Guldhornene

Frit efter erindringen er det dem der forstår naturen og den guddommeligekraf og hædre fortiden som belønne......læs det det står meget direkte så vidt jeg husker.

Nu er det nogle år siden jeg skrev en litterær artikel om dette digt, men jeg mener, at huske der lægges vægt på, at man skal være såkaldte "naturbørn" for at kunne finde de guddommelige og mystifiserede guldhorn. Man skal være ren af sjæl og udsprunget af naturens skønhed (mener digtet hører til den universalromantiske afdeling). Dem som søger efter hornene alene med det formål at finde rigdom skal intet finde. Det skyldes digtet morale om, at mennesket ikke er i stand til at se guddommelig skønhed og perfektion, når det blotter sig for dem. De betragter kun guldhornene, som de klumber guld de er, og ikke deres tydeligt mytologiske sammenhæng de tilhæftes i digtet.

Prøv at se om der ikke er lagt nogle gode analyser op af digtet, det er et meget anvendt digt i gymnasiet.

Vi havde om det her i efteråret. Så vidt jeg husker er den litterære periode universalromantikken. De mennesker, der finder hornene får en anelse (anelse er et vigtigt ord i den periode), og det er de, der evner at lytte til den indre anelse og slå intellektet fra, der finder hornene. Dem, der søger med deres viden og logik, de vil aldrig finde dem,