"Morfar" af Christina Hesselholt

Formen med ultrakorte scener eller klip, hvor alle forbindende og forklarende mellemled er sprunget over gør, at tiden - det episke forløb - bliver sat i stå og klippet op i enkeltscener. Det hjælper med til, at stilen er objektivt registrerende og sproget lyrisk fortættet. Disse glimt kan også opfattes som erindringsglimt, hvilket kan lede tankerne hen på, at dette er en slags selvbiografi. (Hesselholdt har sagt i flere interviews, at der i ”Hovedstolen” er selvbiografiske træk, og at scenen ved morgenbordet, er en scene hun havde det specielt godt med, da den mindede hende om morgenerne hjemme hos bedsteforældrerne)
Gå desuden ind på denne side, det er en anmeldelse af bogen og fortæller mere om genren:

http://www.sb.aau.dk/Standart/98-5/Hovedstolen.html

Jeg ville nok vælge at skrive stilen kronologisk for til sidst at vise gennemgående træk eller fortælle overordnet om genren. Dette fordi det er tre forskellige kapitler, og for at vise, hvis ikke barnets, så barnets omverdens forandring eller forfald.

Du er jo genial. I første kapitel (i stilehæftet, red.) er der en passage om disse flaskeskibe, og om hvordan de er hejst i flasken. Jeg tolker måden det er skrevet på som om hovedpersonen har fået forklaret flere gange, hvordan det er gået til - hvad med dig? Og altså således endnu et bevis på, at det er skrevet ud fra et barnets verden.

Selve den generelle tolkning af teksten...Er det for letkøbt, hvis jeg påstår det omhandler forandring?

Første spørgsmål:
Jeg tror i hvert fald du skal finde flere eksempler, men jeg ville mene du godt kunne nævne det. Jeg tolker altid som det sidste og analyserer som det første, for at underbygge min opfattelse af en tekst.

Andet spørgsmål:
Du skal jo i hvert fald underbygge det. Dette kan jo gøres på mange måder, både ved tolkning og ved analyse. I analysen kan du vælge at fokuserer på bedstefarens alderdom. Man får i det første kapitel at vide, at bedstefaren var en prægtig mand, der har sejlet på de syv verdenshave, hvorefter han på Samsø (eller hvor det er henne), bliver færgemand. I det sidste kapitel, ”Hjælpemidler”, bliver han så nødt til at sælge sin jolle. (og kan ikke hamre et søm i uden at slå sig)
I dette kapitel får vi også at vide han bliver nødt til at bruge alle mulige hjælpemidler (læg mærke til alle negative ord i dette kapitel, ”fedtet”, ”tunge overkrop”, ”hårdt smæld”, ”blødte” osv.) for at klare sig.

Der er ingen tvivl om at barnet stadig elsker sin bedstefar, men jeg får fornemmelsen af (tolker), at det går op for hende(eller ham), at bedstefaren er gammel.

Det er blindesamfundet (for barnet) der gør ham gammel, ved at give ham disse hjælpemidler (Deraf den ”hårde” observering) og blindesamfundet bliver derfor i teksten et symbol på forandring.
Jeg nævnte det ikke, men læg mærke til, at bedstemoderen ikke bliver nævnt i sidste kapitel, måske er hun død, og derfor opdager pigen måske dødeligheden?

Linje 44-45: ”og det var dér for foden af trappen…., at det gik op for mig, at han var forskellig fra mormor.” (en begyndende kønsbevidsthed og første gang at hendes følelser spiller en rolle i fortællingen, og samtidig den eneste gang hun ikke forholder sig neutralt i forhold til ham. Resten af teksten nøjes hun med at spille den beskrivende rolle.)

Til Sasse:

Her følger min mail: lukasdeluxe(SNABELA)hotmail.com. Kunne ikke skrive den på andre måder, men det skulle have været tegnet snabelA.

Kan du ikke skrive til mig i løbet af dagen, så jeg ku få din?
Ville meget gerne sende min stil til dig, så du kunne komme med rettelser, spørgsmål mm.

/Lukas

Og PS: jeg er ikke meget for at lægge en stil ud på nettet inden jeg rent faktisk har afleveret den. Derfor beder jeg om din mail. Og mine intentioner er gode nok.

/Lukas

Kanon Sasse tak for hjælpen