Medieanalyse!!! (Help)!

Har du læst blogindlægget her på Studieportalen - det indlæg, der hedder Filmanalyse - how to do it!? (https://www.studieportalen.dk/Blogs/BlogItem.aspx?id=3278)

På folkebiblioteket (og andre biblioteker, der bruger DK5 som opstillingssystem) finder du filmanalyse i gruppe 77.601. Start med at se, hvilke bøger der er hjemme, og fortsæt så din søgning i bibliotekets katalog og/eller spørg bibliotekaren.

Via bibliotek.dk kan du se, hvad der findes på (næsten) alle danske biblioteker.
Prøv f.eks. "almindelig søgning" - "Slå emne op i register" og skriv "medieanalyse" / "filmanalyse" / ...
Husk, at du begrænser dit søgeresultat ved at tilføje flere kriterier, der skal være opfyldt (f.eks. materialetype = faglitteratur / sprog = dansk / fritekst = model? / ...)

Fokuspunkter: (Faglige Forbindelser s.133-150)

1. Konflikt:
En traditionel konflikt i en fortælling bygger på en model, hvor en eksisterende orden forstyrres af et udefra kommende element. Dette skaber en konflikt, som bygges op og leder frem mod en ny orden. Konflikten udspiller sig typisk imellem forskellige personer, men den kan også foregå eksempelvis inden i hovedet på et menneske.
I en analyse med fokus på konflikten kan det være interessant at bygge sin analyse på, hvad den gamle orden er, og hvem der repræsentere den. Hvad den udefra kommende orden er, og hvem der repræsenterer den, og hvilken ny orden der bygges op.

Konflikten udspiller sig ofte imellem følgende typer, der alle repræsenterer universelle behov:

Eventyreren: Den flyvske, følelsesladede drømmer, der ikke tør se døden i øjnene.

Individualisten: Den intuitive enegænger og ildsjæl, der ikke tør de andre

Tryghedsnarkomanen: Den fornuftige og jordnære praktiker, der ikke tør leve
livet.

Flokdyret: Den sociale og sansende kollektivist, der ikke tør være sig selv.

2. Konflikt, sprog og samtale:

Identitet er på mange måder knyttet til sprog, og således er konflikterne også knyttet til personernes indbyrdes sproglige adfærd og evner, til deres samtale og til tavsheden. Hver person har sin indlærte sproglige kode, hvad enten der er tale om en dialekt, en sociolekt eller bare en social indlært sproglig adfærd som høflighed eller mangel på samme.

Dramaturgi:

En god fortælling kan deles op i en start, en midte og en slutning.
Berettermodellen benyttes i mange film:

1. Anslaget - filmens åbningsscener.
Bør anslå hovedkonflikten og dermed skabe motoren for fremdriften.

2. Præsentationen.
Informerer om personerne og deres forudsætninger for den kommende konflikt.

3. Fordybningen.
Skal følelsesmæssigt engagere os i de mennesker, historien handler om.

4. Point of no return
Det sted hvor filmen kun kan gå i en bestemt retning. Konflikten er færdigetableret. Publikum fastholdes i en tilstand, som først bliver forløst, når hele konflikten er gennemspillet.

4. Konfliktoptrapningen.
Udvikler den dramatiske spænding indtil vendepunktet.

5. Vendepunkt og konfliktløsning. Klimaks
Sejren afgøres; vinderen og taberen udpeges.

6. Udtoning.
Skal give os mulighed for at føle triumf, lettelse eller evt. medfølelse med personerne.

Fortællere og fortællemåder:
I film udgøres fortælleren af kameraets bevægelser, vinklinger, lys og lyd. Der er typisk tale om en scenisk fremstillingsform. Det er handlingerne, der er det centrale og kun gennem handlingerne og replikkerne, kan vi få en ide om personernes følelsesliv. Kun i få film hører vi, hvad personerne tænker.

Der er to hovedtyper af fortællere:
1. den skjulte(implicitte) fortæller, der altid er til stede og ved alt, hvad der sker, er sket og vil ske. Denne fortæller kan ikke udpeges direkte, men er den, der styrer det hele bagved, og som har magten over fortællingen.
2. Den åbenlyse (eksplicitte) fortæller, der er mere synlig og kan henvende sig direkte til publikum. Den fortolker begivenhederne gennem kameraets bevægelser, klipningen, farverne og underlægningsmusikken, Man kan have en fortællerstemme, en såkaldt voice over, men man kan også lade personernes indre stemme optræde eksplicit.

Fortællemåden kan skifte flere gange undervejs i en film: Man taler overordnet om fire forskellige fortællemåder:
1. Den subjektive POV (point of view-fortæller), hvor kameraet er inde i hovedet på én af personerne, dvs. indre syn. Fungerer som dramatiserende element.
2. Den personlige fortæller, der svarer til den litterære jeg-fortæller. Man følger fortælleren rundt. Ofte kombineret med en alvidende fortæller, da den personlige fortæller er noget begrænsende.
3. Den alvidende fortæller kan, som i litteraturen, springe mellem personer og begivenheder, mange synsvinkler bliver præsenteret. Afgørende er hvem der følges mest.
4. Den registrerende fortæller er iagttagende og distanceret. Forsøger at være objektiv. Der fortælles tilsyneladende kun det der registreres. Seerne skal selv drage konklusionerne.

Filmiske virkemidler:
Symbol og metonym er nogle meget centrale filmiske virkemidler, og da de netop kan ses, er de ofte meget lettere at identificere end i skriftsproget. Når en film f.eks. gentagne gange zoomer ind på og dvæler ved en bestemt konkret ting, er vi ikke i tvivl om, at denne har betydning.

Symbol:
Elementer fra filmens realplan, der også har overført betydning.

Metonym:
Den karakteristiske detalje, som repræsenterer noget andet og større.

Billeddannelse:
2 muligheder for billeddannelse:

1. Nærbilledet; her er man tæt på personer eller ting. Det skaber fokus og er ofte følelsesbetonet.
2. Totalbilledet; her har vi et større udsnit af virkeligheden men også større distance.

I forbindelse med totalbilledet kan man arbejde med billedkompositionen, f.eks. med forgrund og baggrund. Af andre kompositionsmuligheder findes der:
1. Normalperspektiv; kameraet i øjenhøjde med personen.
2. Frøperspektiv; kameraet er placeret ned og filmer derved op ad. Folk optræder derved mere magtfulde.
3. Fugleperspektiv; kameraet er placeret oppe og filmer ned ad. Folk små og ubetydelige.
4. Skævt billedplan. Skaber autensitet. Karakteristisk for nogle dogmefilm.

Kamerabevægelser:
Kamerabevægelser understøtter stemning:
1. Det stationære kamera: Personerne bevæger sig rundt.
2. Det bevægende kamera: Kameraet bevæger sig rundt om personerne.
3. Det subjektive kamera: Er inde i øjet på den, som ser.
4. Det håndholdte kamera. Er rystet og autentisk.

Lyssætning:
Også lys og farver understøtter stemningen. 4 elementer ved lyssætning:
1. Kvalitet: Hårdt eller blødt?
2. Retning: Hvilken retning falder lyset i?
3. Kilde: Hvor kommer det fra?
4. Farve: Hvordan er farvelægningen?

Lyd:
Også lyden skaber stemning og symbolske betydninger:
1. Reallyd: naturlige lyde fra handlingen tid og sted.
2. Baggrundslyd: Lyd der ikke tilhører, den handling vi ser, men en anden situation parallelt hermed.
3. Underlægningsmusik og underlægningslyd: løsrevet fra handlingens tid og sted. Skal skabe stemninger og følelser hos seeren.
 

#2 Er det noter fra denne bog?

Faglige forbindelser i dansk : sprog, litteratur og film / Solveig Bennike, Lisbeth Nyborg, Mette Trangbæk Hammer. - 1. udgave, 9. oplag. - [Kbh.] : Dansklærerforeningen, 2008. - 253 sider : ill. i farver

ISBN-13: 978-87-7996-120-3; ISBN: 87-7996-120-7
Opstilling i folkebiblioteker: 80.15
Pris: kr. 137,50
Emne: tekstanalyse ; tekstlæsning ; sprog ; litteratur ; litterære genrer ; film
Form: undervisningsmaterialer
Målgruppe: for gymnasiale uddannelser
DK5: 80.15
Med litteraturhenvisninger og filmografi
Indhold: Sproget i verden - verden i sproget ; Kunsten at fortælle ; Den gode filmfortælling ; Den gode fortolkning ; Mundtlighed ; Skriftlighed ; Tjeklister og oversigter

Anmeldelse i Gymnasieskolen. - Årg. 89, nr. 8 (2006). - S. 40
Anmeldt af Niels Martinov - (http://www.gymnasieskolen.dk/article.dsp?page=19522)

Ja. Det er den bog.