Side 3 - Er tal ikke spild af tid?

Tråden har fået en lille irrelevant drejning mod hippie-fag og aksiom-systemer.

Jeg vil gerne høre om du Sherwood og Ms Nielsen vil fortælle mig hvordan folkeskolens planer burde se ud, hvis man vil opnå mest i et videnssamfund, som vi jo netop lever i. Jeg mener, at man helt klart burde satse mere på naturvidenskaben. Det er lidt nedern med alle de digtere.. helt ærligt, hvor mange samfundsforskere eller matematikere (heriblandt Euler) kender den almene dansker? Svaret er ingen og det gør ondt.

Kasper

Ja, ms nielsen det er "tankens magt" den heder- herlig bog- tak for korrektionen.

"41 Jeg er er enig med dig i at vi skal styrke naturfag.....det der med natur og teknik var en klar brøler. Men sproget er ligså vigtigt....også de gamle digtere.

Mener I, at digtere er vigtigere end samfundsforskere. For at forstå vores samfunds samt vigtigheden af demokrati burde man høre om de forksere gennem tiden. I stedet har man om digtere fra oplysningstiden. Det er ikke lige den mest elegante kundskab efter min mening...

#43

Jamen Kasper dog - de digtere har foranstaltet den kulturrevolution, der satte viden og naturvidenskaberne i centrum oguden hvilken vi ikke  havde levet i videnssamfundet i dag - hvis det er det, vi gør?

Hovedkræfterne bag den store franske encyklopædi
* der anses for starten på oplysningstiden og den franske revolution, monarkiets fald, religionens afskaffelse som samfundsreligion i Frankrig
' der satte naturvidenskaben i centrum, og dermed betød starten på oplysningstiden
hoved kræfterne bag den var digteren Denis Diderot og matematikeren d'Alembert. Og bag dem stod tidens fremmeste digter og videnskabsfolk

I oplysningstiden gik kunst, litteratur og naturvidenskab hånd i hånd, og det var en fantastisk tid med masser af socialt engagement. Diderot skriver romaner om den elendighed det medfører, når unge kvinder mod deres vilje indskrives som nonner i klostrene, og han viser, hvilke overgreb de blev udsat for i den katolske kirke. Digterne var samfundskritiske, mage af dem måtte konstant gå i landflygtighed (heldigvis var der ikke så langt ind over den hollandske grænse), fordi de skrev samfundskritisk litteratur. Det er helt vildt, hvad der sker på den tid. Også herhjemme. Men nogen af tingene kræver selvfølgelig lidt formidling, for alle teksterne kan ikke forstås 'out of context'. Vidste du, at Voltaires lille roman, Candide er skrevet i protest mod matematikeren Leibnitz, der ikke alene var en stor matematiker, der opfandt infinitimalregningen samtidig med Newton, men også en (noget kikset) religionsfilosof.

Mand, oplysningstiden er en heksekeddel! Hele samfundet væltes omkring, og indsatsen ender med, at Europa sættes i brand med Napoleonskrigene.

#43

sproget og digningen ER et udtryk for samfundet. Sproget forandres afhængig af kontexten.

Og den store samfundstænker, Montesquieu, der 'opfinder'  magtens tredeling, har også skrevet den meget samfundskritiske brevroman: Lettres Persane? Han benytter ganske enkelt de midler, der er til rådighed: Som samfundstænker skriver han teori, og som digter anskueliggør han de kritisable forhold, som teorien gør op med. Et multitalent!

Vedrørendes Tankens magt , anbefalet af Klotte, har jeg fundet link til en god radioudsendelser, der kan være en god vej ind i hans tankeverden, der kommer til udtryk i det trykte værk, som er noget af en moppedreng :)

TANKENS MAGT
25. november 2006 kl. 08:07 på P1
Medvirkende: Hans Buhl og Hans Siggaard Jensen

For få uger siden udkom den hidtil mest omfangsrige idéhistorie på dansk nogensinde. Værket hedder "Tankens magt" og har undertitlen Vestens idéhistorie.

Det er en moppedreng på tre tykke bind, der tilsammen vejer 5 kg og strækker sig over 2500 sider og lige så mange års idehistorie.

Tankens Magt er inddelt i ni forskellige tidsperioder, der hver afdækker udviklingen inden for 7 forskellige tematiske kategorier.

Kategorierne er:

* teknologi
* naturvidenskab
* politik og ret
* æstetik og kunst
* menneske, sprog og samfund
* filosofi og religion teologi

I denne udgave af Eksistens taler vi med en af redaktørerne og en af bidragyderne om det enorme arbejde, det er at skabe et værk som dette.

Vi dykker også ned i selve historien og undersøger, hvad det er for en historie, vi kan identificere som Vestens Idéhistorie.

Udsendelsen kan høres her:
http://www.dr.dk/P1/Eksistens/Udsendelser/2006/11/27113257.htm

flot ms Nielsen .....har du også læst den.

Det var min sommerferieunderholdning.

Men med dine interesser kan jeg anbefale den- også genial som opslagsværk.

Dette indlæg er spild af tid

Man kan jo spørge sig selv.

I det danske samfund arbejder flest mennesker med tal eller bruger de redskaber, som man har fra de humanistiske fag??

Umiddelbart vil jeg sige, at flere mennesker kan bruge de redskaber, man tilegner sig via de humanistiske fag, end de evner man har fået via matematik. Med redskaber fra humanistiske fag tænker jeg specielt på formidling og analyser af tekster.

Hermed dog ikke sagt, at matematik og andre naturvidenskabelige fag skal nedprioriteres i forhold til nu, men man skal også være realistiske. Det nytter ikke noget at nedprioitere de humanistiske fag, da disse fag giver en række yderst anvendelige redskaber, som er mere anvendelige end 2. grads ligninger.

JEG ER HELT ENIG MED DIG MIA.DK :D

#51 nejnejnej