Dansk

Flashback

02. november 2008 af Sabina Larsen (Slettet)

Jeg sidder og skal skrive en dansk stil, men har lige et spørgsmål omkring det at skrive et "flashback".

Jeg skal skrive en novelle ud fra et billede der hedder "Beslutningen". På billedet sidder en mand og en kvinde ved et bord, og ser meget nedtrykte ud. Situationen skal spille en væsentlig rolle i novellen.

Når jeg skal skrive et flashback. Kan jeg så starte historien, ved at fortælle alt det der er sket før, de har sat sig ved bordet?.


Brugbart svar (0)

Svar #1
02. november 2008 af KurdiDK (Slettet)

Ja, selvfølgelig kan du det.

Men husk, at du skal skrive flashbacket i datid!  


Brugbart svar (1)

Svar #2
02. november 2008 af Sherwood (Slettet)

Et flaschback er i nutid! Det er netop dette, der adskiller det fra et tilbageblik, som naturligvis er fortalt i datid.


Brugbart svar (0)

Svar #3
02. november 2008 af KurdiDK (Slettet)

Hvad snakker du om? Flashback i nutid? Mon du ikke forveksler det med flash-forward? :S

Alle de noveller og romaner jeg har læst, hvor der var flashbacks hist og her, var skrevet i datid!


Svar #4
02. november 2008 af Sabina Larsen (Slettet)

Jeg er ikke selv klar over hvordan reglerne er med nutid og datid.

Ville selv mene at jeg skriver flashbacket som datid, for så at skrive slutningen i nutid.

Skal jeg bare starte med flashbacket og springe ud i handlingen?.


Brugbart svar (1)

Svar #5
02. november 2008 af Sherwood (Slettet)

Et flaschback er jo netop et udtryk for at gå tilbage i tiden for at følge handlingens kronologiske fremadskriden. Det bliver ikke fortalt men vist. Det er ofte illustreret ved, at hovedpersonen genoplever en tidligere episode i livet, hvilket naturligvis må ske i nutid.
 


Brugbart svar (0)

Svar #6
02. november 2008 af KurdiDK (Slettet)

Det er lige hvad du skal Sabina ;)

Held og lykke :)


Svar #7
02. november 2008 af Sabina Larsen (Slettet)

Så alt skal faktisk stå i nutid?.


Brugbart svar (1)

Svar #8
02. november 2008 af Sherwood (Slettet)

#4 Først og fremmest er det vigtigt at gøre det klart, at der er tale om et flashback. Der er ikke noget, der forvirrer mere, end når en forfatter vagt hentyder en overgang til et flashback. Du må desuden gøre det klar for dig selv, hvorvidt du overhovedet vil skrive et flashback eller blot lave et tilbageblik.

At starte med flashbacket er nok nemmest, hvis du ikke er erfaren i at lave overgange..


Svar #9
02. november 2008 af Sabina Larsen (Slettet)

Det skal være et flashback.

Vil du så mene jeg bare skal starte med flashbacket?.


Brugbart svar (0)

Svar #10
02. november 2008 af KurdiDK (Slettet)

Jamen, så er det jo ikke et flashback. For at læseren kan følge med i handlingen, skal flashbacket skrives i datid, hvis novellen er skrevet i nutid! Ellers bliver det jo ALT FOR forvirrende! Til sidst giver man op!

Og i øvrigt snakker vi om Sabina Larsen og ikke den succesfulde forfatterinde :) Dvs. at Sabina ikke skal "lege" med kompositionen.  

Don't take offence Sabina :)


Brugbart svar (0)

Svar #11
02. november 2008 af Sherwood (Slettet)

Gør hvad du finder lettest og mest interessant. Man skal ikke være bange for at udfordre sig sel.


Brugbart svar (0)

Svar #12
02. november 2008 af Sherwood (Slettet)

selv*


Brugbart svar (1)

Svar #13
02. november 2008 af Sherwood (Slettet)

#10 Det skal det da ikke? Hvis du blot husker at lave tydelige overgange (utydelige kan også have sine effekter!), burde det ikke være svært at se, hvornår det er et flashback (fortalt i nutid), og hvornår det er nutid. 

At lege med kompositionen er ellers sjovt. Hvis du blot skriver for at skrive, bliver det tit noget hø. I stedet skal man finde inspirationen i sig selv, lade harmonien strømme ud i fingrene og igennem tastaturet. Sådan fås det bedste resultat. I øvrigt bliver man først dygtig, når man er villig til at udfordre sig selv, blive rettet på, tage ved lære og så prøve igen. Skrivning er som alt andet en udviklingsproces.


Svar #14
02. november 2008 af Sabina Larsen (Slettet)

Jeg synes det hele er enmort forvirrende nu:).


Brugbart svar (0)

Svar #15
02. november 2008 af KurdiDK (Slettet)

#14

Start med dit flashback i datid og derefter kast dig ud i handlingen i nutid - det ville jeg råde dig til!


Brugbart svar (1)

Svar #16
02. november 2008 af Sherwood (Slettet)

#14 Det kan jeg godt forstå, det er ikke just opklarende, når du blot ønsker et enkelt svar, at det hele bare ender i en lang diskussion. Går du stadig i folkeskole? - for så tror jeg ikke, at der er noget problem i, at du skriver dit flashback i datid. Ja, det var der såmænd ikke engang i gymnasiet, thi det er ikke alle lærere, der ligger på lige højt niveau. :(

Husk på at når du skriver et flashback, skal du ikke fortælle, hvad der er sket før, men derimod beskrive situationen som om, den netop udspiller sig. Når du er færdig med dit flashback, laver du en tydelig overgang til nutiden, hvorefter du kender til resten.


Svar #17
02. november 2008 af Sabina Larsen (Slettet)

Men du vil mene at det er mest rigtigt at skrive flashbacket i nutid?.


Brugbart svar (1)

Svar #18
02. november 2008 af Sherwood (Slettet)

Ja, det vil jeg. Men det er, fordi jeg skelner imellem flashback og tilbageblik. Det er der nok ikke ret mange, som gør, slet ikke elever, da det gør et flashback markant sværere at skrive såvel som indikere.

#17 Men som jeg skrev tidligere; gør hvad du finder lettest og mest interessant. Gør desuden hvad din lærer forventer, da det jo er ham/hende, der skal give dig karakteren.

At gøre hvad ens lærer forventer, synes jeg for min part er ødelæggende for al udvikling, men det er desværre et must, imens man går i skole. Nogle kan dog også have utrolig meget gavn af dette, da vejledningen hæver en til et vist niveau og først herefter er det muligt at gå videre.

Så derfor er det nok en god idé for dig at gøre, som din lærer gerne vil have. Spørg ham/hende eventuelt omkring flashbacks, hvis du kan nå det, inden stilen skal skrives færdig.


Svar #19
02. november 2008 af Sabina Larsen (Slettet)

Det tror jeg at jeg vil gøre, men tak alligevel(:.


Brugbart svar (0)

Svar #20
03. november 2008 af klotte (Slettet)

# 18 Sherwood har ret.

Tænk på en film med flashback....der opleves det jo også sopm noget der sker lige nu, ikke sandt ?

Og for at lave et flashback må man jo vide hvad der kommer efter..... ellers er der jo ikke tale om et flash-BACK.

Men måske er din lærer ligeglad ?


Forrige 1 2 Næste

Der er 22 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.