Dansk

Folkeeventyr; Prins Hvidbjørn (folkeskolen)

25. maj 2009 af FilipFætter (Slettet)

Hey peeps, Sidder her og skal aflevere min danske synopse onsdag d. 27 Maj, om godt og vel to dage, er lidt sent ude ved jeg men whatever,,

Det er sådan at mit fordybelsesområde er folkeventyr og har dertil valgt eventyret  "Prins Hvidbjørn" -
Tænkte om der eventuelt var nogen som havde erfaring med dette eventyr i forhold til det analysemæssige og kunne share lidt "guldkorn" - Ikke at jeg har i sinde at "kopiere" jeres superb værk men det skader vel ikke at få andres resultater på banen til overvejelse og grublen ;D

Andre former for afsluttende råd/tips er selvfølgelig glædeligt modtagelige sååh - High five og tak tak på forhånd ;)


Brugbart svar (0)

Svar #1
27. maj 2010 af ida1709 (Slettet)

 jeg skrev denne stil (godt nok kun i 1.g) og fik 12 for den. der er lidt sproglige fejl, men ellers er det vidst i orden. 

Analyse af ”Prinds Hvidbjørn”

Eventyret om Prinds hvidbjørn er et folkeeventyr, der handler om en konge, der har 3 døtre. Hver dag kommer der en bjørn ind i slotsgården, og kongen sender en efter en døtrene ned for at skræmme bjørnen væk. Den 3. og yngste datter følger, i modsætning til de 2 ældre søstre, med Hvidbjørn. Prinsessen og Hvidbjørn bor i mange år i en hule skoven, og det eneste han har forbudt hende er, at hun ser på ham om natten. Prinsessens søstre får dog lokket hende til at gøre det på trods af bjørnens forbud, og den varme voks fra lyset drypper ned på bjørnen, så han vågner. Prinsessen ser, at han er en smuk ung prins. Hvidbjørn er blevet forvandlet af en ond heks, og da prinsessen har set hans sande jeg, må de skilles. Men bjørnens søstre hjælper prinsessen, som hun må gå gennem mange prøver, før hun til sidst kommer forbi heksen, der forsøger at holde dem adskilt, og finder bjørnen, som er fanget hos heksen. Sammen dræber de heksen og flytter ind i hendes slot.
De onde og modstanderne i historien er primært heksen, som forvandlede prinsen om til en bjørn, men også faderen der ikke ville have, at hun tager med bjørnen.
Modsat har hun også hjælpere, der i blandt bjørnens søstre som giver hende 3 remedier til at hjælpe hende på hendes færd. Smeden hjælper hende med at smede sko på hendes hænder og fødder. Den 3. hjælper er tjeneren på heksens slot. Han fortæller Hvidbjørn, at prinsessen har siddet og sunget ude foran hans dør de foregående nætter. Med den viden lader Prins Hvidbjørn være med at tage sovedrikken, og den nat mødes Hvidbjørn og prinsessen. Heksen tåler ikke dagslys, og sammen bekæmper Prinsessen og Hvidbjørn hende: ””See dog hvor deilig Solen stiger derovre!” Da saae Hexen derud, men faldt død om på Stedet.”(s. 13, l. 28), her symboliserer solen det gode som tilintetgør det onde. Et klassisk træk for et eventyr er, at det gode besejrer det onde, og historien ender lykkeligt.

Hendes søstre er også modstandere i dét, de forsøger at trække hende tilbage til dem og hendes gamle liv ved at friste hende til at se på bjørnen. Prinsessen presses fra mange forskellige sider: søstrene vil have hende til at se på bjørnen, bjørnen vil ikke have, at hun ser på ham, for så bliver han aldrig fri, og heksen vil have, at det mislykkes for dem begge. Heksen tillader ikke, at prinsessen ser bjørnen, og på den måde får prinsesse det modspil og de udfordringer, som er med til at modne hende.
Da heksen tryller prinsen om til en bjørn, tvinger hun ham til at gå med sit indre uden på. Den dyriske side af ham tvinges frem og skjules ikke længere af et kønt og blidt ydre. Kun en modig pige der tør tage en udfordring op, vil have mod til at følge med prinsen.
Faktummet at søstrene lokker prinsessen til at se på bjørnen, fjerner en stor del af ’skylden’ fra prinsessen, så læseren ikke får ødelagt sit billede af prinsessen som en god person, og hun på den måde kommer til at virke som et offer, i stedet for én der har dummet sig. Da bjørnen siger at de må skilles, skrives der således: ”Da græd hun saare, og vilde ikke tage fra ham” (s. 12, l. 24). Hun beholder læserens sympati, og i stedet rettes skylden mod søstrene, der lokkede hende.
Prinsessen er de eneste af de tre søstre, der tør tage med bjørnen, og hendes lykke med bjørnen, og det nye hun oplever, skaber jalousi hos søstrene hvilket kan være forklaringen til, hvorfor de gør som de gør, og får hende i problemer. Prinsessen brød op mod hendes familie, barndommen og reglerne, som hun var bundet til, og tog chancen. Hun bliver dernæst udsat for en masse udfordringer, fristelser, prøvelser, men overvinder dem i sidste ende.
Dette er et symbol på, hvordan hun udvikler fra barn til voksen, hvilket er et af hovedtemaerne i eventyrgenren.
Bjørnen frister hende til at tage med ham, hendes lyst får hende til at tænde et lys, så hun kan se ham, og den varme voks drypper ned på ham: ”Og som hun saa stod... dryppede der Vox ned paa ham af Lyset, saa han vaagnede” (s.12, l. 21). Dette er et seksuelt symbol, og det seksuelle er ligeledes en stor del af det at blive voksen. Hun udvikler sig gennem sine lyster og udfordringer fra at være en uskyldig prinsesse, der opfører sig, som det forventes af hende, til at blive en voksen moden kvinde.
Bjørnen er et symbol på det, hun ikke må, og ved at følge med bjørnen sætter hun sig imod faderen, træffer sine egne beslutninger, og tager det første skridt mod at blive voksen: ””Kom og sæt dig paa min Ryg!” sagde Bjørnen. Hun satte sig op paa dens Ryg men den løb bort i Skoven med hende.” (s. 11 l. 20). Her tager hun springet ud i det ukendte, farlige, fristende og spændende.
Bjørnen og prinsessen har begge rollerne som den gode i eventyret om Prins Hvidbjørn. Læseren holder med dem og deres kamp for kærligheden. Bjørnen har rollen som den lidt forbudte, og dragende, fristende karakter, som lokker prinsessen. Prinsessen fremstår i starten som noget uskyldigt og mildt, men gennem hendes udfordringer og prøvelser modnes hun og bliver en modig, viljestærk kvinde.

Eventyret er bygget op over en komposition, der gør, at vi med det samme kan genkende, at historien er et eventyr, og vi dermed ved, hvad vi kan forvente os af historien.
Indledningssætningen: ”Der var engang...” (s.11, l. 1), fortæller os med det samme, at det er et eventyr, vi har med at gøre, og læseren kan derfor tage nogle bestemte briller på, når de læser eventyret. Sætningen fortæller os, at vi befinder os uden for geografisk rum og historisk tid, hvilket er karakteristisk for eventyr. Historiens ’sted’ bliver med det samme flyttet ind i en fantasiverden.
Med slutsætningen: ”... hvor de endnu skal boe, den Dag i dag.” (s. 13 l. 32) (svarende til ”og de levede lykkeligt til deres dages ende”), bringer man læseren tilbage til virkeligheden og ud af fantasiverdenen.

Handlingen i eventyret er bygget på over nogle konflikter, og prinsessen bliver udsat for 3 prøvelser. En af prøverne lyder: ”Derfra gik hun til Smeden og sagde, at han skulde slaae hende Jernsko under Hænder og Fødder... Derfra løb hun over de høie Glasbjerge...” (s.12, l 29.). Dét at hun får slået jernsko under hænder fødder er hendes straf mod sig selv, for at have bukket under for fristelsen at kigge på Hvidbjørn selv om hun ikke måtte. Glasbjergene symboliserer, at det ikke bare er et hvilket som helst bjerg, hun skal over: Et glasbjerg er svært at finde fodfæste på, og det er hårdt og koldt. Får at understrege hvor hård en færd prinsessen har haft for at komme til slottet, skrives der da hun endelig når frem (s. 12 l. 33): ”... og da var Skoene under hænder og Fødder snart opslidte”.

Eventyret opfylder mange af genretrækkene for eventyr, bl.a. er Historien om Prins Hvidbjørn kronologisk, og 3-talsregelen gentages flere gange. F.eks. har kongen 3 døtre, Hvidbjørn har 3 søstre, Hvidbjørns 3 søstre giver hende 3 gaver til, at hjælpe hende på vej og prinsessen sidder foran heksens slot i 3 nætter. Eventyret opfylder ligeledes ’regelen’ om en lykkelig slutning samt stereotypiske karakteristikker af forskellige bipersoner.
På andre punkter skiller eventyret om Prins Hvidbjørn sig ud fra mange andre eventyr og den traditionelle model for, hvordan et eventyr ’skal’ være bygget op. Normalt har man én hovedperson, og bipersonerne er til for at belyse hovedpersonen. Ofte sættes konflikten også i gang i hjemmet, og eventyret er bygget op over ’hjemme -ude- hjemme’.
I dette eventyr, kan det være svært at bestemme, om det er prinsessen eller bjørnen, som er hovedpersonen. Selvom man må antage at bjørnen er hovedpersonen(bl.a. fordi det er ham der nævnes i overskriften), så er prinsessen ikke til, for at belyse hans karakter, hun er selvstændig, og det er hende, der skal gennemgå forskellige prøver. Handlingen er ligeledes heller ikke opbygget efter en klassisk ’hjemme -ude- hjemme’-model, eftersom prinsessen ikke vender tilbage til faderens slot, men i stedet finder et nyt hjem sammen med bjørnen.
Eventyret er en historie om en ung piges udvikling fra barn til en selvstændig og viljestærk voksen.
 


Brugbart svar (0)

Svar #2
19. september 2013 af Mufguffer (Slettet)

Du kan da som maksimum have fået et meget lille 4-tal for det gøgl der. 


Skriv et svar til: Folkeeventyr; Prins Hvidbjørn (folkeskolen)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.