Kommunikationssituation

tænker du på den retoriske situation?

Ja, jeg skal lave en retorisk analyse af en tale, og der bliver spurgt "hvordan er kommunikationssituationen?"

Okay her er mine gamle retorik noter omkring den retoriske situation. Håber det giver dig et overblik over hvad du skal kigge efter og hvilke spørgsmål du skal stille til dig selv.

Den retoriske situation

Den retoriske situation er et brugbart redskab til at give en retorisk vurdering af en tekst, fordi den søger at tage højde for omstændighederne og deres betydning for teksten.
Bitzers situation: Exigence, Mediators of change, constraints

Det retoriske pentagram: Emne, sprog, modtagere, afsender, situation

Det retoriske kompas: Modtageren i midten, kontekst, afsender, formål, emne, medium, genre, forløb, fremstillingsform

Bitzers situation
Ifølge Lloyd F. Bitzer teori, rummer den retoriske situation, et påtrængende problem som der kræves svar på (exigence), men afsender skal henvende sig til et beslutningsdygtigt publikum (mediators of change), desuden indeholder situationen en række elementer der påvirker situationen, som der skal eller bør tages højde for (constraints)

Exigence - problemet, der får os til at tale
Exigence fornemmes af en eller flere personer som et problem, nogen bør forsøge at løse, ved at tale om det og derved skabe handling. Exigence kan også være et ønske om at overbevise om at fastholde status quo – eller at der slet ikke er et problem som ens modstander hævder. Exigence kan være mere eller mindre påtrængende, samt mere eller mindre kompleks.

Mediators of change – modtagerne skal kunne ændre situationen
Eksempel pressemeddelelse op til folketingsvalg. Et parti ønsker deres syn på en sag frem i pressen; de har to modtagere: journalisterne som skal overbevises om nyhedsværdien i pressemeddelelsen, og vælgerne som skal overbevises om budskabet. Situationen er kompleks fordi at, der i denne situation er tale om to forskellige beslutningsdygtige modtagere.

Constraints – situationens elementer
Constraints er elementer som påvirker situationen, og dermed har indflydelse på, hvordan afsenderen kan svare på situationen. Der kan både være positive og negative elementer, til fordel eller ulempe for afsenderen.
Genre er f.eks. en constraint. De forskellige genrer indeholder en nogenlunde fast struktur, og dermed også nogle begrænsninger. At bryde en grænse for at overbevise modtageren kan være et retorisk valg.

Andre constraints: Tidligere debatter om emnet, tidspres, modtagerens positive eller negative forventninger, politiske aftaler osv.
Målet med contraints er at identificere de mest betydningsfylde constraints og overveje hvordan man bedst løser de udfordringer, de stiller.

Det retoriske pentagram
Det retoriske pentagram kan bruges i samspil med Bitzers situation, for bedre at kunne tage højde for omstændighederne og deres betydning for teksten. Generelt kan siges at pentagrammet kredser om teksten, altså teksten er i midten af pentagrammet. Pentagrammet bruges til at tilpasse de fem elementer; sproget skal passe til afsender, modtager, emnet og situationen. Afsender skal endvidere passe til emnet, situationen og modtagere osv.

Emne
alvorligt, nyt, gammelt, tungt, let, komisk, sørgeligt, kompliceret, simpelt, ironisk osv. (Bitzer: udsprunget af exigence)

Afsender
Position i forhold til modtageren, magtforhold, hensyn, faglige krav, traditioner.

Situation
Fysiske rammer, krav, hvem er der også til at tale, medier. (Bitzer: contraints)

Sprog
Flydende, let eller svært, formelt, uformelt, dagligdags, personligt, upersonligt.

Modtager
Position, (u)enige, vidensniveau, demografi. (Bitzer: mediators of change)

Det retoriske kompas (Lemeè og Lund)
Kompasset søger at give et billede af den samlede kommunikationssituation, som fornemmes af afsender når han/hun har fornemmet exigence. Kompasset sætter modtageren i centrum, fordi modtagerens evne til at handle og skabe handling er afgørende for en retorisk situation. Selve kompasset er bud på mulige constraints eller udfordringer en situation ofte vil byde på. Man kan se kompasset som mulige spørgsmål til teksten.

Modtagere
Hvem skal kunne forstå og blive overbevist af denne tekst? – hvordan?

Kontekst
Hvilke omstændigheder udspringer denne tekst af og skal indgå i? Hvad er der sket på området tidligere, der kunne påvirke?

Afsender
Hvem har lavet/skal lave denne tekst? Hvilke forudsætninger har afsender? Hvad ved/synes modtager om afsender?

Formål
Hvad er sigtet med teksten? Er det klart og fokuseret?

Medium
Hvilke rammer stiller mediet for teksten? Avis, tv,bog?

Genre
Hvilke forventninger er det til genren?

Forløb
Hvilken rækkefølge skal teksten have? Og hvilket læse/lytteforløb indgår i teksten selv?

Fremstillingsform
Hvilket sprog og hvilken stil passer til teksten?