Studievalg og videregående studie

Soege optagelse inden 8. august

02. august 2008 af Sumsu (Slettet)
Hej. Er der nogen der ved hvordan det forholder sig med det at man kan soege ind paa ledige pladser inden d. 8 august? men det jeg taenkte paa var om jeg kan naa at soege ind paa medicin i odense inden d. 8 august?? haaber i forstaar hvad jeg mener?? eller hvornaar kan jeg ellers helst saa hurtigt som muligt soege ind igen for jeg har snittet til at komme ind?? haaber nogen kan hjaalpe :)

Brugbart svar (0)

Svar #1
02. august 2008 af Liv1988 (Slettet)

Du kan ikke nå at søge ind på medicin i Odense inden den 8. august, da der ingen ledige pladser er, desværre.

Brugbart svar (0)

Svar #2
02. august 2008 af Roman Garcia

På alle de uddannelser, hvor der er krævet et snit, er der fyldt op. Man har jo kun et adgangskrævende gennemsnit fordi, der er flere ansøgere end pladser.

Jeg tror også mange fortryder, at de ikke lige smed en ansøgning i år i stedet for at vente til næste år, hvor adgangskvotienterne nok stiger. Så i år var måske en gylden mulighed.

I år er der ligeså mange, som har en adgangsgivende ungdomsuddannelse som i 2007, men i år er der 12% (25% på de sundhedsvidenskabelige uddannelser) færre ansøgere til de videregående uddannelser. Derfor er der altså flere, som venter til næste år med at søge ind på en videregående uddannelse, og derfor tror jeg, at adgangskvotienterne stiger til næste år.

Brugbart svar (0)

Svar #3
02. august 2008 af Mandelbrot (Slettet)

#2 Ved du hvorfor der er færre ansøgere i år?

Brugbart svar (0)

Svar #4
02. august 2008 af Liv1988 (Slettet)

#3) Det er der blandt andet på grund af de nye adgangskrav der er indtrådt.

Brugbart svar (0)

Svar #5
02. august 2008 af Svmrr (Slettet)

Der er ikke noget der hedder adgangskrævende gennemsnit, snittet bliver offentliggjort efter alle pladserne er optagede. Da der på studier som medicin er et begrænset antal pladser, optager man de ansøgere der opfylder adgangskravene og har det højeste snit. Derefter beregner man snittet af de optagede ansøgere og dette kaldes så grænsekvotienten. Så i princippet har alle en chance for at komme ind, så længe man opfylder adgangskravene.
Man kan derfor kun betragte kvotienterne som vejledende og de vil ofte ændre sig fra år til år.

Brugbart svar (0)

Svar #6
02. august 2008 af Roman Garcia

#5
Ja, beklager. Jeg mente også grænsekvotient. Beklager, hvis det gjorde mit indlæg svært at forstå.

Brugbart svar (0)

Svar #7
03. august 2008 af 14203 (Slettet)

Svar #5
I går kl. 13:59 af Svmrr (Praktikant)

[..]Da der på studier som medicin er et begrænset antal pladser, optager man de ansøgere der opfylder adgangskravene og har det højeste snit. Derefter beregner man snittet af de optagede ansøgere og dette kaldes så grænsekvotienten. [..]

Dér må jeg så lige rette dig, grænsekvotienten er IKKE snittet af de optagne, men derimod den karakter den sidst optagne har. Altså kan man ikke sige noget om hvor høje snittene for de optagne generelt er men blot at alle har grænsekvotienten eller derover.

Håber det gav lidt mening !

Brugbart svar (0)

Svar #8
03. august 2008 af 14203 (Slettet)

Og undskyld til trådstarter glemte helt at svare på dit spørgsmål. Du har ikke mulighed for at starte på fx. medicin i odense da alle pladser er optaget, vil du læse noget andet kan du se hvor der er ledige pladser her: http://www.kot.dk/ under ledige pladser

Brugbart svar (0)

Svar #9
04. august 2008 af Bruger slettet (Slettet)

#8 har en meget vigtig pointe!

Læs det dokument, hun linker til:
KOT's oversigt over ledige studiepladser: http://www.kot.dk/KOT/LedigePladser/KOT_Ledige%20pladser%202008.pdf

DELS står der noget om, hvorledes man søger ind på vinteroptaget til 1. semester 2009.
DELS står der - naturligvis - noget om, hvor der er ledige pladser, som du kan søge ind på i løbet af denne uge.

Flere uddannelser kan være relevante for jer med interesser for medicin:

* 10115 Folkesundhedsvidenskab (Kbh)
Jeg har en veninde, der er cand med, og som har praktiseret som læge i mange år. Hun følger denne uddannelse, og er helt VILD med den.
http://folkesundhedsvidenskab.ku.dk/bachelor/

* 10150 IT og sundhed(Kbh)
Klip:
"Sundhedsvidenskabelig kandidat i 2013?
Søg ind på "it og sundhed" og vær med til at udvikle fremtidens teknologier i sundhedssektoren. Du kan nå studiestart 1. september 2008, såfremt du reagerer nu!
Søg på optagelse.dk 2.runde med frist 8.august. Hvis der fortsat er ledige pladser herefter kan de søgers frem til 1.september - se under studier.ku.dk - tlf 33141536.

Informationsmøde d.11.august kl. 16.00 på Panum Institutet, Blegdamsvej 3B, 2200 København N. Vi mødes i forhallen. Selve mødet afholdes i lokale 9.1.68."

Kilde: http://itogsundhed.ku.dk/?gclid=COnRy_3h85QCFQ4YQgodBmtfqQ


* 15050 Civilingeniør Medicin og teknologi (Kbh)
http://www.medicin-ing.dk/

* 22150 Medicinalkemi (Aarhus)
http://www.nat.au.dk/medicinalkemi
http://www.au.dk/studieguide/studiepraktik/medicinalkemi

22155 Molekylærbiologi (Aarhus)
De store væsentlige landvindinger indenfor medicinen foregår i dag indenfor molekylærbiologien. Det er er grundforskning inden for medicinen.

Du skal selvfølgelig kun søge ind for noget, der interesserer dig, og som du føler for.

Men måske kan der være en fordel ved at komme i gang med et af disse studier. De fag, du følger har, kan være meriterende, hvis du siden ønsker at søge ind på medicin.
Når først man er inde på et studium, kan der måske også være mulighed for at følge kurser på andre, beslægtede fag. Dvs at du måske får mulighde for til en vis grad at 'designe' din egen uddannelse, når du kommer lidt længere frem i studiet.

Jeg kender en RIGTIG dygtig kræftforsker. Hans uddannelse er: Matematik, kemi, biokemi, biologi. Han har 'opfundet' behandling, der ser ud til at kunne ændre en række kræftformer, foreløbig malignt melanom fra at være dødelig til at være kronisk. Hans patienter burde være døde efter 3 måneder. Efter 3 år har de det OK og går på arbejde. De er ikke helbredte, men så længe de får behandling, er de i live.
Desværre er han selv blevet alvorligt syg her i foråret, så man må håbe, at andre er i stand til at tage over - eller etablere et samarbejde, som han magter.

Held og lykke - tænk kreativt og lad dig FOR GUDS SKYLD ikke standse af at fokusere på bare én vej til bare ét mål. Tænk bredere :)

Skriv et svar til: Soege optagelse inden 8. august

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.