"copenhagen" ...

Werner Heisenberg (1901-76)
tysk atomfysiker. Efter studier hos Bohr på Instituttet på Blegdamsvej og de intense diskussioner med kolleger dette altid indebar lykkedes det Heisenberg i 1925 at formulere en matrixmekanik (populært sagt kendetegnet af en matematik, hvor faktorernes orden i et produkt ikke er ligegyldig (xy er ikke det samme som yx!)) og dermed bringe atomteorien hen mod en ny kvantemekanik. I 1927 formulerede han ubestemthedsrelationen, der fastslår det umulige i på én og samme gang at bestemme en partikels sted og impuls nøjagtigt. Jo mere den ene størrelse bestemmes præcist, jo mere unøjagtig vil den anden størrelse blive. Produktet af de to ubestemtheder er større en Plancks konstant. Det var denne relation der fik Bohr til at formulere sit komplementaritetssynspunkt. De to synspunkter betegnes ofte under ét som 'Københavnerfortolkningen'. - Heisenberg blev i 1928 professor i Leipzig og fik i 1932 Nobelprisen. Selv om han fra nazistisk side blev udsat for angreb som 'hvid jøde', forblev han i Tyskland under hele nazismen og verdenskrigen, endda fra 1941 som leder af det tyske atomenergiprojekt. Og han besøgte efterfølgende Bohr ud fra motiver det ikke siden har været muligt at klarlægge, men som medførte en ændring af det ellers meget nære forhold mellem Bohr og Heisenberg.
Heisenberg var livet igennem optaget af fysikkens filosofiske aspekter og forelagde sine overvejelser i bl.a. 'Fysik og humanisme' (1959), 'Fysik og filosofi' (1959) og den meget smukke erindringsbog 'Der Teil und das Ganze' med undertitlen 'Gespräche im Umkreis der Atomphysik' (1969). I disse bøger kommer han bl.a. ind på sprogets problemer i den menneskelige eksistens og videnskab, især hvad angår dagligsproget, hvis rigdom og mangetydighed den meget musikalske og musikudøvende Heisenberg havde en langt dybere forståelse for end Bohr havde. Heisenberg forstod, at dagligsproget i al dets vaghed havde en stabilitet i forhold til det mere præcise naturvidenskabelige sprog, som beroede på, at "det daglige sprogs begreber er dannet i umiddelbar forbindelse med virkeligheden". Hans eget sprog var også langt smidigere end Bohrs, der i høj grad var præget af en næsten stereotyp fastholden af præcise, men tunge formuleringer. - Heisenbergs sprogfilosofiske betragtninger er fundamentale for min egen komplementære helhedsrealisme. - Jf artiklen om Niels Bohrs filosofi og dens konsekvenser.