Andre fag

Er der nogen der vil hjælpe mig med et ord?!

09. december 2004 af Mafia girl (Slettet)

Hej alle derude!

Er der nogen der kunne hjælpe mig med hvad ordet "sædelighedsfejden" betyder?
Hvis der er nogen der vil give dybere forklaringer vil jeg være glad for det :)

Hilsen
Puk

Brugbart svar (0)

Svar #1
09. december 2004 af Moderatoren

Debatten om sædeligheden i 1880'erne


En hed debat om køn og moral, kaldet sædelighedsfejden, rasede i 1880'erne. Deltagerne i debatten, som siden også har fået tilnavnet "den store nordiske krig om seksualmoralen", var hovedsageligt forfattere, kvindesagsforkæmpere og intellektuelle. De var enten bekymrede eller så helt nye muligheder for forholdet mellem kønnene i et samfund, som var under stor forandring. At debatten siden er blevet kaldt en fejde, skyldes både tonen i debatten, som til tider kunne være ganske rå, og at store litterære koryfæer som fx Bjørnstjerne Bjørnson og Georg Brandes blandede sig i en sådan grad, at det udviklede sig til decideret fjendskab. Diskussionen om sædeligheden foregik både i aviser, tidsskrifter og ikke mindst i den nye skønlitteratur, der blev udgivet i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Her vil dog især blive fokuseret på den danske del af debatten med Elisabeth Grundtvig, A.C. Meyer og Georg Brandes som de vigtigste aktører.

Baggrunden for at diskussionen om sædeligheden blussede op netop i midten af 1880'erne var bl.a. de store forandringer og udfordringer, som industrialiseringen og moderniteten stillede til de eksisterende kønsroller og den herskende moral. Den officielle kønsmoral havde hidtil bygget på ægteskabet og familien som den institution, der skulle sikre, at seksualiteten alene blev dyrket i forplantningens tjeneste. Borgerskabets døtre blev opdraget til et kommende liv som hustruer og mødre, hvor egenskaber som kyskhed, moderlighed, tålmodighed og beskedenhed var i højsædet, mens borgerskabets sønner blev opdraget til et udadrettet og aktivt samfundsliv, så de blev i stand til at forsørge familen. Den herskende opfattelse - også inden for lægevidenskaben - var, at kvinder fra naturens hånd ikke var udstyret med en kønsdrift, og at de kvinder som udviste en seksuel adfærd var mentalt forstyrrede. Mænd derimod blev anset for at være udstyret med en stærk og naturlig kønsdrift, som af hensyn til deres fysiske og psykiske sundhed helst skulle tilfredsstilles.



Dette du søger?

Brugbart svar (0)

Svar #2
09. december 2004 af Moderatoren

altså en hed debat om køn og moral

Svar #3
09. december 2004 af Mafia girl (Slettet)

Det lyder lækkert :) hvor fandt du det henne?

Brugbart svar (0)

Svar #4
09. december 2004 af Moderatoren

skriv "sædelighedsfejden" på google.dk
allerførste link der kommer...
klik på det...
og vupti...

Svar #5
09. december 2004 af Mafia girl (Slettet)

Tusind tak.... :) see yaa
Have a nice day

Skriv et svar til: Er der nogen der vil hjælpe mig med et ord?!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.