Studentereksamen 2009

Hej. Tænkte om nogen gad læse min danske stil igennem. Som så mange andre valgte jeg også at skrive om Sandhedens time. Skriv en kommentar til min opgave.

Opgaveformulering: Skriv en kronik om grænseoverskridende underholdning i nutidens medier. Kronikken skal indeholde en redegørelse for synspunkterne og argumentationen i Giftigt: klædt af. Diskuter synspunkterne med inddragelse af En lille hvid Lars:

3. Grænseoverskridende underholdning
Sandhedens Time er det sidste nye underholdningsprogram på TV3. Programmet bliver set af op mod en halv million danskere, men er blevet kritiseret i offentligheden for at være grænseoverskridende, umoralsk, uetisk. Hvornår overskrides grænsen for hvad underholdning er og hvad mener Lars Hjortshøj, som er vært på programmet, egentlig selv?

Søren Staal Balslev, der er uddannet mag. art og arbejder som journalist ved Weekendavisen, har i artiklen Giftigt: Klædt af fra 2008, beskrevet programmet Sandhedens Time og dets første offer. Sandhedens Time er et program, som kort og godt handler om en deltager, der bliver stillet nogle meget private spørgsmål to gange med nogle ugers mellemrum. Det rigtige svar findes ved hjælp af en løgndetektor, og derfor er der mulighed for at vedkommende svarer forkert anden gang spørgsmålet kommer.
Søren Balslev argumenterer imod programmet ved blandt at påstå, at det er en rovdrift på proletariatet. Med proletariatet mener han en gruppe af mennesker, der lider, enten som følge af manglende intellektuelt overskud, manglende empati, eller (..) manglende finanser. Han påstår ligeledes at deltagerne kommer fra miljøer, hvor man enten ikke besidder personlig integritet, ikke ved hvad man overhovedet går ind til – eller (..) er ligeglad med de konsekvenser ens handlinger har over for én selv og ens nærmeste.

Selve konceptet er ifølge Søren Staal Balslev lige så enkelt, som det er kvalmende og han er sitrende arrig og fyldt op med lede og væmmelse over programmet.
Han mener desuden at narcissisme og eksponeringstrang også spiller ind. Det er ikke blot tanken om at vinde nogle penge, der gør at de melder sig til programmet. Det er i ligeså høj grad chancen for at komme på landsdækkende tv – for at få de 15-30 minutters berømmelse. Nogen vil jo påstå at negativ omtale er bedre end ingen omtale.
”Det oprørende indhold er som en lækker bøf, der serveres til os af tyven, der ønsker at aflede sindet fra de egentlige problemer” således lyder den canadiske medieteoretiker Marshall McLuhans analogi, og ifølge Søren Staal Balslev kan man med rette knytte den til TV3 programmet Sandhedens Time. Vi bliver konfronteret med viden, det kunne fx være om en forbrydelse, som vi ikke klandrer vedkommende for, men håber han svarer ærligt.
Mens programmet kører, sidder forældrene, vennerne eller kæresten og skal forholde sig til de svar deltageren giver. Søren Staal Balslev beskriver det meget godt ved at sige, at de klapper ikke, fordi de nyder det, men fordi de er fanget i en struktur, der tvinger dem til at smile falskt og klappe pænt.

Søren Staal Balslev argumenterer meget patos orienteret og prøver at få os til at få medlidenhed med de stakkels mennesker, som bliver udsat/udsætter sig for de nye former for underholdningsprogrammer. Han mener at programmet udnytter hjælpeløse og psykologisk skrøbelige mennesker. Som i mange andre programmer, bliver der klippet og redigeret så det bliver mest underholdende for seerne. Uddybende kommentarer bliver fjernet og tilbage står deltagerne som umenneskelige individer.

Grænserne for nyhedsunderholdning bliver konstant rykket. Ifølge Søren Staal Balslev blev der skrevet et helt nyt kapitel inden for tv-underholdning, da Sandhedens Time blev sendt i Danmark. De tog konsekvensen af udviklingen i udlandet og skabte en dansk version af programmet The Moment of Truth. Søren Staal Balslev mener, at det er en sandhedens time for masseunderholdningsindustrien og dens udnyttelse af alt for velkendte menneskelige drifter. Han mener at det, der før var grænseoverskridende nu blot er yesterdays news og programmer som X-Factor, som tidligere blev kritiseret for at udstille dem, som ikke kunne synge, nu bliver overhalet indenom. Vi kan ikke rigtig gøre noget ved det. De bliver automatisk vist på primetime og beskrevet i aviserne og vi sidder derefter og snakker om netop de programmer med venner og familiemedlemmer.

I et interview som Camilla Høy-Jensen foretager med Lars Hjortshøj i Politiken i artiklen En lille hvid Lars forsvarer programmets vært Sandhedens Time. Det handler ikke bare om at gætte geografispørgsmål, men om at være menneskelig på godt og ondt.(..) Man skal ikke ophøje programmet til mere end det er. I bund og grund er det jo bare en quiz. Lars Hjortshøj mener altså at programmet er anderledes i forhold til andre programmer og derfor er det så spændende at følge. Han siger desuden at programmet er uforudsigeligt og at nogle vælger at kalde det den moderne skriftestol, mens andre bruger udtrykket Facebook på tv fordi alle kan følge med i deltagernes liv.

Nu har vi altså to synsvinkler på programmet. Søren Staal Balslev som altså beskriver programmet som journalist, men også som seer og Lars Hjortshøj, der er programmets vært. Det er selvfølgelig klart at programmets vært skal gå ud i pressen og forsvare det. Det er hans job, og det er det han får sin løn for. Han starter med at forklare hvorfor han sagde ja til programmet, og at det bestemt ikke var fordi han ikke havde andre tilbud. Han synes programmet er underholdende. Som tidligere nævnt spillede uforudsigeligheden i programmet også en rolle. Han påpeger også at han elskede de moralske diskussioner, det affødte i ham.
På den anden side har vi Søren Staal Balslev, som mener at programmet er grænseoverskridende og deltagerne bliver gjort til grin på landsdækkende tv. Havde det bare været for det, men nej de pårørende bliver også udnyttet i og med de skal sidde og klappe af deres deltagers handlinger. Ja det kunne være alt fra at have røvet en bank, til at have været kæresten utro.

Man kan selvfølgelig argumentere for at programmet slet ikke burde vises på tv, lidt ligesom Søren Staal Balslev gør, men på den anden side, så er det jo bare et underholdningsprogram som folk kan melde sig til hvis de ønsker. Der er ingen, som tvinger deltagere til at deltage. Jeg vil påstå at ingen i Danmark er i så dårlig en finansiel situation, at deres økonomi afhænger af en deltagelse i programmer som Sandhedens Time. Jeg har selv set programmet, og derfor ved jeg hvor vilde ting, der er blevet afsløret, og jeg taler både med mine venner og søskende om programmet – og jeg følger også selv med SE & HØR, som dagen efter giver deltagerne mulighed for at beggrunde alle deres svar. Problematikken ligger selvfølgelig i at det ikke er alle der får begrundelserne, når TV3 vælger at klippe mange af dem væk. Men det er en del af gamet, og jeg tror ikke umiddelbart at man kan gøre noget ved den udvikling.
 

På forhånd mange tak!