argumentationsanalyse af avisartikel

Jeg skal redegøre for synspunkter og argumentation i denne tekst:

Evig forargelse over unges sprog
Unge sjusker forfærdeligt med sproget og er under påvirkning fra vulgær populærkultur. Sådan lyder ældre generationers evige klager over unges sprog. "Sure gamle mænd bør holde sig langt væk fra sproget," siger en sprogforsker. Ligeglade voksne skader børnene, mener psykolog

Af: Trine Vinther Larsen

Børn og unge sjusker med sproget og bruger uhørt grimme ord. De udtaler ikke ordene tydeligt, men siger f.eks. trattental i stedet for trettental, og deres udtale af ordet kære lyder ligesom de kager, man kan købe hos en bager, der i øvrigt er at forveksle med verbet bære. De unge laver også om på grammatikken. De siger bedte i stedet for bad eller lignte i stedet for lignede. Desuden ændrer de den oprindelige betydning af mange udtryk, som ofte får en modsat betydning. I dag er man derfor ikke blevet snydt, hvis man er blevet forfordelt, og de fleste tror, at det at gøre nogen en bjørnetjeneste er at gøre nogen noget ekstra godt.
En sprogforsker fra Københavns Universitet, den 53-årige professor i dansk Jens Normann Jørgensen, mener, at man kun kan takke de unge for denne udvikling i sproget.
"Unges sprog er den motor, der driver sprogets udvikling. Det er de unge, der inddrager nye betydninger, laver nye ord, justerer udtalen og ændrer grammatikken," fastslår sprogforskeren.
Tiden har vist, at det sprog, der i dag tales af de unge, om 30 år vil være godt dansk for de midaldrende, og Jens Normann Jørgensen har derfor ikke meget til overs for dem, som synger klagesange over unges sløsede sprog.
"Der er en del lydudviklinger og grammatiske justeringer, som sure, gamle mænd ikke kan lide, og sådan har det været altid," siger han.
Blandt professorens kolleger findes sprogforskere, der har sporet forargelsen helt tilbage til Kong Hammurapis tid i Babylon for 4000 år siden.
"Også dengang sagde de ældre generationer, at unge sjusker gevaldigt med sproget og ikke respekterer kulturen. I stedet tiltrækkes de af vulgær populærkultur, og det betyder nationens undergang," siger Jens Normann Jørgensen.

En skrøne. Det er også en skrøne, når man påstår, at sproget skulle være særligt forrået eller forfladiget i forhold til tidligere tiders ungdomssprog. Med sit ungdomsværk "Skyerne" provokerede allerede den oldgræske dramatiker Aristofanes filosoffen Sokrates, idet han sammenlignede Sokrates' filosofi med en "summen, som kommer ud af en mygs endetarm". Sagt på nudansk beskylder Aristofanes Sokrates for at "lukke lort ud", og hans komedie forargede dengang det oldgræske borgerskab, ligeså meget som sexismen i tv-programmet Boogie eller fuck-sproget på P3 i dag kan føre til harme i læserbreve i aviserne.
Hvis man fordømmer ungdomssprogets tabubelagte gloser, så mener Jens Normann Jørgensen, at man hidser sig op over et meget lille hjørne af ungdomssproget, som også handler om at bruge kreative vendinger og nye ord eller bare tale i et højere toneleje.
"Ser man på sproget over en dags forløb, så bruger de unge måske samlet et minut på at sige op i røven, pik og møgkusse," siger Jens Normann Jørgensen.
Han påpeger, at der i øvrigt er forskel på det, han kalder de unges sprog og ungdomssproget.
"De unges sprog er det sprog, som vil være en del af det danske hverdagssprog, når de unge pionerer er blevet 30 år ældre, mens ungdomssproget går over med alderen. Dog med den undtagelse, at man ofte bruger enkelte, ungdommelige udtryk, når man er sammen med de venner, man i sin tid udviklede sit ungdomssprog med," siger Jens Normann Jørgensen.

Leger med ord.
"Kommer du i aften?"
"Nej, jeg skal lave dansk stil."
"Nederen!"

Ordvekslingen her stammer fra sprogforsker Ditte Laursens analyser af en gruppe 13 til 19-åriges ungdomssprog. Hun er ph.d-studerende ved Institut for Sprog og Kommunikation ved Syddansk Universitet, og med sine 32 år er hun lidt tættere på nutidens ungdomssprog end den ældre Jens Normann Jørgensen. Hun er flasket op med et udtryk som nedtur, der ligner nutidens nederen, og betyder noget i retningen af hvor surt! eller godt det ikke er mig. I det hele taget roser Ditte Laursen unges lyst og evner til at udvikle sproget.
"De unge leger med ordenes betydning og skaber nye, ofte meget billedlige udtryk. Nederen er f.eks. på linje med udtrykket æderen, som betyder at være vildt sulten, eller flækkeren, som betyder, at noget er så sjovt, at man smiler helt op til ørene. De her udtryk holder måske ikke evigt, men det danske sprog bliver ikke fattigere, fordi de unge holder op med at bruge udtryk som i fjor (sidste år, red.) eller trættekær (krakilsk, red.). De gamle gloser udgår til fordel for mere tidssvarende ord," mener Ditte Laursen, der heller ikke har noget problem med, hvis de nye ord bliver rå.
"Teenagere er i en meget turbulent periode af deres liv, og ligesom deres følelser er kraftige, har de brug for at opfinde kraftfulde udtryk, der svarer til den vrede, glæde eller sorg, de går og føler, og hvis man forbyder børn og unge at sige ord som jeg knepper din mor eller din luder, når noget har gjort dem vrede, så fratager man dem en forsvarsmekanisme," siger hun.
Ditte Laursen mener, at de unge er utrolig kompetente, når det gælder sprogbrug.
"Unge ved jo godt, at fuck-sproget ikke kan bruges i en dansk stil, men i andre sammenhænge er det rå sprog meget anvendeligt for dem," siger Ditte Laursen, der simpelthen mener, at det provokerende sprog er en udviklingsfase, børn og unge skal igennem.

Jeg har skrevet følgene indtil videre:

Teksten handler hovedsageligt om de unges sprogbrug. De mest markante meninger kommer fra sprogforskeren Jens Normann Jørgensen og sprogforskeren Ditte Laursen. De kommer begge med deres egne meninger om emnet underbygget af argumenter.
Teksten starter med at komme med et par eksempler som kritiserer de unges sprogudtagelse. Der kan nævnes eksemplerne at de unge udtaler ”trettental” som ”trattental” og udtaler ”kære” som ”bager”.
Endvidere er der en generalisering i den første linje i teksten som siger at de unge sjusker med sproget og bruger grimme ord i deres dagligdag. Sprogforskeren Jens Normann Jørgensen er imod kritikken som siger at de unge sjusker med sproget. Han påstår at de unges sprog udvikler sproget som helhed og hans belæg er at de unge inddrager nye betydninger, laver nye ord, ændrer grammatikken og justerer udtagelsen. Han kommer med en erfaringsmæssig udtagelse: ”Tiden har vist, at det sprog, der i dag tales af de unge, om 30 år vil være godt dansk for de midaldrende”. Denne udtagelse virker som en kritik af de kritikere som anser de unges sprog for at være sløset.
 

Er det rigtigt det jeg har skrevet eller er det bare vrøvl??

Skal jeg bare gøre det samme med den anden sprogforsker (analysere hendes udtagelser) også slutte af??

Mange tak på forhånd