International politik

Måske kan udtalelsen fra en fransk ekspert bruges !

Med venlig hilsen,
Pierre
------------------------------------


Fransk ekspert: EU-kerne med fælles forsvar på vej

EU-landene er slet ikke så uenige om udenrigspolitikken, som det kan se ud til. Der vil udvikle sig et kernesamarbejde om forsvar, som andre EU-lande kan deltage i eller lade være, mener fransk ekspert. Til gengæld ser han en ny æra på vej i de europæisk-amerikanske forhold.


Når det gælder en fælles forsvarspolitik, er det nødvendigt, at både Frankrig, Tyskland og England er med, mener Guillaume Parmentier. (Foto: HAWK-missiler. Flyvevåbenet)
2. april 2003
Af Brigitte Alfter
Når det kommer til stykket, er Frankrig og Storbritannien slet ikke så uenige, som det har set ud under de seneste måneders stridigheder om Irak.

Det mener den franske udenrigsekspert, Guillaume Parmentier, der er grundlægger og leder af et franske forskningsinstitut om USA under det franske udenrigspolitiske institut IFRI.

De to store EU-lande England og Frankrig – der endte med at stå i spidsen for hver sit lejr i EU – var enige om at bruge FN og dets Sikkerhedsråd. Uenigheden handlede blot om forbindelsen til Washington, sagde Parmentier under et foredrag tirsdag i det Danske Institut for Internationale Studier, IIS.

Spørgsmålet er relevant, da Frankrig – sammen med Tyskland og Belgien – ønsker at styrke et europæisk forsvarssamarbejde. Frankrig har allerede forhøjet sit forsvarsbudget, i Tyskland bliver der – på trods af de økonomiske vanskeligheder – talt om det.

Og i slutningen af april holder de mini-topmøde for at få gang i EU-forsvaret.

Parmentier spår da også, at en kerne af EU-lande vil rykke sammen om eksempelvis udenrigs- og forsvarspolitiske spørgsmål. Han mener simpelthen ikke, at en fælles politik på de områder kan gennemføres med 15 eller endda 25 lande: »Vi vil ikke kunne gøre alt, alle sammen, hele tiden og på alle områder. Umuligt. Vejen frem er en variabel geometri, at øge samarbejdet mellem frivillige stater,« sagde han denne uge til Politiken.

»Vi vil ende med at have forskellige politikker på forskellige områder. Hvad angår forsvarspolitikken bliver Frankrig, Tyskland og England nødt til at være med. Vi vil se en kerne, eller en kerne af kerner,« sagde Parmentier i IIS. »De lande, der vil deltage, deltager. Men hvis nogle ønsker at stå i udkanten, så gør det ikke noget. Vi må se det som en mulighed at bevæge os i forskellige hastigheder. Der vil være en kerne og en tilskyndelse til at deltage.«

Ingen konkurrerende kerner
Med Irak-krigen, og optakten til den, ser Europa ellers ud til at være så splittet, som det nogenlunde kan blive. Danmark og Storbritannien deltager aktivt i krigen, og tre andre lande har udtrykkelig markeret deres støtte til USA’s krig.

Derimod har Tyskland og Frankrig massivt arbejdet for mere tid til FN’s våbeninspektører på en måde, der har affødt amerikansk vrede. Den interne europæiske uenighed blev pinligt synlig ved en række kompromistekster. Og en luxembourgsk politiker beskrev overfor tyske Der Spiegel stemningen under det seneste topmøde i marts som »relativ surrealistisk«. Forsøg på at opnå enighed førte til »kollektive svigt.«

Splittelsen ser ikke ud til at blive mindre, når EU’s nye medlemslande bliver fuldgyldige medlemmer. Mens der inden udvidelsen var fem ud af 15 lande, der udtrykkeligt støttede den US-venlige linje, er der 12 ud af 25 lande, der er med på dét hold i et udvidet EU.

Men det mener Guillaume Parmentier ikke vil blive ved på denne måde:

»De nye lande vil se de fordele, de får ved et fuldt samarbejde i EU,« sagde han – selv om han ikke ser en sådan situation før om nogle år.

Er der ikke en fare for forskellige, konkurrerende kerner?

»Ikke, hvis vi håndterer det ordentligt. Så kan vi komme udover det,« sagde Parmentier og henviste til, at uenigheden mellem Frankrig og Storbritannien i Irak-spørgsmålet da hovedsageligt kun havde drejet sig om forholdet til den amerikanske regering.

Mini-topmøde
Netop forholdet mellem Europa og USA er dog under forandring, mener Parmentier, hvis institut ikke blot forsker i amerikanske forhold, men også har tætte forbindelser til et amerikansk forskningsinstitut, så de danner en dobbelt-tænketank.

»Det nye er, at der er en voksende uenighed i synspunkterne på de forskellige sider af Atlanten. Vi er vidner til fundamentale forandringer i de transatlantiske forbindelser,« mener Guillaume Parmentier.

Denne »nye æra« indeholder blandt andet en forandret rolle for NATO.

»Jeg vil ikke erklære dyret for død, men når nu amerikanerne ikke vil bruge det mere…,« siger den franske ekspert.

Her kan det dog bemærkes, at Frankrig altid har haft et kompliceret forhold til NATO, mens Tyskland har været et noget mere entusiastisk medlem.

Men også hos tyskerne er der ønsker om et stærkere EU-forsvar: Den tyske udenrigsminister, Joschka Fischer, efterlyser »en eftertrykkelig indsats« for de tysk-franske ideer for et fælles forsvar. EU skal – ifølge Fischer – udvikle sig til en »Sikkerheds- og Forsvarsunion,« der ligesom NATO forpligter sine medlemmer til at forsvare hinanden mod angreb udefra.

Den 29. april vil mini-topmødet om et styrket forsvarssamarbejde blive afholdt på belgisk initiativ. Selv om det foreløbigt kun er Belgien, Tyskland, Frankrig og Luxembourg, der ventes at deltage, er også andre lande velkommen. Også Storbritannien, som den franske præsident, Jacques Chirac, har fremhævet.

Redaktion: Hans Kronberg

Kilde euobserver.dk

Jeg sender lige en mail for jeg er ikke sikker på i hvor høj grad jeg må skrive links til andre sider her...

Tak for jeres svare begge to!!
Kaare>> Den side, som du anbefalede er rigtig god, men måske lidt for tung, me alt i alt kan den godt bruges!! Hvis der er andre, som har skrevet om emnet eller, som kan henvise til nogle sider-- ville det være alletiders!!

På forhånd tak!

CASANOVA, jeg har ikke taget mig sammen til at læse de andres svar igennem, men jeg synes, det er vigtigt at understrege at EU ikke har en sammenhængende og fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik på nuværende tidspunkt. Du kan med fordel også inddrage i de to teorier i din opgaver: Realismen og Idealismen. Her kunne du komme ind på, at EU er tænkt som et "fredens projekt" etc.

Håber du finder noget af det anvendeligt.

En idé kunne også være at indrage det program om irak-krisen Dr 1 sendte ca en uge før krigens begyndelse. Den handler om USA nye udenrigspolitk (Udslet modstanderne før de rammer dig). Den Slovenske filosof, psykolog og samfundskritiker Slavoy Zizek har også nogle gode pointer. Jeg kan varmt anbefale ,,Velkommen til virkelighedens ørken".

Ups glemte noget... Man kunne lægge vægt på, at USA styres af lobbyisme og derfor af personlige (økonomiske) interesser og ikke rationelle som en stat burde (Jfr: rationelitetens irationeliet).
Du skal uundgåeligt indrage Palæstina konfliken og USA´s stillingtagen til samme. Netop denne viser i høj grad USA´s lobbyisme.

MortenO>> Jeg har desværre ikk set programmet, som DR1 sendte om Irak! Men jeg vil gerne inddrage forholdet mellem EU og USA i flere aspekter. Gennem en slags tidslinie, og hvordan det evt. har reguleret sig! Jeg forstår ikk helt dét med Palæstina! Jeg ved meget om emnet, men USA har ikk gjort noget ved konflikten i lang tid, idet at de har gode forbindelser med Israel!
Lobbyisme lyder som en god ide!

USA´s rolle i Israel er åbenlys, idet de virker som verdens politimænd. Derfor burde de gribe ind når Sharon og den Israelske regering laver "Etnisk udrensning" i palæstina ligesom de gjorde i Kosovo. Så derfor er det, at USA ikke gør noget ved krisen en klar stilling tagen til progblemet. Og på det sidste har mange EU lande jo kritiseret USA for deres neutralitet i netop denne krise. Dog har de i denne uge udsendt en fredsplan. Den kunne være sjov at indrage.


Det programet om Irak krisen i store træk viste var, at USA's højre fløje (Repulikanerne) siden 1. golfkrig, har villet at USA skulle være verdens politistat og benytte sig af (Udslet modstanderne før de rammer dig)- princippet og derved vise sig at det ikke hjælper at gøre modstand pga USA´S overlegenhed. Rumsfeldt og Wolfowic er to af hovedaktørene bag dette. Programmet vist også det, som de fleste ved, nemlig at Bush blot er marionetdukke, hvis snore styres af en repulikansk elite.

Noget helt andet du kan bruge i din opgave er Kyoto-aftalen, som USA uden videre brød.

Ja, jeg havde også tænkt mig at inddrage netop Kyoto-aftalen, men så må jeg også passe på med, at opgaven ikke bliver for abstrakt. Problemstillingen hedder jo trods alt "Forholdet mellem USA og EU".

Men tak for dine svare Morten.

Jay jay!

Du kunne også inddrage det økonomiske forhold $ >< Euroen

...........