eksempel på, hvordan fokus er blevet ændret. Under valgkampen i 2001 var Anders Fogh Rasmussen flittig til at gentage sine ideer og visioner nærmest til det ekstreme. Samtidig er politikerne blevet utrolig bevidste om, hvem de henvender sig til, og på hvilken måde de gør det.
Retoriker Jonas Gabrielsen fra Copenhagen Business School ser en direkte sammenhæng mellem sprog og magt, og at det er en stærk faktor, som påvirker den måde, hvorpå vi ser på tingene. Han giver et glimrende eksempel på, hvordan ting kan beskrives fra to forskelli-ge sider. Hvis man går ind for abort ville man sige, at kvinder har ret til at bestemme over deres egen krop, mens modstandere ofte siger, at abort er retten til, at slå ihjel. Han mener videre, at nutidens medier ofte giver et billede af, at ordene er vigtigere end det som de skal beskrive, og at diskussionen mere går på hvad ting skal hedde, hvor vi før gik mere op i, hvordan problemerne skulle løses. Efterhånden som ingen længere er i tvivl om, at ord, og den måde de bliver fremsat på er altafgørende for succes har det skabt grobund for, at spindokto-rer og kommunikationseksperter har fået fast arbejde i magtens korridorer. De kæmper en indædt kamp for, at netop deres budskab får den rette gennemslagskraft i befolkningen. Rasmus Jønsson nævner blandt andet Irak-krigen, hvor den egentlige grund til sende tropper til landet aldrig rigtig er blevet besvaret entydigt, selvom det er ret centralt om man er i krig med irakerne, eller om man søge at skabe fred og demokrati.
Mediernes forsøg på at være neutrale er praktisk talt umulig, alle ord har en værdi og enhver fremstilling af en given sag vil pege i retning af en mening om sagen. Graden af hvor objektiv man er, er derimod af overordentlig stor betydning. Jonas Gabrielsen påpeger, at det er vigtigt, at man er opmærksom på, hvor man befinder sig i rummet mellem det rent manipulerende og det abstrakte. Han mener videre, at pressen og befolkningen er nødt til at blive bedre til, at analysere politikernes retorik. Fokus på retorikken er der da også begyndt at komme, da det i stadig højere grad er en del af undervisningen på gymnasier og højere lære-anstalter. Jonas Gabrielsen fortæller også at det på Copenhagen Business School er blevet ob-ligatorisk for alle sprogstuderende, at de skal have retorik. Valget om at gøre retorik obliga-torisk grunder i, at de ser det som nødvendig-hed for at kunne gebærde sig i et demokrati og for at kunne forholde sig til samfundet og dets omgivelser. Jonas Gabrielsen dementerer til sidst, at eleverne skal lære, at manipulere deres omgivelser, selvom retorik længe har været betragtet som manipulation. Han bakkes desu-den op af Rasmus Jønsson, som understreger nødvendigheden af at have retorisk og kom-munikativ indsigt for at kunne forholde sig til, og agere ordentligt i det informationssamfund som vi lever i.
Sproglig manipulation er vel egentlig en underlig størrelse for den er så svær at få øje på, hvis man ikke besidder de rette kvalifikati-oner. Både Jens Lenler, Rasmus Jønsson og Jonas Gabrielsen er kritiske over for den måde, hvorpå retorikken har vundet indpas i vores samfund bl.a. gennem diverse medier. Man kan vel heller ikke fortænke dem i deres skep-sis for hvis ingen er kritiske ender vi jo der, hvor den dygtigst manipulerende politiker fø-rer os hen. Men ved at holde vores samfund ajour og opdateret gennem uddannelsen, og en generel høj viden og kritisk indgang til tingene er det stadig muligt ikke at blive ført bag lyset af magthungrende politikere. For bliver lyset først slukket på vores kritiske vej ender vi må-ske med at falde ned fra livets line.

Paa forhaand tak
(I skal ikke tage jer af bindestregerne mellem ordene, der er fordi, den er skrevet i spalter i word)