Ole Sarvig "Husene" og "Du"

Husene indeholder flere kognitive metaforer.

Eksempel: "husene er faldet hen" - her fungerer husene som kildeområde og mennesker som målområde, da Sarvig ønsker at skildre mennesker som huse.

En fortolkning af denne sætning kan være, at Sarvig mener, at menneskene er faldet hen. Som modernismens første fase også beskriver det, er der et værdiopbrud her; hvilke værdier, skal vi tro på?

Af virkemidler i digtet findes modsætninger. Mennesker = døde ting. Igen: værdiopbrud / opgør

Digtet er skrevet i 1944, hvorfor også 2. verdenskrig kan inddrages i hele nærmest "overvågnings-tema", man kan driste sig til at sige, at der er.

Desuden er det en sjov detalje, at Sarvig ønsker at skildre mennesker som huse; huse har en facade, der dækker for det indre, der i virkeligheden er det, der betyder noget. Altså konkluderer Sarvig her, at en sådan facade har mennesker også.

Mht. til budskab kan siges noget med, at man skal være en aktiv del af sit liv og tage stilling. Dette ses tydeligst i digtets sidste strofe:
"som jeg mod dem!", hvor jeg-personen erkender, at han også kigger ind igennem de andre huses ruder - han er derfor ikke bedre selv.

Håber, det kan bruges - hvis du har spørgsmål, skriver du bare.

Thanks dude ;)