Regression

Der er kort fortalt den lineære regression og den ikke-lineære regression. Sidstnævnte kan i mange tilfælde konverteres til en lineær regressionsmodel. For eksempel fubktionen y=a*e^b*x Her kan vi tage logaritmen på begge sider, så vi får den lineære sammenhæng ln(y) = ln(a) +bx. Hele formålet med regression er at finde en funktion, der kan erstatte nogle punktplot. Somme tider kan man direkte se, hvilken funktionsmodel, der er relevant (en sinuskurve, en eksponentielfiunktion, en parabel osv). Andre gange er det ikke så gennemskueligt. De laves for at kunne forudsige fremtiden til en vis grad af sandsynlighed, for eksempel indenfor handel, hvor man gene vil vide, hvad indtjeniongen sandsynligvis vil være. Også aktieanalytikere forsøger at forudsige fremtiden med alle deres kurver, det går dog ret elendigt, da markedet er psykologisk betinget.

Mangler lige at sige, at der eksisterer mange forskellige metoder til at beregne det på.

I gymnasiet forventes det, at du kan lave regression for lineære, eksponentielle og potens funktioner på din grafregner.

kieslich: Er det helt gået af mode at bruge tekniske papirer (mm-, log-, dobbeltlog-)?

#4 Det gør vi stadig. Men det er nu i (meget) lille grad, det går hurtigere med formlerne.

#4 Det at bruge papir er gået næsten helt væk. Der kan dog godt forekomme en nem opgave (lineær eller eksponentiel) i prøven uden hjælpemidler. Selv i fysik er det at lave en hurtig graf, for at se om man er på rette vej en saga blot, eleverne foretrækker at taste resultaterne direkte ind på computeren, eller de får dem udleveret direkte med måleudstyret koblet til computeren. Suk!