brevanalyse? hvordan?

Hej jeg hedder jens andersen og mangler at lave slutning om af dolken .... kan du sende mig email med slutning men omvendt [email protected] tak tak tak for skal bruge det til skolen tusind tak :)

Han standsede brat op. Barnet kom løbende imod ham med blussende kinder. Hans øjne strålede af glæde:

- Far, råbte han forpustet, vi har fundet dolken. Jeg havde glemt den oppe hos Preben!

Overrumplet stirrede han ned på sin søn. Hans skuldre sank umærkeligt sammen. Noget skred inde i ham som et væltet korthus. Mekanisk klemte hans hånd om drengens.

- Det var jo godt, sagde han tonløst. Hans hjerte slog uregelmæssigt som efter en længere løbetur. Benene føltes så tunge. De klare, skarpe tanker løb pludselig sammen i et sejt, uigennemtrængeligt vildnis. Noget faldt til bunds i ham med svimlende hast, et håb måske. Ingenting var forandret, måske fandtes der ingen mulighed for forandring. Oppe i stuerne ventede hans kone. Lettet ville hun vise ham dolken. Som altid ville de stå ude i køkkenet og tale sagte sammen, mens han sad og ventede på maden, grublende, ensom, irritabel.

Drengen så ængsteligt op på ham. Han måtte småløbe for at følge sin fars lange skridt.

- Hvorfor ser du ikke glad ud, far? spurgte han beklemt.

Han fik ikke noget svar.

alt det skal laves om please hjælp!

for det første er jeg ikke interreseret i at lave dine lektier? for det andet tror jeg du burde oprette en tråd om den selv?
og lave et forslag og derefter bede om hjælp?

Hej jeg hedder jens andersen og mangler at lave slutning om af dolken .... kan du sende mig email med slutning men omvendt [email protected] tak tak tak for skal bruge det til skolen tusind tak :)

Han standsede brat op. Barnet kom løbende imod ham med blussende kinder. Hans øjne strålede af glæde:

- Far, råbte han forpustet, vi har fundet dolken. Jeg havde glemt den oppe hos Preben!

Overrumplet stirrede han ned på sin søn. Hans skuldre sank umærkeligt sammen. Noget skred inde i ham som et væltet korthus. Mekanisk klemte hans hånd om drengens.

- Det var jo godt, sagde han tonløst. Hans hjerte slog uregelmæssigt som efter en længere løbetur. Benene føltes så tunge. De klare, skarpe tanker løb pludselig sammen i et sejt, uigennemtrængeligt vildnis. Noget faldt til bunds i ham med svimlende hast, et håb måske. Ingenting var forandret, måske fandtes der ingen mulighed for forandring. Oppe i stuerne ventede hans kone. Lettet ville hun vise ham dolken. Som altid ville de stå ude i køkkenet og tale sagte sammen, mens han sad og ventede på maden, grublende, ensom, irritabel.

Drengen så ængsteligt op på ham. Han måtte småløbe for at følge sin fars lange skridt.

- Hvorfor ser du ikke glad ud, far? spurgte han beklemt.

Han fik ikke noget svar.

alt det skal laves om please hjælp!

oh nej gud please få den dreng til at gå væk!

Brug spamfunktion... eller skriv til ham og forklar hvordan portalen fungerer.