Studievalg og videregående studie

Side 2 - Jura VS. HA (jur)

Brugbart svar (0)

Svar #21
26. februar 2010 af UGoen (Slettet)

 Hehe det er ikke et sted hvor du kan melde dig ind, men altså på alle jura studierne i DK der findes der nogle foreninger der arrangere forskellige ting. Man kan melde sig ind i sådan en forening og håbe at man møder nogle ældre studerende der vil hjælpe en. Det var på den måde jeg mente :)

 Få et netværk.. og ikke kun på din egen årgang.

Du kan da nok få et job et sted, men nu var det lige job som advokat jeg skrev. Det er nok lidt nemmere at komme ind hos kommunen. Men, lad være med at få et snit på 02, så har man vist heller ikke brugt lang tid på studiet :)

Derudover er jeg enig med Roman, selvfølgelig er det et helheds indtryk arbejdsgiveren kigger på. 


Brugbart svar (0)

Svar #22
27. februar 2010 af Roman Garcia (Slettet)

Som situationen er nu, tror jeg faktisk, at det er mere besværligt at komme ind ved staten og kommunen, end ved advokatfirmaerne. Når der er højkonjunktur, går det godt for advokatfirmaerne, da de laver masser af virksomhedsoverdragelser. Når der er krise, går det også godt for advokatfirmaerne, da de laver masser af konkurser. I staten derimod vil der være problemer i kristetider, da det medfører besparelser. F.eks. skal der spares 24 mia. over de næste 3 år. Dette vil unægteligt sætte sit præg på ansættelser af jurister. Derudover er det meget svært at komme ind i virksomheder på nuværende tidspunkt, da krisen selvflgelig går primært ud over produktionen, og derfor vil der være flere ansættelser.Derfor afhænger det meget af tiden, hvor det er nemmest at få ansættelse.

Derudover afhænger det selvfølgelig også af interesser. Mange vælger advokatbranchen, fordi de vil være advokat. Men man skal huske på, at det jo ikke altid er de fede opgaver, man får som advokat. Specielt de første år som advokat kan i mange advokatfirmaer være fyldt med opgaver, som er direkte kedelige.Advokater skal jo også repræsentere åndsvage krav, og de skal også sidde i fogedretten og snakke med bistandsklienter. Det er oftest de yngere advokatfuldmægtige og advokater, som får tildelt disse opgaver. Derfor skal man gøre op med sig selv, hvad man gerne vil arbejde med, når man bliver færdig, og så søge i den retning.

Med hensyn til foreninger, er det korrekt som UGoen skriver, at det er meget godt at få et socialt netværk som strækker sig over flere årgange. Dette er foreningerne rigtig gode til. Det er primært socialt at foreningerne er gode, men man har det også nemmere på jura, hvis studiet fungerer godt socialt. Det man fagligt kan hente ud af foreningerne er selvfølgelig individuelt. Umiddelbart har jeg ikke kunne hente det store udbytte, da jeg selv laver dispositioner samt at jeg går til underviserne med eventuelle indviklede spørgsmål. Men socialt er foreningerne ganske enkelt fantastiske.


Forrige 1 2 Næste

Skriv et svar til: Jura VS. HA (jur)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.