Generelt

Studenterhuen

11. august 2006 af Studieportalen.dk

Siden studenterhuen dukkede op for første gang i 1856, har studenter landet rundt knyttet forskellige traditioner til den legendariske hue.

* Du må ikke bære studenterhuen før sidste eksamen, ellers dumper du studentereksamen.

* Alle klassekammeraterne skal skrive deres autograf i huen.

* De personer i klassen, som har det største og mindste hoved målt ud fra huestørrelsen, skal give øl til hele klassen.

* Din sidste eksamenskarakter skal skrives midt i huen.

* Det regnes for en sikker scoring, hvis du kan få klassen superbabe/superfyr til at skrive sit navn i midten af huen og ikke nok med det - gammel overtro siger til og med, at personen hænger på dig resten af livet.

* Hvis du gerne vil have et liv fyldt med lykke og glædelige stunder, skal du få dine to bedste venner til at plante deres gebis i skyggen på din hue.

* Hver gang du fester, fra solen går ned, til den står op, får du ret til et hak i din svederem.

* Hvis du har været vågen i 24 timer i træk, har du ret til at vende din hue 180°.

* Hvis du kommer hjem efter en hård nat i byen, og du opdager, at du har et firkantet hak i svederemmen, skal du endelig ikke vise den til din kæreste. Det firkantede hak betyder nemlig, at du har været sammen med en, som du ikke kom sammen med i forvejen.

* Hvis du kan drikke en kasse øl indenfor 24 timer, har du ret til at pryde din hue med en ølkapsel som kvast.

* Kommer du til udpumpning, skal skyggen fjernes.

* Lykkes det dig at score den læge eller sygeplejerske, der har udpumpet dig, skal hageremmen fjernes.

* Scorer du din lærer, skal det hvide yderbetræk på din hue fjernes.

Hvilke traditioner har I på din skole?


Brugbart svar (2)

Svar #1
18. juni 2008 af Bambulla

er det ikk noget med at hvis man skriver sit nummer i for inden i kanten af huen under sådan noget stof som lige kan vippes op så er man en mulig date.. ?

Brugbart svar (2)

Svar #2
18. juni 2008 af Cillisarn (Slettet)

Hvad hvis man scorer sin lærers søn!???

Brugbart svar (5)

Svar #3
18. juni 2008 af Crapcat (Slettet)

så er du fucked!

Brugbart svar (7)

Svar #4
18. juni 2008 af FRK.Berg

Man skal give en kasse øl for hvert 12 tal man får i eksamen til resten af klassen den dag man får sin hue udleveret

Brugbart svar (2)

Svar #5
18. juni 2008 af kaspertg9000 (Slettet)

Så kender jeg en, der går lidt uventet udgifter i møde >:D

Brugbart svar (2)

Svar #6
18. juni 2008 af JAWAD

I min skole er traditionen således: de 5 bedste i klassen bliver kigget efter i eksamenen....Huen får intet!!!

Brugbart svar (2)

Svar #7
18. juni 2008 af JesperJuul (Slettet)

#4: Haha... Lorteidé...

Brugbart svar (2)

Svar #8
18. juni 2008 af minus_ (Slettet)

Man må tegne bølger på hatten, hvis man nøgenbader. Det gælder dog kun hvis det er blandet piger og drenge.

Brugbart svar (2)

Svar #9
18. juni 2008 af Sweet_Lou (Slettet)

jeg har aldrig nogensinde set en student hvis hue/huens skygge, der var klippet i?

Brugbart svar (3)

Svar #10
18. juni 2008 af Skaev (Slettet)

#9: Det er i læder-/svedremmen, man klipper hakker og andet. #8: Den har jeg så set, som man må klippe en bølge i læder-/svedremmen, hvordan man så gør det. Jeg har altid hørt, at firkanten var for en kasse øl, inden for 24 timer. Hvilket også er sådan det markeres på de slips, man kan klippe i. Så er der også noget med at man må klippe et hjerte i før omtalte rem, hvis man ahr været i seng med nogen, med huen på.

Brugbart svar (2)

Svar #11
18. juni 2008 af black-fairy (Slettet)

Da min kæreste blev student og smadrede hovedet på en lygtepæl, fik han også et hak i skyggen, for at komme på hospitalet, dog ikke til udpumpning, men til fjernelse af div piercinger i øret og lappe tindingen sammen.. :D :D Der skete dog intet alvorligt.. :D

Brugbart svar (3)

Svar #12
18. juni 2008 af Sweet_Lou (Slettet)

crazy! stak han hovedet for langt ud da de kørte i vogn?

Brugbart svar (2)

Svar #13
18. juni 2008 af blackduck

#4 Ahh... det lyder lidt kedeligt nu om dage. Jeg tror nærmere der var tradition for at give øl for et 13-tal. Det holder bare desværre ikke rigtig med 12-tallet. I øvrigt er studenterhuen en spøjs tradition. Den stammer vel fra engang hvor gymnasiet var noget andet og mere elitært end i dag. Jeg kan mærke at et par af de lidt ældre medlemmer i min familie er helt oppe at køre over det. For dem er det åbenbart rigtig stort (jeg er så også den første...). Jeg må indrømme, at jeg ikke selv har helt den samme romantiske forestilling om gymnasiet. Jeg kommer desværre ikke til at bære den hue med stolthed, nærmere med et stort ubehag, og har udelukkende anskaffet mig en for ikke at falde for meget udenfor. Den kommer helt sikkert ikke til at sidde på hovedet i mere end et par timer til dimissionen... Men det skal ikke forhindre mig i at feste igennem :)

Brugbart svar (4)

Svar #14
18. juni 2008 af Laursen90 (Slettet)

I Århusområdet skulle de, der fik 13, smides i springvandet Agnete og Havmanden. Det må vel være det samme med 12-taller nu? ( - Der bliver bare en del, så :S )

Brugbart svar (2)

Svar #15
18. juni 2008 af -Ane (Slettet)

Ja, det er lidt ærgerligt at 13-tallet ikke findes længere. Der er jo ikke noget vildt specielt ved at få 12 i forhold til hvad det var at få 13. Ved i hvert fald at vi får mange øl i min klasse hvis alle der har fået 12 skal give en kasse :O

Brugbart svar (2)

Svar #16
18. juni 2008 af Kristian-Poulsen

Jeg ved, at jeg og min klasse får mange øl uanset hvad der sker :D

Brugbart svar (2)

Svar #17
18. juni 2008 af Kristian-Poulsen

Jeg ved, at jeg og min klasse får mange øl uanset hvad der sker :D

Brugbart svar (2)

Svar #18
18. juni 2008 af Ukendte (Slettet)

Første gang man brækker sig skal det gøres i huen. Må selvf. gerne vaskes ;)

Brugbart svar (5)

Svar #19
18. juni 2008 af fie_fie (Slettet)

I Grenaa har vi en tradition med, at alle studenter (GYM,HG,HF,HTX,HHX) på dimissonsdagen mødes på torvet i deres respektive køretøjer. Her gælder det så om,at være den første skole til at sætte sin hue på statuen af Søren Kanne. Bagefter danser alle boogie woogie rundt om kirken :D

Brugbart svar (1)

Svar #20
18. juni 2008 af Rikke Agnete (Slettet)

På min skole har vi blandt andet følgende traditioner: At de to med det største og mindste hoved giver en kasse øl. At man giver en kasse for hvert 12''tal man har scoret. At personen med klassens højeste gennemsnit giver en kasse øl.

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 Næste

Der er 153 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.