Profil-indlæg

Hehe, godt at se at opfordringer til politikerne bliver fuldt ... :) Så alle kan se mit spørgsmål kommer det her (det er lidt langt). Jeg vil gerne kommentere og spørge ind til dit arbejde i uddannelsesudvalget. Du skriver "Jeg har været medlem af uddannelsesudvalget og har haft ansvar for forhandlingerne om den nye læreruddannelse og implementeringen og justeringerne af gymnasiereformen. Desuden har jeg kæmpet aktivt for at få forhøjet fribeløbet ved siden af SUen og for at DSBs wildcard fulgte det at være studerende og ikke ens alder." Jeg kunne godt tænke mig at vide om I havde tænkt jer at gøre noget ved den store flugt fra sprog, og måske især de klassiske sprog? Jeg har næsten lige modtaget beretningen fra Klassikerforeningens formand, og det er på mange punkter desværre nedslående læsning. Først skal det siges at jeg synes det er kanon at græsk og latin er kommet på finansloven, det manglede da også bare for to af gymnasiets nok vigtigste fag. Men for at det tilskud kan udmøntes, skal skolen oprette holdet med mindst 7 elever. Men så kommer det dårlige: Antallet af skoler der udbyder græsk og latin er faldet voldsomt med reformen. Skoler som tidligere har afholdt faget gør det ikke længere, nogle steder har man fjernet den fra tilbuddet. Som formanden skriver så må man håbe at tilskuddet på 400.000 kr. (der omtrent dækker udgifterne til en lærer for fagene) er et godt nok incitament til at fagene i det mindste udbydes og afholdes på mindst lige så mange skoler som før reformen. Men som jeg ser det er der et problem: Nok kan skolen have et økonomisk og profileringsmæssigt incitament til at udbyde de to fag. Men eleverne har ingen incitamenter til at vælge dem. For de ved simpelthen ikke hvad de går ud på fordi man fjernede den obligatoriske undervisning i latin i 1.g for sproglige. Tidligere fik sproglige jo en forsmag på alle de dejlige ting de to fag kan udbyde i undervisningen i latin i 1.g. Men det er jo væk nu og erstattet med et metasprogligt forløb der godt nok inkludere ca. 20 timers latin (hvis skolerne ellers gider besvære sig med at have en latinlærer ansat. Det sker for mange steder at en lærer varetager latinundervisningen uden faglig kompetence). Og skulle eleverne alligevel få smag for det, så vil de sjældent vælge det alligevel fordi de ikke har lyst til at skifte klasse. Det ville naturligvis være rart med en uddannelsesordfører der ville arbejde på et års obligatorisk latin for alle, men jeg er nok bange for at det i vores tidsånd nok ikke kan samle opbakning på trods af de åbenlyse fordele eleverne ville få deraf :-) Jeg skal naturligvis ikke lægge skjul på at jeg selv læser græsk og latin, og at de ligger mit hjerte nært, men som jeg ser det er vi nødt til at gøre noget før det er for sent. Lad ikke det samme ske som i Sverige og Norge hvor der nærmest må køres genoplivningsforsøg el. sker humanistiske renæssancer. For græsk og latin er ikke nogle små marginale fag der ingen relevans har for mennesker. Det er brede fag der er utroligt vedkommende også for mennesker i vor tid, og hele vores kultur er gennemsyrede af grækerne og romerne, og man forstår dem nu engang bedst på originalsprogene. Dansk, historie, (kristendoms-/)religions-historie, græsk og latin er i virkeligheden gymnasiets ånd. Man skal jo også tænke på at gymnasiet ikke er en skole der uddanner til erhvervslivet (det har vi handelsskoler og de tekniske skoler til samt de uddannelser der følger EFTER gymnasiet), men en forberedende skole til universitetet, men først og fremmest en dannende skole der skal danne de unges ånd. Jeg håber du har en holdning og kommentar til denne problemstilling. Mvh. Kasper

Hej Ellen Trane Nørby Hvad mener du om, at SU-en er så lav? Hvis man er flyttet hjemmefra er det svært at få økonomien til at hænge sammen. Forsørgere på SU har problemer med den lave sats, fordi man kun får forhøjet SU hvis man er enlig. Det ødelægger muligheden for at uddannelse for mange forældre, som ellers gerne vil, hvis ens ægtefælle ikke har råd til at forsørge en. Forslag: Man kunne jo også sætte SU-en op på den måde, at ved videregående uddannelser, hvor der efter endt studie er mangel på arbejdskraft, kunne man få sin su-gæld anulleret, HVIS man færdiggjorde studiet. Derved kunne man tiltrække folk til studierne, som ellers ville vælge et andet studie, samt forhindre det høje frafald der er på nogle af de videregående uddannelser. Hvad siger du til det?

Til #2 Hej Eksamenshaj Jeg synes vi har et grundlæggende godt uddannelsessystem i Danmark. Vi har alle adgang til en gratis uddannelse - samtidig med at der er mulighed for SU. Det er de bedste forhold i hele verden. Jeg mener ikke SU''en er for lav, men mener derimod at det er fantastisk at vi kan tilbyde det i Danmark. Jeg har selv levet af SU og haft et arbejde ved siden af, da jeg studerede. Det er klart, at SUen ikke er nok til en luksustilværelse, men det er et godt grundlag for at alle kan tage en uddannelse uafhængigt af forældrenes pengepung. Valgkampen bliver får mange partier en gavebod, hvor der loves i øst og vest og hvor udgifterne bare stiger og stiger. Vi lover ikke højere SU i Venstre. Det ville være useriøst og ærligtalt mener jeg det er vigtigere at bruge pengene på bedre udddannelser, hvis der skulle prioriteres. Vi vil dog sørge for at hæve fribeløbet, så man kan tjene mere ved siden af SUen. En ny undersøgelse har netop også vist, at de som har arbejde ved siden af studiet generelt gennemfører hurtigere. Og tilknytningen til arbejdsmarkedet under studietiden er også med til at sikre en arbejdsmarkedserfaring man ikke kan lære teoretisk på skolebænken. Regeringen har de senere år sikret, at DSBs wild-card ordning er blevet lagt om, så alle SU-berettiget får mulighed for at få Wildcard til DSB, selvom de er fyldt 26 år. Vi har også sat SU''en til enlige forsørgere op og sikret bedre forhold for studerende med særlige udfordringer psykisk og fysisk . Der kan ikke blive tale om at annullere SU-gæld, det ville være forkert og uretfærditgt. Desuden er meningen netop, at du kommer ud og tjener penge, så du får mulighed for at betale tilbage. Et sted vi dog gerne vil se på er at SU-regnskabet afsluttes når man er færdig på studiet. I dag kommer en del økonomisk i klemme når de afleverer speciale midt på året og får arbejde umiddelbart efter. Her kommer mange til at tilbagebetale SU fordi der fortsat er restriktioner på indtjeningsbeløbet. Det skal vi have kigget på og ændret. /Ellen

Kære Kasper Jeg sad ikke med da selve gymnasiereformen blev forhandlet,men har siddet tæt med siden. At latin og græsk er nyttigt når man skal lære sprog, kan vi hurtigt blive enige om. Det er netop derfor at der er blevet indført Almen Sprogforståelse i grundforløbet, så alle får stiftet bekendtskab med det. Selv var jeg matematiker med engelsk, matematik og fransk på højniveau... Jeg ville gerne have gået på gymnasiet under den nye gymnasiereform fordi den - trods de mange problemer der har været og er med reformen - er en større mulighed for at kombinere de fag man interesserer sig for. Man skal ikke vælge boks sprog eller boks matematik. De er klart en fordel fordi gode sprogkompetencer er en forudsætning for os alle. Så nævner du et af de problemer som reformen i høj grad har ført med sig - en marginalisering af de små sprogfag. Inden folketingsvalget blev udskrevet modtog vi netop en tyk rapport fra Følgegruppen på gymnasiereformen, der havde konkrete forslag til justeringer, der skal give mere plads til de små fag. Arbejdet genoptages, når valget er ovre. Latin skal jeg gerne indrømme stod langt fra mig, da jeg selv gik i gymnasiet, men der er da ingen tvivl om at det er grundstenen for megen anden sprogforståelse. Så jeg synes det er positivt at høre fra en som dig, der ikke bare er blevet en del af engelsk mainstream kultur, mens som også dyrker de ældre og mere klassiske genrer. Jeg håber og tror at de ekstra midler vil kunne hjælpe fagene med at blive mere populære. I sidste ende er det dog altid hvad den enkelte elev føler gavner hende eller hans fremtidsmuligheder bedst og derfor ligger den store udfordring for fagene i at informere om hvad de kan bruges til. Generelt er min holdning at der er nogle fag der er så vigtige at de absolut skal være obligatoriske, men derudover skal elever have mulighed for at vælge de fag, som de netop mener gavner dem og deres videre muligheder. Derfor vil jeg også gerne vende mig mod at det epr automatik er obligatorisk. Det var ikke en kilde til engagement under den gamle gymnasieordning... Har man faget som obligatorisk risikerer man at sidde med en klasse hvor 20 sidder og er ligeglade med hvad der bliver undervist i og 5 følger med, men at dem der har det faktisk er interesseret og ikke spiller underviserens tid. Gymnasiereformen gav netop mere valgfrihed og den valgfrihed reduceres hver evig eneste gang vi gør endnu et fag obligatorisk. Din sidstee pointe. Det er sådan at gymnasierne skal have en lærer med kompetence indenfor latin, sådan er det. Jeg har ikke noget imod at lave det fleksibelt, således at flere skoler deles om samme lærer, det kan sagtens være en mulighed, men selvfølgelig skal det være en kompetent person der underviser. Jeg håber jeg kom omkring dine spørgsmål. god læselyst med det latinske. Ellen

Hej Ellen Tak for dit svar. Jeg mener dog ikke, at su-en for forældre, som ikke er enlige, er høj nok til at man kan studere og have børn samtidig. Hvor skulle tiden til at arbejde ekstra komme fra? Døgnet har simpelt hen ikke timer nok. Desuden mener jeg at forslaget om, at man på forhånd melder ud, at ved visse uddannelser vil de studerende få eftergivet su-gæld ved gennemførsel er god nok. Jeg tror, at man vil spare mange udgifter til frafald, og samtidig opnår man en højere tilslutning på uddannelser med mangel på arbejdskraft..