Symbolismen

Den symbolistiske kunstner efterligner ikke den ydre verden, men gengiver sin oplevelse af den.

Går ud fra du har godt styr på romantikken. Symbolismen er også blevet kaldt for nyromantikken. Dette skyldes, som #1 er inde på, at de ikke nødvendigvis tager udgangspunkt i reelle, ydre forhold (som man gør i naturalismen og det folkelige gennembrud), men skildrer det smukke, det indre. Symbolisterne føler, det er deres opgave at viderebringe følelser (undertiden guddommelige) af lykke, og vise, at der er en større bagvedliggende verden, uden 'ligegyldigdigheder' som materialisme og jordiske behov.

Håber det kunne bruges.

Kan give dig en disposition vi i min klasse lavede over Sophus Clausens digt "Ekbatana";

...

Overordnet:

Det lyriske jeg tænker tilbage på en svunden tid – ungdommen.

Ekbatana
1. Indledning – tænker tilbage til ”våren” – ungdommen.
2. diskuterer de første opfattelser af Ekbatana
3. Byen hvor rosen er fra. Kærlighedsblomsten – sagnbyen.
4. Våren da jegets sjæl drømte om kærlighed og digtning er væk.
5. ”Skift”: genoplever minderne i Paris ”men” – verden blev dyb.
6. Sjælens lykketilstand hin/den dag. Paris – sammenlignes igen m. Ekbatana.
7. de rationelle spørgsmål der knyttes til Ekbatana.
8. Rosen – tegn
9. Har oplevet lykken, ’drømt’ en dybere lykke (jf. den romantiske digters anelse/vision om en større, bagvedliggende verden)
 

Altså Symbolister som Stuckenberg skildrer vigtigst af alt en i n d r e tilstand gennem y d r e beskrivelser - Det omhandled aldrig (så den fortolkning må man droppe emd det samme) sociale forhold men skulle snarere på ontologisk vis skildre menneskets grundvilkår,.

ontologi
se
http://www.denstoredanske.dk/Livsstil%2c_sport_og_fritid/Filosofi/Filosofiske_begreber_og_fagudtryk/ontologi

Hav styr på følgende begreber : Materalisme, idealisme (og dualisme). Det gør det lettere at forstå litteraturhistoriens overordnede strømninger. 

Symbolismen (idealisme) er en reaktion på DMG (materalisme), der var en reaktion på romantikken (idealisme) (tænk på historien som et pendul - fra den ene yderlighed til den anden). 

Det er meget grovkornet sagt, men det giver en udemærket forståelse. Selvfølgelig er der forskelle på romantik (der i sig selv er et noget flersidigt begreb) og symbolisme, men hovedanken er den samme. Nemlig at der er en højere virkelighed bag den trivielle, sansede virkelighed. Tænk igen på platon, fænomenernes og ideernes verden.