Er tal ikke spild af tid?

Uden matematik kan hverdagen ikke fungere.

Uden naturvidenskab ville medicin udgå, hvorfor matematik og naturvidenskab ikke skal viges tilbage for de humanistiske fag (hippiefagene :-) )

Hippie-fagene er vel ikke det rigtige ord at bruge:P

Uden de andre videnskaber kan hverdagen da heller ikke fungere. Jeg siger ikke at man skal afskaffe det, men er det ikke for højt prioriteret? :)

#0 Jeg kommer efter dig !

:)

VI har haft tilsvarende debat. Jeg læste en artikel med navnet "a^2 + b^2 = total ligegyldig viden^2".

#2 Hippie fagene er et helt... øhm 'korrekt' ord at bruge om fagene dansk, oldtidskunstskab og religion mm.

Nej tværtimod, naturvidenskab er for lavt prioriteret, man burde ikke læse en eller anden kedelig roman af Nexø, men snarere bruge tiden på at læse f.x. noget Niels Bohr, på den måde lærer man dansk samtidig med, at man rent faktisk lærer noget, som kan bruges i virkeligheden, og ikke blot ved det hyggelige hippielejrbål, som humanister jo ALLE sammen sidder omkring ;D (ret stort bål i øvrigt... )

Der har i nogle årtier hersket den opfattelse, at dannelse bare var at vide noget om de humansitiske fag.

Denne misforståelse er heldigvis ved at ændre sig, så man i vore dage igen er ved at få øjnene op for, at den, der ikke ved noget om matematik og naturvidenskab, også er ilde stedt rent (ud)dannelsesmæssigt.

Det er en gammel 'kamp' mellem videnskaberne. I lang tid havde naturvidenskaberne 'overtaget', men i 1970erne-1990erne mente mange indenfor humaniora, at de ikke behøvede at vide noget om matematik og naturvidenskab.

Naturligvis er det en mega misforståelse. Vores kultur og vore levevilkår kan ikke forstås uden viden om matematikkens og naturvidenskabernes betydning.

De, der er interesseret i at lære mere om denne balance, kan jeg anbefale at læse Hans Finks meget interessante indledningsessay ”Naturens enhed og videnskabernes : kulturforskning som naturforskning” i bogen:

Tanken om enhed i videnskaberne / redigeret af Hans Fink og Kirsten Hastrup. - Århus : Aarhus Universitetsforlag, cop. 1990. - 215 sider, 22 cm. - (Kulturstudier ; 9)
ISBN: 87-7288-239-5
Opstilling i folkebiblioteker: 19.01
 

Jeg har i løbet af et langt liv og mangfoldige studier truffet mange højtbegavede videnskabsfolk. Og det har været karakteristisk, at de rigtig gode matematikere og fysikere var virkelig velbevandrede i humaniora og filosofi. De havde fx læst og forstået Søren Kierkegaards samlede værker, konverserede vidende om kunst og litteratur - talte aldrig nedladende om hippifag :)

Og de to bedste litteraturhistorikere, jeg har truffet, var begge matematikere :)

Store ånder har indsigt i - og respekt for - hinandens fagområder.

Vi andre når ikke deres højder - men vi gør klogt i t være bredt uddannet - og holde os bredt orienteret.

Rent praktisk vil det også være klogt at være openminded inden for alle fag i sin grundskole og ungdomsuddannelse. Man kan let komme til at afskære sig selv fra interessante videregående studier, hvis man undlader at sætte sig ind i bestemte vidensdomæner.

#0

I dit spørgsmål afslører di en misforståelse, når du skriver: "naturvidenskaben som fx matematik"

Skønt matematik benyttes i megen naturvidenskab, er matematik ikke selv en naturvidenskab. Matematik er en rent teoretisk disciplin.

Matematik er i øvrigt også en væsentlig forudsætning for det meste samfundsvidenskab og for fagene på Handelshøjskolerne. Det gør ikke matematik til en samfundsvidenskab :)

#0

Og din overskrift ryster mig: "Er tal ikke spild af tid?"

Uden tal havde menneskeheden stadig vandret rundt på den afrikanske højslette og boet i jordhuler - eller hvad de nu boede i, dengang dengang vi rejste os på to ben. Vi havde ikke kunnet orientere os på jorden og slet ikke på verdenshavene. Vi havde næppe kunnet bygge huse, skibe eller veje. hele vores tekniske udvikling og forståelse af verden bygger på forståelsen for tal. Vi havde næppe engang kunnet være blevet agerbrugere uden tal, vi havde i bedste fald været jægere og samlere.

Hvordan kan du dog spørge sådan? Vi havde ikke engang kunnet tælle de ti bud!

#5 Jeg er ikke hippie!! :)

#3 :)

#7 Jeg ved ikke om matematik er en ren teoretisk disciplin. Sammenlignet med andre er den, men i sin egen helhed er den ikke. Matematikken hviler jo på antagelser, såkaldte menneskeskabte aksiomer med praktisk (matematisk praktisk) betydning. Så meget ved jeg da i det mindste. Jeg har skrevet om det.

Nu nævner du folkeskolen, hvilket er rimelig væsentligt. Pointen med denne er nemlig, at eleverne skal introduceres for de forskellige fag og herigennem opbygge en almen viden, de kan bruge senere hen i livet - blandt andet med henblik på videre fordybelse. Det giver derfor ikke nogen mening at prioritere et fag fremfor et andet.

Ethvert fag er vigtigt! Vi har alle forskellige kompetencer, og det skal der selvfølgelig også tages vare på. Det hjælper jo ikke at fjerne alle billedkunst-timerne og i stedet indlægge matematik- eller dansk-timer. Der skal også være noget for de, som ikke nødvendigvis er boglige men til gengæld rummer andre talenter; eksempelvis i form af kreativitet. 

Naturfagene har eventuelt det minus, at de kan være meget svære at undervise i på et plan, som en folkeskoleelev kan forstå. Det kræver fra lærerens side et specielt engagement, og det er nødvendigt at tænke på, at det naturligvis kun er en spæd introduktion til faget/fagene. De humanistiske fag kan nemmere tilrettelægges, så de appelerer til en folkeskoleelevs hjerne. Alligevel vil man dog aldrig kunne komme op på et niveau, hvor humanioraen virkelig bliver spændene, og derigennem får dette fakultet samme problem.

Så konklusionen må være, at det gælder om at skabe en balancegang imellem fagene, så de forskellige individer i klassen alle på en måde bliver tilgodeset. I fremtiden vil de unge elever spredes, alt efter interesse, på forskellige uddannelser. Interessen skal gerne vækkes allerede i folkeskolen, og det er derfor yderst vigtigt at stimulere hjernerne med impulser fra en række forskellige fag, der kan hjælpe eleven med at tage det rette uddannelsesvalg.

Naturligvis skal dansk, matematik og i fremtiden også engelsk dog være toneangivende. Den danske kultur- og litteratur-arv må og skal bevares, da vi skal vide, hvor vi kommer fra, og hvad vi kommer ud af. Matematikken er helt essentiel i hverdagen, og engelsk bliver uundværligt, hvis vi danskere vil kunne mænge os på det internationale arbejdsmarked.

Siden du ikke har fattet budskabet Mia, estimerer jeg din IQ til at være strengt mindre end 85.

#5 Det spændene ved humaniora er jo netop, at der findes forskellige fortolkningsmuligheder. De tekster, man læser i gymnasiet, er yderst interessante, hvis man dykker lidt ned i dem og finder de centrale pointer. Det gælder om at tage sig tid til at åbne en tekst. Fortolkningerne ligger i flere lag. Desværre er der ikke mange, der har indset glæderne ved at analysere romaner, noveller og digte. 

Skriftssproget rummer i sig selv små finurligheder og måderne at formulere sig på er utallige. Et enkelt ord kan få mig til at klukke af grin; et sørgeligt citat kan derimod få mig til at knibe en tåre. Det er fantastisk.  

#5

HAHAHA.. Ku' ikke lade være med at grine :D

HOV..

mente indlæg #11.. Sku da ikke 5..

Jeg er et geni, men du kender mig jo ;)

Nej da ikke #5.. Den besvarelse er da ikke sjov :D

Ja det gør jeg :-)

Ja det var en fejl haha..

#7 Hvad er forskellen på fysikkens - og matematikkens filosofi? Matematik er lige så praktisk som fysik. Jeg nævne før at matematikkens vil på udvalgte antagelser ligesom fysikken.

#19 Ja, vi har jo det berømte udvalgsaksiom.

Set i lyset af udvalgsaksiomet eksisterer en funktion, der udtager et element v\{Ø}. Fra en mængde af disse elementer, kan der udtages et element. Det er i øvrigt uafhængigt af Zermelo-Fraenkels aksiomer (ZFC). Det er faktisk vanskeligt at formalisere funktioner eksplicit og fremstille den i givne tilfælde. Derfor har matematikere tendens til at benytte andre aksiomsystemer (det du kalder "antagelser"). Disse systemer er svage (a priori). De overvejelser har ikke noget med virkeligheden at gøre. Kan du se det?