Almen studieforberedelse (AT)

Psykologi som samfundsvidenskabeligt?

17. februar 2009 af Xandria (Slettet)

Hej!

Jeg skriver i dansk/psykologi om Drageløberen og er i tvivl om hvordan jeg kan bruge psykologi som ikke-humanistisk. Tænker på noget med sociologi, men er der nogle der har nogle uddybende ideer inden for sociologi?

På forhånd tak!


Brugbart svar (2)

Svar #1
17. februar 2009 af klotte (Slettet)

Noget med autoritetstro og tilpasning til skiftende kulturer ?

Så vidt jeg husker er der både scener fra styret før og efter talliban ( og sovjet ?) befolkningen tvinges til at tilpasse sig. I hvert fald på overfladen.


Svar #2
17. februar 2009 af Xandria (Slettet)

Tilpasning til skiftende kulturer er en god mulighed. Men kan man ikke også tage noget om den skiftende kultur, når de bliver nødsaget til at flygte til USA og starte et nyt liv under andre vilkår? Der er få scener fra før invasionen i Afghanistan, men ikke så mange efter, for der begynder bogen at finde sted i USA.

Hvad tænker du på mht. til autoritetstro?

Er det evt. nogle der kender nogle metoder eller teorier jeg kan bruge inden for sociologi?


Brugbart svar (2)

Svar #3
20. februar 2009 af stine-minna (Slettet)

Min psykologilærer siger at psykologi faktisk oftest opfører sig samfundsvidenskabeligt, så det skal jeg slet ikke bekymre mig om. Da andre jo ikke siger dette, tror jeg hun mener den psykologi, vi har arbejdet med i undervisningen.(vi har arbejdet meget om forskellige teoretikere udfra Anvendt Psykologi)  For straks, du tager teoretikere ind over, så har du jo modeller/teorier, som man netop kan bruge samfundsvidenskablige metoder på. (?)


Svar #4
20. februar 2009 af Xandria (Slettet)

Hmm okay.. Det er slet ikke det vores psykologilærer fra min skole siger :/ Men det beroliger mig da, det du siger. Hvilke teoretikere har i bl.a. anvendt?


Brugbart svar (2)

Svar #5
21. februar 2009 af stine-minna (Slettet)

Nej, jeg blev også lidt overrasket, da hun sagde det, fordi jeg havde hørt andre lærere sige det modsatte. Men nu kan jeg egentligt godt følge hende.

Vi har arbejdet meget traditionelt med Freud, Jung, Erikson, Marslow, Lewin og mange flere. (dette er bare et par stykker, jeg kan huske).. Det er jo folk, der har teorier, som vi arbejder med og anvender - hvilket vel er meget samfundsfagligt mht til metoder. Det er jo netop fakultetets metoder, vi skal anvende!

"Samfundsfag og psykologi hænger tæt sammen, eftersom der ikke kan eksistere et samfund uden mennesker/individer. Samfundet består af individer og påvirkes af dem, men på samme måde påvirker samfundet netop os, og vi kan ikke eksistere uden dette. I denne opgave ses på individers oprettelse af et samfund/en kultur fra bunden. Der vil blive set på, hvordan de forskellige individer påvirker samfundsordenen, og derfor er opgaven psykologisk, men stadig under det samfundsfaglige fakultet."

Det er lige noget, jeg skrev ned og overvejede til min opgave igår, som en form for argumentation for at det er samfundsfagligt. Jeg ved ikke, om du kan bruge det til noget.


Svar #6
22. februar 2009 af Xandria (Slettet)

Dem har vi også arbejdet med. Er meget glad for du nævner det, for ingen af psykologilærerne på min skole er kommet med den udtalelse, til trods for at vi faktisk har arbejdet med rigtig mange teorektikere. Jeg har fået at vide at jeg skal kigge på kulturforskelle.

Jeg kan sagtens bruge det du har skrevet som inspiration. Det gør det hele lidt nemmere, for har virkelig haft svært ved at vinkle den. Jeg kunne evt. godt tænke mig at se din færdige problemformulering, hvis du ikke har problemer med det :)


Brugbart svar (2)

Svar #7
22. februar 2009 af stine-minna (Slettet)

Dejligt, at du kan bruge det. Jo, du må da gerne se min problemformulering. Arbejder med Fluernes Herre i dansk og psykologi.

Jeg vil i denne opgave redegøre for og analysere de sociale relationer, som opstår mellem drengene i romanen Fluernes Herre og gennemgå nogle centrale symbolers betydning i romanen. Dernæst vil jeg drage paralleller til det sociale eksperiment Boys And Girls Alone, der vises som reality-show på Britisk Channel4 i øjeblikket og undersøge hvilke konsekvenser, drengenes rejse får.

Min veninde lavede sidste år en ATopgave, som blev rost til skyerne af alle lærerne i de samme to fag. Du får da også lige hendes problemformulering med - måske, du kan bruge den til noget. Hun bruger netop også det med at se på en teoretikers teori.

Med udgangspunkt i en analyse og fortolkning af Henrik Stangerups dystopi; ”Man-den der ville være skyldig”, hvor der lægges særligt vægt på hovedpersonens reaktion på mangel af skyld, vil jeg beskrive de psykologiske aspekter af et samfund uden skylds og ansvarsbegreb; her-under komme ind på Viktor Frankls opfattelse af meningen med livet.


Svar #8
22. februar 2009 af Xandria (Slettet)

Åhh, tusind tak! Din hjælp har hjulpet mig med mange nye ideer. Jeg skal snakke med min vejleder imorgen og vise hende et udkast til en foreløbig problemformulering, så det håber jeg hun kan stå inde for :)


Brugbart svar (2)

Svar #9
23. februar 2009 af stine-minna (Slettet)

Det lyder bare super. Det var så lidt - Jeg er glad for, jeg kunne hjælpe!

Held og lykke med opgaven!


Skriv et svar til: Psykologi som samfundsvidenskabeligt?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.