Dansk

Hvordan?

02. maj 2009 af lielie (Slettet)

Hej alle

Jeg skal snart til dansk skr. eksame.

Jeg vælger altid at anlysere en lit. artikel, men får ikke ret høj karakter, da min lærer synes at strukturen i stilen er ikke god.

Hvordan kan man skrive en god lit artikel med en god strukturformel??

Det jeg plejer at gøre er, at jeg går disse punkter igennem:

1) lille referat af historien

2) person karakteristik af personer

3) sprog, metafor, symboler el sammenligninger

4) temaet

5) forfatterens mening

6) fortolkning + lit historisk sammenligning

7) perspektivering

Min lærer siger, at opbygningen er alt for punktet, (jeg fjerner selvfølgelig punkterne), men han mener at når man læser den, så er der ikke noget sammenhæng i min analyse/stil. Han mener det er meget raport agtigt?? 

Er der så nogen der kan fortælle, hvordan jeg ellers kan skrive???

på forhånd tak

Lielie


Brugbart svar (0)

Svar #1
02. maj 2009 af Jekoa (Slettet)

Man må ikke lave overskrifter og punkter som sådan, da det skal være en sammenhængende stil..

Men det gør du så vidt jeg lige læser heller ikke...

Jeg synes det lyder helt rigtigt det du gør... Opbygningen følger de taksonomiske niveauer og der er en rød tråd..

Så jeg forstår ikke din lærer - hvis man bare skriver lidt på må og få, så bliver det da en gang rod..

Men sådan er vilkårene - min lærer ville have givet dig kredit for en god strukturel opbygget stil - men sådan er lærere jo forskellige.....

Evt. overvej at skrive kronikken eller essayet - det gør jeg, og de tager (synes jeg) ikke nær så lang tid at skrive...


Brugbart svar (0)

Svar #2
03. maj 2009 af Exupery (Slettet)

1) lille referat af historien Fint, men ikke nødvendigt.

2) person karakteristik af personer En personkarakteristik som sådan er i mange noveller ubetydelig for fortolkningen, hvorfor karakteristikken er spildt arbejde og lavt niveau.

3) sprog, metafor, symboler el sammenligninger Fint, hvis ellers det er vigtigt for novellen.

4) temaet Super!

5) forfatterens mening Hvad skal forfatteren blandes ind i det for? Medmindre du laver en biografisk tolkning af værket (og det er svært, da du nok ikke kender nok til forfatteren), er forfatterens mening ligegyldig. Fokuser hellere på litterære perioder og herigennem noget om, hvad forfatteren oftest skrev om.

6) fortolkning + lit historisk sammenligning Litteraturhistorisk perspektivering

7) perspektivering God idé.

Pas på med at følge en analysemodel slavisk! Det kunne lidt se ud som om, det er det, du gør, og det gør formen alt for bundet. Det kan ikke forventes, at alle punkterne i en analysemodel har betydning for din novelle, hvorfor det er vigtigt at vælge ud! Enkelte punkter plejer dog at være mere eller mindre repræsenteret i alle noveller, eksempelvis fortællerforhold og synvinkel.

Når jeg skriver en litterær artikel, plejer jeg at bygge den således op:

Indledning

Denne kan eksempelvis være skrevet som en appetitvækker, men det kan også, og det er det tit, være en litteraturhistorisk perspektivering, for så kan denne bruges senere i analysen. 

Referat

Jeg skriver mærkelige referater, som er halvt analyserede.. Det vil jeg ikke foreslå ret mange andre at begynde med.

Fortælleforhold, synsvinkel, troværdighed, sprog og tid

Heri gennemgås ovenstående der som regelt altid er vigtigt at have fat på i en analyse. Desuden er det også her, alle fagordene kommer til deres ret!

Analysen med følgende fortolkning af temaer

Inden jeg begynder at skrive, har jeg dannet mig et godt overblik over tekstens forskellige temaer, hvorfor jeg tager fat på disse ét efter ét. Der er delte meninger om, hvorvidt man skal starte med at skrive temaet og derefter analysere, eller om man skal analysere sig frem til temaet. Jeg gør det sidste!, for det føler jeg, giver klart det bedste indtryk, desuden får man også fat i flere aspekter, når man arbejder sig fremad, end når man opsummerer. Fortolkningen bliver en afledt effekt af analysen.

Afslutning

Det hele skal sammenfattes

Eventuelt perspektivering

Jeg skriver "eventuelt", fordi jeg ikke bryder mig om at have perspektiveringen til sidst. Den er ofte for påduttet; en eller anden sammenligning til en halvt ligegyldig novelle, fordi de ligner hinanden i tematik. Jeg vil selv hellere perspektivere sideløbende med min analysegennemgang, men det er ikke sikkert, alle skal prøve det. Det er fuldt legalt at lave perspektiveringen til sidst, og det er klart det nemmeste.


Brugbart svar (0)

Svar #3
03. maj 2009 af Exupery (Slettet)


Skriv et svar til: Hvordan?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.