Hvad skal man snakke om?

Du kan snakke noget om oplevelserne på din skole, om den udvikling I allesammen har gennemgået. Det plejer også at være populært at tage fat i nogle pinlige/skøre/sjove episoder.. :) Jeg har kun været til en dimission før, min egen ligger på næste fredag, men så vidt jeg husker, er det sådan noget der bliver talt om. Held og lykke! :)

jeg har det præcis samme problem. Jeg vil ikke kun have at det skal være tårevædet, men også lidt sjovt for at lette stemningen. :/

Præcis.. Så flere inputs er hjertelig velkomne. Kom nu mand, der må da være nogen, som ligger inde med de fede idéer fordi de har 5 storesøskende, som også har dimiteret. :-)

Elevetalen må gerne være lidt anderledes. Jeg vil anbefale dig ikke at blive for sentimental, pladderromantisk og rosenrød (det gør lærer/rektor talerne tit), men det skal selvfølgelig heller ikke blive rent stand-up. Det er selvfølgelig også svært for dig at tale til en årgang, men hvis du på nogen måde kan finde nogle sjove episoder som de fleste kan forholde sig til ville det være rigtig godt. Tal om noget socialt sammenhold på skolen hvis det er muligt. Der er garanteret en masse af talerne som vil inddrage reformen, som vel er den største i lang tid i gymnasiesektoren. Du kunne jo lave lidt grin med det ved indledningsvis at sige, at du havde lavet en synopsis med problemformulering, metodeafsnit, konklusioner osv. Men at du ikke ville være for bundet af den, så du har da også lavet et talepapir som du vil holde talen ud fra (og så selvfølgelig bare holde en hel normal tale, det er bare for at komme omkring reformen på en lidt sjov måde). #3 Problemet er jo også at det helst ikke skal blive for kliche-agtigt. Den personlige tale er altid den bedste :)

Her er talen fra min skoles dimission sidste år: Kære familie, rektor, pedeller, administration, jubilarer – selvfølgelig højtærede studenter! Vi er årgang 07! – I løbet af de 3 år eller mere præcist de omkring 2750 timer vi har gået, løbet, studeret, danset, sunget på dette sted – har vi været med til at skabe Nørre Gymnasium. Vores Nørre. Det, ikke blot som individer – men som et fællesskab. Et fællesskab sammensat af en mangfoldig flok unge mennesker med forskellige værdier, holdninger og indgangsvinkler til livet dog med det tilfælles at vi befindes os under paraplyen Nørre. Efter denne dag er vi ikke længere gymnasieelever - vi er studenter - vi har krydset målstregen og endda med bravur. Midlerne som vi har benyttet os af er ikke løbesko og svedige træningssæt – men evnen til at modtage og benytte den viden som Nørre og lærerne har stillet til rådighed! Under den røde hue gemmer der sig ikke kun denne viden. Der er også de menneskelige færdigheder, samarbejdet, de gode venskaber, sociale arrangementer og de mange minder. Eksemplerne er talrige – kanoturen til Sverige i 1.g hvor flere fik dyppet mere end blot tæerne i det iskolde svenske vand. Livlige rytmer og kærlighedsballader blev der lagt op til i opførelsen af Moulin Rouge i 2.g hvor Nørre levede op til sin målsætning om at være et kreativt gymnasium. Dette er ikke de eneste eksempler på arrangementer som har ført os elever på Nørre tættere sammen. De i alt 220 timer eller ca. 9 døgn med fester og cafeaftener har vist at vi ikke kun er udholdende i skoletimerne men også til festens lyse morgen. At vi ikke altid har været gode til at møde op dagen efter kan man mene om hvad man vil, men der kan ikke stilles tvivl ved vores glæde for fest, farver og samvær – for vi er jo en omgang kærlige, kreative krudtugler. Bag disse festlige lejligheder ligger der selvfølgelig engagement og godt humør – og her har Nørre markeret sig med hårdtarbejdende og lidenskabelige elever. I samtlige af vores udvalg er det tydeligt at elevarbejdet og selvstændigheden er stor. Engagementet på skolen er meget nuanceret – men viljen til at involvere sig kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved. Vi har de festlige udvalg såsom caf og festudvalget – og at disse udvalg skaber en grobund for tættere venskaber og et større netværk kan vi alle vist nikke genkendende til, men vi har også god profil udadtil med Operation dagsværk hvor vi på denne årgang i løbet af de 3år har sendt omkring 120.000kr til projekter i fattige lande – som blandt andet går til unge uden de samme muligheder som os. For gode muligheder har vi alle der sidder her med huen på hovedet i dag – vi sætter pris på den billet til fremtiden, som vi har fået men også arbejdet hårdt for. Elevdemokratiet sættes højt på Nørre hvilket ses i arbejdet med den nye og første grundlov. God omgangstone, respekt, tolerance og dialog sættes højt på dagsordenen - hvilket giver udslag i til tider meget livlige debatter. Vi skal ikke kun være gode og dygtige englebasser, men aktive unge som formår at se kritisk på og tage stilling til det samfund – vi er en del af. Og som formidlerne har vi lærerne – og noget må de have gjort rigtigt, når der er så mange som sidder med en hue på hovedet i dag. Enhver student vil altid mene, at han eller hendes årgang er helt unik - hvilket selvfølgelig også er sandt set fra den enkeltes øjne, men i vores tilfælde bevæger vi os udover denne indgangsvinkel – Vi er den sidste årgang som er henholdsvis sproglige og matematikere - og der er ligeledes blevet givet de sidste karakterer efter den gamle skala. Ikke kun i de kolde tal kan vi se forskellen på os og den nye reform. Gamle traditioner afløses af nye. Vi har været med til at afvikle gamle traditioner. Et eksempel er de gyldne trommestikker fra 1g. – hvor der blev sunget, danset og ja sprøjtet med vand i takt til rytmerne af bl.a. Backstreet Boys og Bloodhoundgang i et pragtfuldt show. Efter disse 3 år kan vi nu kalde os selv for alment dannede. Nu skal vi ud og løsrive os fra de trygge rammer som Nørre har været i 3 år. Vi skal give slip– og omfavne en ny hverdag fyldt med en turbulens som vi ikke kender til. Vi skal vælge nu. hvad vi vil lave og hvor vi vil hen – men i baghovedet vil vi nok altid have det vi har lært og erfaret på dette sted – som et grundlag – der ikke kan slås i stykker! Til sidst vil jeg sige tillykke med huerne, held og lykke i fremtiden – og ja skål!