Flytte igen?

#0: Ingen kan være gode venner konstant, hvis man bor sammen. Det er uundgåeligt og er da også sket for mig med den ven jeg bor sammen med. Sålænge man er klar til at ville arbejde på tingene begge to, så kan det ikke gå helt galt.

Jamen vi regner heller ikke med at vi baare er venner hele tiden, selvfølgelig vil vi blive ueninge, men vi kan bare ikke se noget som ikke kan løses.

Og vi er begge klar på at arbejde med det, og få det til at fungere.

#2: Er problemet så ikke løst? Hvis I begge er over 18 kan I principielt være fuldstændig ligeglade med, hvad jeres forældre mener om sagen.

Ja det mener jeg jo også, men min veninde føler ikke hun bare kan flytte uden at "få lov".

Har også spurgt om hun så er sikker på hun er klar til det? Om hun virkelig vil, også så langt væk, men det vil hun gerne. ? :S

#4: Selvfølgelig kan hun det - det handler om at tage ansvar for sit eget liv. Uden at lyde ond eller lign., da jeg ikke kender hverken eller, så skal hun tage ansvar for sit eget liv og lære at tage beslutninger uden at konsultere de gamle. :)

Det præcis det jeg har sagt. Men nu laver vi en "flyttemappe" og giver den til hendes mor. Så hun kan se at vi vil det her, og at vi har gennemtænkt det. FULDT UD!

#6: God idé - en meget god ide er også at have fuldstændig stayr på økonomien med det samme. Hvem betaler hvad og den slags, for det kan man meget nemt komme op at skændes om, når det først er for sent.

ja, vi har lavet en plan med en "pengekasse", hvor vi hver måned ligger nogen penge i, som skal bruges til mad. Og hvis pengene ikke er brugt fra en måned bliver de liggende til måneden efter. Så vi ikke kommer til at mangle noget. og sådan ..

Hint: hvad med at bruge mor som "flytte konsulent" sig at I gerne vil prøve det men at I har bruge for at få mor

Hvad med at bede om at få hendes erfaringer og gode råd med på vejen....... sig at I godt ved at I ikke ved nok om livet alene i en lejlighed og om I må spørge hende til råds ?

Mor frygter selvfølgelig at miste kontakten og sin "mor" funktion- giv hende lov til at være med og vær positiv overfor hendes forslag ....tak hende for hendes omtanke og engagement.  Sørg for at hun er med jer istedet for imod jer.

Pas på at du ikke får rollen som "den onde heks" der vil lokke hendes datter på afveje. Lad din veninde sige fra og så er det dig der kommer mor imøde .....

Lyt men traf jeres egne beslutninger baseret på fornuft fremfor følelser :)

see my point ?

 At bo sammen med en ven eller veninde kan sagtens være en rigtig positiv ting. Det afhænger selvfølgelig om at være enige om en masse praktiske ting inden man flytter sammen, men det er i jo godt i gang med :)

Jeg bor selv sammen med min veninde. Vi tog springet sammen fra sydfyn til Aalborg, da jeg skulle læse psyk. på Uni, og for os går det i hvert fald fint.

Vi har også på forhånd delt udgifter og har fælles "madkasse". Det er også en god ide at have en form for aftale omkring hvordan det skal foregår hvis det ikke går, eller den ene af jer vil hjem igen lige pludselig, og i så har sat jer i en så dyr lejlighed, at den ene af jer ikke vil kunne sidde i den alene.

Good luck :)