"Hun græder ikke" af Naja Marie Aidt

 Hej Studieportalen

Jeg skal skrive stil om følgende:

"Skriv en kronik om litteraturens betydning som debatindlæg.
Tag udgangspunkt i en redegørelse for, hvordan Naja Marie Aidt i novellen fremstiller et barns måde at opleve en situation på. Diskuter herefter, hvorfor forfattere kan have behov for at fortælle om det dyriske i mennesket og om det, der styrer os, når vi er pressede, som det formuleres i avisartiklen. Du kan også inddrage andre eksempler end novellen."

Jeg har svært ved at finde det essentielle i denne stil. Jeg har ikke nogle problemer med redegørelsen af novellen, men jeg har svært ved anden del - hvordan diskuterer man noget, som man ingen idé har om?Derudover har jeg tænkt lidt på at inddrage en novelle af Helle Helle som eksempel, da vi har læst bogen Rester af hende, og samtidig skriver de begge minimalistisk - nogle der har et forslag til en af hendes noveller?

Her er artiklen forresten:

Carsten Andersen: af "Hyldest til nutidsmennesket"
Uddrag af avisartikel i Politiken 1. marts 2008: "Hyldest til nutidsmennesket" af Carsten Andersen i anledning af at Naja Maria Aidt fik Nordisk Råds Litteraturpris for novellesamlingen "Bavian".

Hun fik prisen for de 15 noveller i ’Bavian’, som tegner et indimellem dystert billede af nutidsmenneskets forsøg på at leve – på godt og ondt – i den moderne verden. I sin motivering skrev Nordisk Råds bedømmelseskomite blandt andet, at der igennem hele hendes bog går »en strøm, en puls, som både er yndefuld let og ildevarslende dyster«.
»Sorg og livsglæde, smerte, angst og fortrøstning stråler igennem Naja Marie Aidts noveller på en måde, der er klassisk i sit anslag, men overraskende nyskabende i sin flertonighed. Og så implicerer de noget så sjældent som ægte livsklogskab«, noterede komiteen.
Egne skæve baner
Novellesamlingen, som hidtil er trykt i 20.000 eksemplarer, har titlen ’Bavian’, fordi mange af historierne handler om drifter. Om det dyriske i mennesket og om det, der styrer os, når vi er pressede.