Dansk
polterabend
jeg ville mene at "mennesket er underlagt en højere magt"
men det er ikke rigtigt et tema i sig selv....
Svar #1
08. november 2004 af Peden (Slettet)
Hele novellesamlingen "Radiator" var jo ikke just præget af indblanding af højere magter.
I "Radiator" blev "under-danmark" porttrætteret, så det er nok mere end beskrivelse af det enkelte menneske afmagt i forhold til sin egen skæbne.
Svar #2
08. november 2004 af kyllerylle (Slettet)
men kan man have det som hovedtema:S
Svar #3
08. november 2004 af Peden (Slettet)
Værdinihilisme og afmagt er hovedtemaet i alt postmodernistisk litteratur ;)
Svar #4
08. november 2004 af kyllerylle (Slettet)
men det er da godt at vide:)
Svar #5
08. november 2004 af Slacz Maci (Slettet)
Svar #9
08. november 2004 af haxaxa (Slettet)
Svar #10
08. november 2004 af kyllerylle (Slettet)
"Men desværre kunne jeg ikke rigtigt se hvordan(i kursiv).....Da skyen (af mennesker) forsvandt og udsynet blev klar igen, så jeg en ung mand tage 3 skridt baglæns..."
Så han har jo ingen kontakt med simon og vidste ikke engang hvordan han døde...
men det er vel meningen...der skla ikke lægges vægt på HVEM der slog ham ihjel men det at han DØDE.
Svar #11
08. november 2004 af haxaxa (Slettet)
Svar #12
08. november 2004 af Niels (Slettet)
Har skrevet dansk opgave over den og tænkte selv på at betegne ham som djævlens advokat eller noget lignende. I dansk noter fra 2003 bliver han sågar kaldt en poltergeist som passer lidt bedre - noget overnaturligt som vi ikke helt kan definere. Hvis vi siger han er døden må vi overveje et par ting:
1. Teksten tager afstand fra fortælleren
2. Fortælleren tager afstand fra gutterne
3. Fortællerens ligegyldighed fremstilles rimeligt væsentligt.
4. Fortælleren er distanceret fra begivenhedernes rå karakter. En slags ligegyldighed overfor ”livet”.
Hvis han er døden hvorfor tager teksten så afstand fra døden og gør den til noget dårligt - lidt for let købt og ikke hvad Sonnergaard virkeligt vil med teksten.
Nr. 2+3+4 er derimod væsentligt. Fortælleren er den bonviante type - modsat proletarerne som hopper rundt som tosser - han tager afstand fra deres livsstil og det de står for - men han er alligevel fasineret af dem!!
Du kan kalde ham en slags orgasmesøgende tilskuer. Jeg mener derfor, Jan Sonnergaard vil vise menneskets kynisme ved at lade fortælleren fremstå kynisk og suffisant. Herved lægger han op til den egocentrerede side af mennesket, som tænker på sig selv og blot nyder andres ulykke, også selv om de skal vente på den.
I starten af novellen får man allerede en ide om, hvordan handlingen vil forløbe, og som læser gør man sig tanker om, hvordan det nu vil ende.
Men ved at slutte teksten med filosofiske bemærkninger tvinger han læseren til at tænke nærmere over historien. Bemærkningerne står desuden i en rækkefølge, med kærlighed til sidst, som gør at de minder om tro, håb og kærlighed.
”Så bliver da tro, håb og kærlighed, disse tre; men størst af dem er kærligheden”
Herved stiller Sonnergaard spørgsmålet om, hvor håbet er hvis menneskets kyniske adfærd fortsætter. Vi er vænnet til at se døden i øjnene og tænker ikke over de konsekvenser som følger med, før de rammer os selv. Vi er ikke mere de barmhjertige samaritanere , men blot orgasmesøgende tilskuere.
Svar #13
08. november 2004 af kyllerylle (Slettet)
->#12
jeg har skrevet at hovedtemaet må være "Døden" men ved nærmere eftertanke tror jeg at det må være som Peden skrev "postmodernisme"
MEN du skriver: "Du kan kalde ham en slags orgasmesøgende tilskuer. Jeg mener derfor, Jan Sonnergaard vil vise menneskets kynisme ved at lade fortælleren fremstå kynisk og suffisant. Herved lægger han op til den egocentrerede side af mennesket, som tænker på sig selv og blot nyder andres ulykke, også selv om de skal vente på den."
og der opstår fortvivlelsen hos mig...er det du har skrevet postmodernisme, altså var det sonnergårds mening at temaet skulle være postmodernisme?
Svar #14
08. november 2004 af kyllerylle (Slettet)
(det er ikke meget men alligevel noget:))
Svar #15
08. november 2004 af kyllerylle (Slettet)
Først vil jeg gøre rede for novellens hovedtema: døden.
Det vil jeg gøre ved at lave et resume, der skal gøre rede for situationen. Det skal indeholde følgende oplysninger:
Den vordende brudgom Simon (Eva er den vordende brud) er på polterabend i København med sine venner. En jeg-fortæller følger dem konstant, men er meget diskret. De drikker sig fulde. Der gøres meget grin med Simon, men Simon ved at det er for sjovt og spiller derfor med de fleste gange. De ender på en cafe (Simon i sparkedragt) og igen er der drillerier, denne gang bliver de til alvor. Der opstår en slåskamp og Simon bliver skudt. Jeg-fortælleren har observeret det hele og kommer med en sluttelig bemærkning om hændelsen: ”Ak, hvor er mennesket dog skrøbeligt, når det stilles over for universets fundamentale magter…”
Så vil jeg gå over til den afmagt, der opstår i vennerne, når de opdager at Simon er død:
Det at Simon faldt sammen på fliserne, og rystede mærkeligt og der dannedes en blodrød sø fordi gasprojektilet var gået direkte gennem højre øje, får vennerne til at stirre fåret i ti sekunder på hinanden. Hvor de dernæst går i panik.
Det at de løber forvirret rundt imellem hinanden, mens de råber og skriger, viser at de ikke har mulighed eller evne til at kunne klare de konsekvenser deres handling har forårsaget.
Så har jeg lagt op til at gøre rede for historiens symbolik
”Det var først senere, jeg selv kom ind i billedet. Meget senere i forløbet af deres dag [...] det var efter den bratte opvågning i deres lejlighed i Slagelsesgade, efter morgenmaden, som Jesper og Per havde indkøbt, og efter tre flasker Gammel Dansk og to kasser øl, og efter Knuds ankomst med et kejtet, forelsket smil til Eva og en lille pose med musik fra starten af 90’erne, hvor han havde været en del sammen med Simon og drengene. (min kursivering)
Det at jeg-fortælleren først senere kommer ind i billedet (det siges allerede i første linie og må derfor være vigtigt), men ikke desto mindre begynder han autoritativt at skildre optakten til Simons polterabend, at fortælle om "deres dag", som om han befinder sig i Simons lejlighed og allerede er inde i billedet (hvilket først sker på side 17, hvor jeg-fortælleren får en krop), må forstås således at
Når mennesket er underlagt en højere magt.
Svar #16
08. november 2004 af kyllerylle (Slettet)
Svar #18
16. juni 2008 af Tony112 (Slettet)
Skriv et svar til: polterabend
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.