Tove

Novellen handler om en enlig mor og hendes datter. Selvom moren arbejder hårdt på en flaskefabrik, er de meget fattig. De har ikke en normal mor/datter forhold til hinanden, da de ikke har nogen følelsesladet, og dybe samtaler med hinanden. Det er tit datteren som kommer hjem før hendes mor, er det også datteren som laver mad, og venter bekymrende på, at hendes mor skal komme hjem. En dag når de er færdig med at spise, finder pigen morens pung og penge på bordet. Hun tager det op for at samle dem, da idet samme øjeblik moren kommer, og ser hende. Moren giver hende et ondt og vredt blik, fordi hun mistænker datteren for at stjæle. Pigen bliver flovt og grædefærdig, for hun tror, at moren vil skælde ud, og måske straffe hende. Men moren vælger at tilgive datteren, og de bliver gode venner igen.

... tjek google - der har jeg det fra!!

Novellen handler om en meget pige, som jeg vil gætte på, er omkring 10 - 12år. Novellen starter med at pigen venter på moderen ude ved trappen. Pigen tror til sidst ikke at moderen kommer og giver sig til at græde men pludselig kan hun genkende moderens skridt ude fra baggården af, og hun hopper af glæde. Den plante som pigen havde sat på bordet da de skulle spise, satte moderen på plads i vindueskarmen igen. Datteren var meget alene hjemme, og passede alt det der skulle passes i lejligheden. Pigen syntes at den sidste lange tid, havde dagene været meget ens. Hendes far havde hun kun set en enkelt gang da hun var tre år. Pigen lagde mærke til ar moderens pung lå smidt på bordet, med mønter uden for. Pigen tager pungen op og begynder at putte pengene i, pludselig hører hun moderen bag hende, som tror hun er ved at stjæle hendes penge. Mens datteren bliver helt angst og usikker, går moderen bare ind og sætter sig i stuen. Datteren får det ufatteligt dårligt, hvorefter moderen bare råber ”hvad står du derude og glor efter?” derefter giver hun sig til at sy en gammel hullet sok.
Hun kaldte datteren ind, men sagde ikke noget til hende, hun fortsatte bare med at sy. Pludselig kiggede hun på barnet og sagde ”du kan jo røre dig en æggesnaps.” Barnets ansigt lyser pludseligt op, ”du skal da også ha’ en mor, jeg skal nok røre dem begge.” Moderen svarede ikke, men gav sig til at sy igen.