Talepapir - jødeforfølgelse - historie årsprøve

Jeg ville blive superglad hvis nogen gad læse mit talepapir igennem og sige hvad de mener om det og om de synes der er en rød tråd? Jeg skal op imorgen tidlig (d. 10/6-09). Jeg kunne også godt tænke mig nogle forslag til hvad jeg evt. kunne perspektivere til?

Mvh Louise Haack - og på forhånd tak!

Disposition – Historie årsprøve

Jeg har trukket emnet Nazisme 2, som handler om jødeforfølgelsen og jeg vil lige starte med at komme med en disposition over hvordan min fremlæggelse skal forløbe.

- Den historiske ramme/periode
- Kort præsentation af udleveret materiale og egen valgt kilde
- Præsentation af problemstillinger samt besvarende kommentarer til disse.
- Perspektivering til??

Den historiske ramme/periode

Tyskerne led under 1. verdenskrig store tab. Økonomien var derefter heller ikke god og arbejdsløsheden steg. Befolkningen var fortvivlet og kunne ikke se en ende på problemerne. Det udnyttede Hitler og han fik hurtigt befolkningen på sin side. Hitler vidste at man i krise-tider som den man var i nu havde brug for syndebukke og det blev i dette tilfælde jøderne som blev beskyldt for både at være skyld i krigen og nederlaget. (Man ved ikke hvorfor? Jøderne har før været gjort til syndebukke) I Januar 1933 blev Hitler efter folkeafstemning valgt som rigskansler. Antisemitismen i takt med at de blev udsat for massiv statslig propaganda hvori det blev hævdet at jøden tilhørte en ringere race og udgjorde en fare for det tyske folk. Det blev starten på en periode med skærpelser af jødernes borgerlige rettigheder, overfald på jøderne og krystalnatten.

Udleveret materiale
Jeg har under arbejdet med emnet anvendt en række kilder (27-28+31+32) som dels giver indblik i Hitlers had til jøderne, hvordan de forskellige handlinger som f.eks. boykottet af jødiske forretninger har påvirket den tyske befolkning og hvordan Hitler har valgt at overbevise den tyske befolkning om at jøderne var deres fjende. Ud fra dette materiale har jeg opstillet nogle centrale problemstillinger som jeg finder relevante at forsøge at besvare.

Præsentation af problemstillinger samt besvarende kommentarer til disse

1. Hvad gjorde Hitler for at påvirke jøderne hhv. økonomisk og psykisk?
2. Hvilke metoder brugte Hitler til at overbevise den tyske befolkning om at jøderne var deres fjender?
3. Hvad førte til krystalnatten og hvad skete der under krystalnatten?
4. Var det den tyske befolknings hensigt at gå så hårdt efter jøderne eller gjorde de det udelukkende pga. indoktrinering fra staten/Hitlers side?

Jeg vil starte med at se på det relevante i kilde 27 som er Nazistyrets første officielle antijødiske forordning (lov rettet mod hele befolkningen). Den er vedtaget d. 28 marts 1933 hvilket kun er 4 dage efter bemyndigelsesloven blev vedtaget. Loven som gjorde Hitler til diktator. (Hitler brugte nødforordningen til at sætte demokratiet ud af spil) Målet med denne forordning var at få en ét-dags boykot af jødiske forretninger d. 1. april 1933 kl. 10.00 og altså at ramme jøderne både økonomisk men også psykisk. (Psykisk: Hitler prøvede først at få jøderne til at flygte selv (brugte bl.a. Nürnberglovene, skærpede deres borgerlige rettigheder) – virkede ikke – transporterede dem selv ud)

Forordningen befordrer alle lokale grupper og underorganisationer under NSDAP til at oprette aktionskomiteer som skal stå for den praktiske, planmæssige gennemførelse af boykotten af jødiske forretninger, jødiske varer, jødiske læger og jødiske sagførere. De skal gøre boykotten populær ved hjælp af propaganda og oplysende arbejde. En ting som propaganda spillede en stor rolle i jødeforfølgelsen såvel som nazisternes valgkampagne. Det var en af de foretrukne metoder at få budskabet frem på. F.eks. på plakater der hang rundt omkring i byen eller som små karikaturtegninger i avisen. Der står også i forordningen at ”det bør altid principielt understreges, at det drejer sig om en modværgeforanstaltning, som vi er blevet tvunget til”. Aktionskomiteerne får her og andre steder i teksten at vide, at det skal understreges at det er en modværgeforanstaltning de er blevet TVUNGET til, det skal gentages indtil den tyske befolkning har forstået det. De bliver manipuleret med. Der bliver i forordningen også opstillet en række andre krav som aktionskomiteerne skal overholde og i slutningen af forordningen bliver der talt til Nationalsocialisterne selv. Der bliver i stor grad appelleret til fællesskabsfølelsen og sammenholdet som herskede i den nationalsocialistiske bevægelse f.eks. da der står: ”.. Enhver, der bekæmper den, har erklæret 65 millioner krig!”.

I kilde 28 bliver nogle andre af Hitlers metoder til at overbevise befolkningen om at jøderne er deres fjender fremhævet. Kilde 28 er et indlæg skrevet af skolepigen Erna Listing som blev bragt i Der Stürmer i januar 1935. Julius Streicher, som var en tysk nazist og militærmand, var på det tidspunkt redaktør på avisen. Han var jødehader og opfordrede bl.a. til jødedrab. (Han blev senere dødsdømt til hængning ved Nürnbergprocessen.) I kilden får vi et tydeligt billede af, hvordan Hitler begyndte sin indoktrinering af tyskere allerede i skolen. En skolepige ville aldrig kunne komme med udtalelser som f.eks. ”Desværre er der endnu den dag i dag mange, der siger: ”Jøder er også skabt af Vorherre. Derfor skal man også respektere dem”. Men vi svarer: ”Skadedyr er også dyr, men dem udrydder vi nu alligevel”.”, medmindre det var blevet sagt til hende gentagne gange som hun dog også selv skriver i starten ”Gauleiter Streicher har fortalt os en masse om jøderne, så vi hader dem alle sammen”. I min supplerende kilde hvor der bl.a. står ”.. Indsigten i race- og jødeproblemet skal vokse frem som en naturlig del af undervisningen i vore skoler. Racelærer og kendskab til jødespørgsmålet skal være en rød tråd i undervisningen på alle klassetrin.” bliver det understreget at læren om og indoktrinering om disse ting i skolen var en del af Hitlers metoder til at overbevise den unge del af den tyske befolkning om at jøderne var deres fjender. Formålet med at bringe skolepigens artikel i Der Stürmer var f.eks. at vise at ALLE, selv skolepiger, vidste at jøderne var fjenderne og at det derfor måtte være sandt. Men det var ikke kun i skolerne børnene blev indoktrinerede. Det var også i organisationerne Hitler Jugend og Jungvolk som bestod af unge drenge. Og vi hører i kilde 32 om en hændelse i en ung drengs liv. Kilden er en erindring i et interview hvor Albert Bastian husker tilbage på krystalnatten d. 10. november 1938. Han var på det tidspunkt 10 år gammel og allerede jødehader: ”En jøde, en jøde – tænkte jeg, og var ikke spor glad for, at han sad i vores køkken”. Han fortæller at hans lærer på det tidspunkt var leder for Jungvolk-gruppen i deres by. Han fortæller også at han og de andre unge drenge var blevet pålagt at overbevise deres forældre om ikke at handle med jøder. Og det forklarer hvorfor han føler den afsky han gør, overfor sin far der er jødeven og som d. 10. november om morgenen har hjulpet en jøde over grænsen indtil Frankrig. Det er den handling der fik ham til at ønske at han ikke var sine forældres barn. Hele hans reaktion på hans fars handling viser hvordan han af sin leder har fået indprentet at jøder er fjenden.

I Kilde 32 hører vi også om hvad der er sket før og under krystalnatten hvilket også er vigtigt at få belyst for at kunne besvare problemstilling 1og 3. De foregående skærpelser for jøderne (fra legal stemning til progolstemning(voldelig)) før Krystalnatten vakte ikke begejstring blandt det tyske folk og partiet måtte derfor finde en anledning/påskud for at opnå forståelse for handlingerne blandt folket. Det kom der d. 9. november da en polsk jøde dræbte en tysk diplomat i Paris. I kilde 32 husker Albert Bastian tilbage på krystalnatten: ”Det var morgenen efter Krystalnatten, natten til d. 10. november 1938, hvor alle synagoger i Tyskland gik op i flammer, hvor ruderne i utallige jødiske forretninger blev smadret af nationalsocialisterne og hvor tusinder af jøder blev arresteret og bragt til koncentrationslejre”. Denne nat blev benyttet til at komme med det sidste økonomiske stød imod jøderne. De blev pålagt at betale skaderne, en erstatning på 1 mio. Mark og betydningsfulde jøder blev sat i koncentrationslejrer, og senere løsladt mod løsesum. Den tyske stat konfiskerede også de sidste 40.000 jødiske virksomheder = intet jødisk økonomisk liv.

Endeligt mener jeg også det er værd at overveje, om tyskerne ville have været så aggressive mod jøderne, hvis ikke det havde været for statens tydelige indoktrinering. I kilde 31 som er en erindring fortalt af Günther Dahl, som er et tidligere medlem af Hitlerjugend, får vi fortalt om hans oplevelser d. 10. november 1938. Hans erindring blev bragt i det tyske ugeblad Stern d. 10. november 1988 – nøjagtigt 50 år efter Krystalnatten. Han fortæller om en hændelse som får ham til at tænke sig om.
Han var en eftermiddag ude og gå iført sin Hitlerjugend uniform da han ser en stor gruppe mennesker stå på gaden og opildne nogle SA-folk som var i gang med at ødelægge en jødisk lejlighed. Han bliver grebet af stemningen og råber sammen med dem. Da han går hjem har han stadig følelsen af fællesskab og triumf i sig. Da han kommer ind på sin egen gade kan han se sin nabo, som er jøde stå og feje glasskår op. Han sneg sig forbi hende. Og når nogen spørger ham nu, om hvordan han har det med denne erindring, kan han ikke svare. Han har intet svar. Som han siger, var han kun 15 år gammel. Man må altså sige at, pga. målgrupperne som Hitler valgte og pga. hans grundige indoktrinering var det muligt for ham at få næsten hele den tyske befolkning med på vognen og være imod jøderne som han ville have dem til at være.